Når man kigger på sport, er tabellen det eneste, der for alvor tæller. Men hvis man kigger på sportens økonomi, er der en anden tabel, der også er interessant: personaleomkostningerne.

For i professionel sport er løn ikke alt. Men det er sjældent ingenting.

Derfor er det oplagt at stille spørgsmålet: Sluttede Isligaen 2025 nogenlunde, som økonomien pegede på – eller var der klubber, der fik mere eller mindre ud af pengene end forventet?

Her kigger jeg på klubbernes placering i ligaen i 2025 sammenholdt med deres personaleomkostninger.

En vigtig note: Personaleomkostninger er ikke det samme som spillerbudget. Tallene dækker alle ansatte og siger derfor ikke præcist, hvad der er brugt på spillertruppen. Men de giver alligevel et ret godt billede af klubbens sportslige muskelkraft.

Personaleomkostninger og placering i 2025

Download tabel

KlubPersonaleomkostningerLønrangeringPlaceringVurdering
Herning13,7 mio. kr.12Skulle i finalen
Odense12,9 mio. kr.21Skulle i finalen
SønderjyskE11,4 mio. kr.37Skuffede markant
Esbjerg11,1 mio. kr.45Semi må være målet
Aalborg10,4 mio. kr.54Tæt på semi må være målet
Frederikshavn8,1 mio. kr.66Ramte forventningen
Rungsted8,1 mio. kr.73Overraskede positivt
Rødovre4,3 mio. kr.89Som forventet
Herlev4,3 mio. kr.98Som forventet

Det korte svar

Nej, Isligaen 2025 sluttede ikke helt, som personaleomkostningerne pegede på.

Hvis økonomien alene havde bestemt tabellen, burde Herning være sluttet øverst, Odense som nummer to, SønderjyskE som nummer tre og Esbjerg som nummer fire.

Sådan gik det ikke.

Odense vandt ligaen, selvom de havde de næsthøjeste personaleomkostninger. Det er stærkt, men ikke en revolution. De havde økonomisk tyngde nok til at være med helt fremme.

Rungsted er den store positive overraskelse. Med ligaens syvendehøjeste personaleomkostninger endte de som nummer tre. Det er den klareste indikator på, at klubben har fået meget sportsligt ud af sine lønkroner.

SønderjyskE er den store skuffelse. Med de tredjehøjeste personaleomkostninger burde de have været med i den absolutte top. En syvendeplads er markant under det, økonomien tilsiger.

Sammenhæng mellem placering og personaleomkostninger

Ses der på den seneste sæson, så er sammenhæng knap 60%, det viser også at 7 hold mere eller mindre burde være sikre på slutspillet (top 8), mens Herlev og Rødovre kæmper om den sidste plads!

Den blå stiplede linje er tendenslinjen, og ligger en klub under denne, har den præsteret bedre end hvad økonomien tilsiger, og omvendt hvis klubben ligger over.

Ses der på de tre foregående sæsoner, så stiger tendensen til knap 74%, og jo tættere en klub ligger på den stiplede linje, jo mere præcis er ens placering i forhold til økonomien.

Kilde: Klubbernes regnskaber


Discover more from Økonomi i sportens verden

Subscribe to get the latest posts sent to your email.