Når vi taler økonomi i Superligaen, bliver der ofte talt om transferbudgetter, ejerkapital og hvor mange penge klubberne “kan købe for”. Men et af de mest interessante nøgletal er efter min mening spillerbudgettet.
Spillerbudget defineres som:
Lønsum til spillertruppen + afskrivninger på transferrettigheder
Det er vigtigt at understrege, at det ikke er det samme som et transferbudget. Det fortæller ikke, hvor meget klubberne kan købe spillere for i det kommende vindue. Det fortæller derimod noget om den samlede økonomiske belastning, klubberne har bundet op på deres spillertrup.
Tallene kommer fra klubbernes seneste regnskaber. Eneste undtagelse er Lyngby, som er ved at omlægge regnskabsperiode. Her har klubben oplyst, at spillerbudgettet er 40 mio. kr.
Superligaen er delt i to
Ser man på tallene, er konklusionen ret tydelig:
Superligaen er økonomisk delt i to lag.
Der er en top 5 bestående af:
- FC København
- Brøndby
- FC Midtjylland
- AGF
- FC Nordsjælland
Og så er der resten.
Det interessante er ikke kun, at topklubberne har større budgetter. Det interessante er, hvor stort springet er fra nummer fem til nummer seks.
FC Nordsjælland ligger med et spillerbudget på 113 mio. kr.
Randers, som er den næste klub, ligger på 58 mio. kr.
Altså næsten en halvering.
Det er ikke en lille forskel. Det er en strukturel forskel.
Spillerbudgetter i Superligaen
| Klub | Spillerbudget, mio. kr. | Transferrettigheder, mio. kr. | Afskrivninger, mio. kr. |
|---|---|---|---|
| FC København | 415 | 380 | 156 |
| Brøndby | 297 | 119 | 70 |
| FC Midtjylland | 213 | 189 | 73 |
| AGF | 139 | 72 | 57 |
| FC Nordsjælland | 113 | 86 | 40 |
| Randers | 58 | 24 | 10 |
| OB | 55 | 33 | 11 |
| Horsens | 51 | 80 | 21 |
| Lyngby | 40 | 5 | 4 |
| Silkeborg | 38 | 19 | 7 |
| Viborg | 38 | 26 | 13 |
| SønderjyskE | 30 | 11 | 5 |
Top 5 sidder tungt på økonomien
Samlet har top 5-klubberne et spillerbudget på cirka 1,18 mia. kr.
Resten af ligaen ligger samlet på cirka 310 mio. kr.
Det betyder, at top 5 står for omkring 79 procent af det samlede spillerbudget i denne opgørelse.
Det er voldsomt.
Endnu mere markant er det, at FC København alene har et spillerbudget på 415 mio. kr. Det er mere end alle klubberne uden for top 5 tilsammen.
Det siger en del om, hvor langt FCK er foran resten af ligaen økonomisk. Ikke bare i Danmark, men også i forhold til at kunne konkurrere internationalt, tiltrække spillere, fastholde profiler og absorbere sportslige fejl.
FCK er i sin egen kategori
FC København er ikke bare nummer ét. De er i deres egen økonomiske liga.
Med et spillerbudget på 415 mio. kr. ligger FCK:
- 118 mio. kr. over Brøndby
- 202 mio. kr. over FC Midtjylland
- næsten fire gange over FC Nordsjælland
- mere end syv gange over Randers
Det positive for FCK er klart: De har en økonomisk muskel, som giver mulighed for dybde i truppen, højere kvalitet, større international robusthed og bedre mulighed for at håndtere skader og salg.
Udfordringen er også klar: Med det budget følger et massivt forventningspres. Når man har den økonomiske afstand til resten af ligaen, bliver alt andet end topplaceringer og europæisk gruppespil hurtigt opfattet som underpræstation.
Brøndby og FC Midtjylland jagter fra forskellige positioner
Brøndby ligger nummer to med et spillerbudget på 297 mio. kr. Det er et meget højt niveau i dansk sammenhæng og placerer klubben klart over resten af feltet.
FC Midtjylland ligger på 213 mio. kr. og har samtidig transferrettigheder for 189 mio. kr. Det viser en klub, der fortsat arbejder med en stærk investeringsmodel i spillere.
Her er der en interessant forskel mellem Brøndby og FCM. Brøndby har det næsthøjeste spillerbudget, men FCM har en markant større balanceført værdi af transferrettigheder.
Det kan tolkes som to lidt forskellige økonomiske profiler:
- Brøndby har en høj løbende sportslig omkostningsbase
- FCM har fortsat en meget investeringspræget model omkring spillertruppen
Begge dele kan være stærkt, men begge dele indebærer også risici. Et højt spillerbudget kræver sportslige resultater og indtægter. Store transferrettigheder kræver, at spillerne enten leverer sportsligt eller kan sælges videre til en god pris.
AGF og FC Nordsjælland lukker top 5
AGF ligger med 139 mio. kr. i spillerbudget, mens FC Nordsjælland ligger på 113 mio. kr.
