Efter sigende havde Lionel Messi halveret sin løn, men det var ikke nok. For La Liga indførte for 7-8 år siden, at en klubs lønomkostninger, havde et loft i forhold til hvad klubben forventer at have i omsætning den kommende sæson.
Nu kan klubberne så ikke bare sætte urealistiske høje forventninger til omsætningen, så Messi kunne ikke blive i hjerteklubben, da La Ligas regler ganske ikke tillod at klubben skulle bruge så stor en sum penge.
UEFA har på sin vis ligeså regler for dette, nemlig at en klub anbefales at have 70% af klubbens nettoomsætning (minus transfer), som værende lønnen. Dette gælder dog alle ansatte.
Så hvordan ville det se ud i de tre bedste ligaer herhjemme?
Hvor stor en andel af nettoomsætningen bruger klubberne på personaleomkostninger.
Personaleomkostninger gælder alle ansatte og ikke kun spillertruppen.
Bemærk: At der i Danmark ikke er regler på dette område, klubberne kan derfor frit bruge så mange penge de ønsker. Det giver sig selv at bruger en klub flere penge på løn, end hvad den tjener, så giver det jo et underskud.
Men så længe en ejerkreds dækker underskud, så er det ikke et problem,
Ligeså kan en klub vælge at ‘satse’ et år og have sparet op til dette, derfor skal udviklingen ses for den enkelte klub over tid.
Seneste regnskab er kilden, og her skal det påpeges, at klubbernes årsregnskab ikke dækker samme periode. Dette da nogle følger kalenderåret og andre sommer til sommer. Derfor er nogle årsregnskaber kun ramt af 3 måneder med corona og andre 9 måneder.
Som læser kan du selv overveje, burde der være regler i dansk fodbold på hvor mange lønkroner en klub må bruge af nettoomsætningen, og skal det måske være af totalomsætningen?
Superligaen
OB udspecificerer ikke i deres årsregnskab, da OB er del af en koncern. Derfor er de 241% nok meget højt sat, men der har været markant indkomst nedgang i koncernen, og det har nok afspejlet på denne front ligeså.
FCK ligger højt, men en markant nedgang i nettoomsætningen på fodboldsegment er årsag til dette, da klubben har valgt at fastholde lønniveau.
For AaB er det corona der rammer klubben, mens FC Midtjylland med succes tjener penge på transfer og dermed har råd til at bruge mere.

1.division
Da Jammerbugt først er blevet et professionelt selskab for nylig, er der ikke et årsregnskab for dem.
For Fremad Amager og Helsingør gælder at ejerne betaler lønnen, og lader så underskud gå ind i klubben. Således er gælden på 50,3 mio og 12,7 mio hos Fremad Amager og Helsingør. I 2018 var klubbernes gæld på 5,9 mio samt 6,8 mio

2.division
Procentsatserne kan virke høje, men da klubbernes omsætning typisk ikke er store, så giver det disse tal. Har en klub et lønbudget på 1,3 mio og omsætning på 1 mio, så er klubben på 130% hvilket er meget, men dog blot 300.000kr mere end den tjener.
For Næstved der ligger højest, gælder at det er regnskabet fra klubbens tidligere ejere, det bliver interessant at se hvad klubben ligger på i næste regnskab.

Note: Ikke alle klubber oplyser de oplysninger der er krævet for at kunne angive hvad procentsatsen er for den enkelte klub. Dette er klubben i hvert tilfælde berettiget til at gøre, og derfor er det et estimat for OB.
AB, B93, Brabrand, Esbjerg, Helsingør, Fredericia, Fremad Amager, HB Køge, Hobro, Hvidovre, Kolding, Lyngby, Randers, SønderjydskE, Vejle, Vendsyssel og Århus Fremad er alle klubber der ikke oplyser klubbens nettoomsætning, hvilket klubberne er i deres gode ret til.
Her er klubbernes nettoomsætning sat som:
Nettoomsætning = ((Personaleomkostninger / defineret % sats) x 100 ) + årets resultat)
Kilde: Klubbernes seneste årsregnskab
Læs mere:
https://steenhouman.com/2021/07/19/fodbold-okonomisk-karakterbog-for-2020/
https://steenhouman.com/2021/06/22/superligaen-virker-den-okonomiske-strategi-for-klubberne/
https://steenhouman.com/2021/05/27/fodbold-hvad-er-arslonnen-i-spillertruppen-i-superligaen/