Nedenstående er undertegnedes bud på en økonomisk karakter der går fra A til E på syv udvalgte parameter, hvor klubben får en rangering. I rangeringen kan en klub så ligge mellem + og -.

Som sådan kan du springe min forklaring over og hoppe direkte ned til karakterbogen nederst, eller lige læse med hvorfor det med økonomi er vigtigt.

Hvorfor

Hvorfor en økonomisk karakterbog kunne du spørge, ja du her ret, den betyder ingenting reelt. Men det giver et her og nu billede på, hvordan det ser ud økonomisk i den enkelte klub.

For de enkelte klubber, ja der kan det se mere eller mindre alvorligt ud, og en klub kan sagtens have foretaget nogle strategiske valg, der gør at de scorer lavt, men at det er en investering der skal give succes sportsligt (og økonomisk) på senere sigt.

Derfor skal du som fan have dette for øje, en klub kan som sådan ‘score’ lavt, men er på vej den rigtige vej.

Hvis der i ejerkredsen er den økonomiske støtte til at understøtte klubben, hvad betyder det så at advarselslamperne blinker rødt.

Udfordringen den kommer i det øjeblik, at der ikke er økonomi til at understøtte, og hvis der ikke er nye ejere til at tage over, så kan klubben stå ilde til! (spørge bare fans i Lyngby og Fremad Amager om den følelse).

De økonomiske tal er ikke på samme niveau, men det er bare at kigge over til England og finde klubber uden for Premier League, hvor gælden er voldsom.

Du kan tage nogle danske klubber der ikke ser ud til at kunne tjene penge, og hvor gælden bare vokser og vokser, og kan ende som en møllesten om halsen på dem over tid.

I parentes klubbernes karakter for 2019 og 2018

Mønsterklubberne

Hvem havde troet at AGF skulle være den økonomiske mønsterklub, men klubbens ledelse har foretaget en økonomisk turnaround. AGF tabte i perioden 2010-2018 i alt 144 mio!

Horsens har valgt ikke at presse økonomien for at skabe sportslig succes, men hvad vil nedrykningen fra Superligaen betyde for klubben økonomisk?

Et skridt fremad

Esbjerg, Viborg, Kolding, Brøndby, Fredericia, FC Roskilde og Fremad Amager er klubberne der er rykket et niveau op i forhold til seneste regnskab.

Et skridt tilbage

Ingen tvivl om corona har sat sine spor økonomisk, men overordnet set er dansk fodbold som helhed kommet godt igennem coronaen økonomisk set

FC Nordsjælland, FC Midtjylland, FC København, OB og Vejle er klubberne der er gået en rangering ned, men det betyder ikke at klubberne som sådan er i økonomisk udfordret, de står bare mindre stærkt end for et år siden.

Farezonen

Klubberne der er placeret i D og E, er klubber der er udfordret økonomisk, men det der kendetegner disse klubber er at flere af dem har ikke den store økonomi, og derfor har de nok en bekymrende rangering, men kommer der en ejer med penge, så kan vedkommende med et snuptag få styr på klubbens økonomi.

Nykøbing FC er et godt eksempel på dette, for klubben har siden de lokale ejere kom til i form af Claus Meyer og Claus Jensen, så har klubben økonomisk været en udgift, men ejerne har holdt klubben kørende og betalt regningen. Så længe det sker, er der ikke noget problem. Udfordring kommer når ejerskabet forsvinder, og det enkle spørgsmål så er, hvor står klubben.

Ejere kommer og går

Klubberne består, men ejerne kommer og går og med en øget kommercialisering i dansk fodbold, så er det værd at se på om der i dansk fodbold skal være et regelsæt omkring financial fairplay.

For klubbernes ejere kan nok satse for at få sportslig succes, og låner (bemærk LÅNER) klubben penge til at få succes. Når det så ikke lykkedes eller ejeren taber interessen eller ikke kan støtte klubben økonomisk, hvor stillet det så klubben.

Worst case scenarie er jo at klubben er i en forfatning og konkurs er eneste mulighed. De ønsker ingen, derfor kan det være der skal ses på et regelsæt.

