20 spørgsmål til Professoren del 1

DaFU fik ny formand i form af Thorbjørn Ovedal før sommerferien, og han sagde ja, da jeg spurgte om han havde lyst at svare på 20 spørgsmål. Det er delt op i 4 runder af 5, og du kan her læse hans første svar.

#1 Hvordan kom du i kontakt med floorball og hvad var din første tanke om sporten?

Jeg havde idræt som valgfag i 9. klasse, og min daværende idrætslærer havde fået øjnene op for floorball og fået skolen til at investere i mål og rigtige floorballstave (læs: ikke de der ”gummistave” man ellers kender fra folkeskolen). Nogle år senere, 2001/2002 tror jeg, spillede jeg en sæson i Randers Raptors, men klubben blev aldrig tilmeldt nogen turnering, og sygnede desværre hen. I 2008 tog jeg igen fat på floorball, igen i Randers Raptors som i 2005 var genopstået. Min første tanke om sporten var; at floorball evner at samle mange forskellige mennesker, fordi de færreste har en forudindtaget holdning til sporten, selvom næste alle på et tidspunkt har stiftet bekendtskab med sporten.

#2 Du er endnu en formand for Dansk Floorball, hvordan ser du din egen rolle i bestyrelsen?

Jeg ser mig selv som personen med det overordnede ansvar for, at floorballsporten i Danmark udvikler sig. Det vil, i grove træk, sige at sørge for at de forskellige udvalg får udrettet noget, men også lytte til de enkelt medlemsforeningers ønsker, og at koordinere bestyrelsens arbejde med sekretariatet, således at dette ikke bliver overbelastet.

#3 Jeg har på min blog skrevet om det pudsige i at bestyrelsen består af 2 tidligere formænd for DaFU samt at I Per Stærk som generalsekretær ligeså har en tidligere formand, hvilke styrker ser du i dette?

De åbenlyse styrker er stort engagement og vilje til at arbejde for floorballsportens fortsatte udvikling.

https://steenhouman.wordpress.com/2012/05/05/rep-modet-i-floorball/

#4 De færreste er vel klar over hvor mange timers arbejde der er i at være formand for DaFU, hvor mange timer ligger du i det om ugen?

Det svinger lidt, gennemsnittet ligger nok omkring 10 timer, men i perioder kan det sagtens blive til det dobbelte.

#5 Hvad er din egen personlige største oplevelse med floorball?

Det må indtilvidere være VM i Finland i 2010, især finalen. Når man er vant til at se floorball i Danmark, hvor et tilskuer tal på 1200 er vildt mange, så er man næsten nødt til at knibe sig selv i armen når man pludselig sidder i en hal med 14000 andre, som også er kommet for at se floorball. Det var sjovt også fordi de finske tilskuere virkelig forstod at skabe en god kulisse.

Reklamer

2 thoughts on “20 spørgsmål til Professoren del 1

  1. Pingback: 20 spørgsmål til professoren del 2 « Steen Houman's Blog

  2. Pingback: 20 spørgsmål til professoren del 4 « Steen Houman's Blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s