Det blev danske Kasper Sindt der blev ny landstræner for det danske herrerlandshold, da Mathias Johansen og Glenn Wimann stoppede som landstræner team.

Der skal lyde et stort hurra for denne beslutning, ikke dermed sagt at jeg vil pege fingre af dem som er stoppet, men for at det endelig er en dansker der får chancen. Det har jeg håbet i lang tid. Det vil udvikle en dansk træner langt mere og få dette ansvar, og for dansk floorball vil det ligeså kunne bruges langt bedre, frem for at have træneren bosat i Sverige.

Jeg har tidligere haft nogle indlæg om Kasper Sindt her på bloggen, det kan du har lyst at genopfriske dem

Kasper Sindt som landstræner?

Oplæg til herrefinalen

Interview med Kasper Sindt om danske floorballtrænere

Hvis du ikke kan huske hvad han har præsteret, så var han med til at vinde guld med hedengangne Københavns Floorball Klub, var anfører i en årrække for landsholdet, var med til at tabe en del DM finaler som spiller med Rødovre, inden det lykkedes at vinde den første DM titel til Rødovre med svenske Glenn Stjernkvist ved roret. Siden hen blev det trænerboksen, hvor han på imponerende vis har ført Rødovre frem til mere DM guld.

Udover dette var der også en afstikker til Landskrona, hvor det svenske eventyr skulle prøves af.

Så jo det er en erfaren floorballherre der er ny landstræner, og jeg håber han går forrest og viser vejen ved at uddanne sig, gerne så vi får endnu en træner med diplomtrænerniveau.