RatingKlubber2019 og 2018
AAGF (A)
Horsens (A-)
(B og A)
(B og A)
BFC Nordsjælland (B+)
FC Midtjylland (B)
Esbjerg (B)
Silkeborg (B)
AaB (B)
Skive (B)
Brabrand (B)
Viborg (B)
Kolding (B)
Brøndby (B-)
(A og A)
(A og A)
(C og C)
(B og B)
(B og B)
(B og A)
(A og na)
(C og C)
(C og na)
(C og B)
CFC København (C+)
Fredericia (C)
OB (C)
Brønshøj (C)
Vejle (C-)
Randers (C-)
B93 (C-)
(B og B)
(D og na)
(B og C)
(na)
(B og B)
(C og C)
(na)
DSønderjydskE (D+)
Middelfart (D+)
FC Roskilde (D)
AB (D)
Lyngby (D-)
Hobro (D-)
HB Køge (D-)
Vendsyssel (D-)
Fremad Amager (D-)
Hvidovre (D-)
Helsingør (D-)
Næstved (D-
Århus Fremad (D-)
(D og D)
(na)
(E og na)
(na)
(D og D)
(D og D)
(C og C)
(D og D)
(E og na)
(D og D)
(na)
(na)
(na)
ENykøbing FC (E)(na)

Dette indlæg kan frit benyttes, blot der krediteres og linkes som kilde.

De syv parameter

Årets tre seneste resultater holdt op mod klubbens omsætning (A)
En klub kan sagtens have underskud, det kan være en del af klubbens strategi at have år med underskud, som så bliver modsvaret af overskud andre år. Derfor er det relevant at se på hvad årets tre seneste resultater er i forhold til klubbens seneste omsætning.

To eksempler, A har tre seneste år et underskud på blot 1,6 mio holdt op mod en omsætning på 8,2 mio, hvor tallene for B et tab på 74,8 mio, men i forhold til en omsætning på 307 mio.

Isoleret set, ser er Bs tab stort, men procentvis er det på niveau med A.

Løn i forhold til omsætning (B)

UEFA har i deres guidelines udstukket at en klub ikke måtte bruge mere end 70% af klubbens omsætning på personaleomkostninger (alle ansatte).

I England har de i League One og i League Two sat det til 60% og 55%.

Gæld i forhold til aktiver (C)

Gældens størrelse er interessant men det giver et bedre indblik at holde det op mod aktiverne i klubben.

Eksempel har A og B en gæld på henholdsvis 184 mio og 2,9 mio, men aktiverne i klubben er forskellige, således har A aktiver for 242 mio mens B har aktiver for 3,8 mio. Rent procentvis er de ret ens.

Egenkapital i forhold til omsætning samt soliditetsgrad (D og E)

I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).

Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

Igen har to forskellige klubber en egenkapital på 1 million, så skal det holdes op mod hvad er omsætningen i klubben, for der er en forskel på om klubben har en omsætning på 100 eller 1 million.

I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetgrad.
En soliditetgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.

En soliditetgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.

De to kan minde om hinanden, og begge handler om hvor godt rustet klubben er.

Likvider i forhold til omsætning (F)

Under covid19 krisen, der har cash i den grad været king, og det at klubben har et kapitalberedskab er vigtigt. De klubber med penge, de står bedre!

For den enkelte klub, handler det også om hvilke kreditter den kan trække på, de er ikke medtaget her.

Overskudsgrad (G)

Historisk set er det svært at tjene penge på fodbold, men kan en klub faktisk tjene penge på sin forretning. Det er bedre at kunne tjene sine penge selv i forhold til at skulle ud og få dækket underskud ind år efter år.

Overskudsgrad et tal for en virksomheds indtjeningsevne og angiver, hvor meget af virksomhedens omsætning der reelt bliver til overskud. Det anses som et af en virksomheds finansielle nøgletal. Overskudsgraden kaldes også EBIT-marginen (hvor EBIT er “Earnings before interest and tax”).

Overskudsgraden beregnes som overskud før renter og skat divideret med omsætning og anses som et af tallene for rentabilitet i lighed med afkastningsgraden.