Det placerer dem solidt i top 5, men også et stykke fra de tre største budgetter.
AGF’s afskrivninger på 57 mio. kr. er værd at bemærke. Det er højt i forhold til spillerbudgettet og peger på en klub, der har investeret markant i spillertruppen.
FC Nordsjælland ligger som altid interessant. Budgettet er lavere end AGF’s, men transferrettighederne er opgjort til 86 mio. kr. Det afspejler en klub, hvor talentudvikling, videresalg og spilleraktiver fortsat er centrale dele af modellen.
Det positive for både AGF og FCN er, at de er kommet op i et økonomisk lag, hvor de bør kunne konkurrere stabilt om top 6. Udfordringen er, at afstanden op til især FCK og Brøndby stadig er markant.
Resten af ligaen: Små marginaler og stor betydning af strategi
Fra Randers og ned bliver billedet et andet.
Her ligger spillerbudgetterne mellem 30 og 58 mio. kr. Det er et helt andet økonomisk spil.Download tabel
| Klub | Spillerbudget, mio. kr. |
|---|---|
| Randers | 58 |
| OB | 55 |
| Horsens | 51 |
| Lyngby | 40 |
| Silkeborg | 38 |
| Viborg | 38 |
| SønderjyskE | 30 |
Her handler det ikke om at matche topklubberne én til én. Det kan man ikke.
Det handler i stedet om:
- stærk rekruttering
- god timing i transfers
- kontinuitet i trænerteam og spillestil
- egen talentudvikling
- evnen til at ramme rigtigt på få nøglepositioner
- at undgå dyre fejl
For klubberne i dette lag kan én dårlig transfer eller én forkert trupsammensætning få stor betydning. Omvendt kan én stærk sæson, et godt salg eller et kuld unge spillere ændre hele dynamikken.
Det er også her, Superligaen ofte er mest interessant sportsligt. For økonomisk er forskellene små, og derfor kan struktur, kultur og ledelse gøre en meget stor forskel.
Horsens skiller sig ud
Horsens er en interessant case i tallene.
Klubben har et spillerbudget på 51 mio. kr., men transferrettigheder på 80 mio. kr. og afskrivninger på 21 mio. kr.
Det er højt sammenlignet med de øvrige klubber i samme økonomiske lag.
Det kan være positivt, hvis værdierne repræsenterer spillere med potentiale og videresalgsmuligheder. Men det øger også risikoen. For når man har store aktiver på balancen, skal de enten levere på banen eller kunne omsættes på markedet.
Det er en model, der kan give løft, men også en model, der kræver meget præcis sportslig og økonomisk styring.
Hvad betyder det sportsligt?
Penge vinder ikke fodboldkampe alene. Men penge øger sandsynligheden for kvalitet, bredde og stabilitet.
Når FCK, Brøndby og FCM ligger så langt over resten, bør de også forventes at være i toppen. AGF og FC Nordsjælland har økonomien til at udfordre, men skal stadig ramme rigtigt for at true de største over en hel sæson.
For klubberne uden for top 5 er succeskriteriet et andet. Her er top 6 ofte et stærkt resultat, og overlevelse kan i nogle sæsoner være den vigtigste målsætning.
Det betyder ikke, at mindre budgetter ikke kan slå større budgetter. Det sker hvert år. Men over tid vil økonomien typisk slå igennem.
Det positive billede
Der er faktisk meget positivt at tage med fra tallene.
Superligaen har flere klubber, som investerer seriøst i spillertrupperne. Toppen er blevet tungere, og det giver bedre muligheder for europæisk konkurrenceevne. Når FCK, FCM, Brøndby, AGF og FCN løfter niveauet, kan det også være med til at løfte ligaens samlede kvalitet.
Derudover viser tallene, at spillerudvikling og transfers fortsat fylder meget i den danske model. Det er vigtigt for en liga, der aldrig kommer til at konkurrere med de største europæiske ligaer på rene lønkroner.
Udfordringen
Udfordringen er, at Superligaen risikerer at blive mere forudsigelig.
Når top 5 sidder på næsten 80 procent af spillerbudgetterne, bliver det svært for de øvrige klubber at bryde ind over tid. Ikke umuligt, men svært.
Det stiller store krav til ligaens mellem- og bundklubber. De skal være dygtigere, mere præcise og mere tålmodige end de store. De har ikke samme fejlmargin.
Og det stiller også krav til de store klubber. For med større budgetter følger større ansvar. Både sportsligt, økonomisk og i forhold til dansk fodbolds udvikling.
Konklusion: Budgetterne fortæller en klar historie
Superligaens økonomiske hierarki er tydeligt.
FCK er alene i toppen.
Brøndby og FCM følger efter.
AGF og FC Nordsjælland udgør resten af top 5.
Derefter kommer en helt anden liga.
Det betyder ikke, at sæsonen er afgjort på forhånd. Heldigvis ikke. Men det betyder, at forventningerne bør justeres efter de økonomiske realiteter.
For mig er det centrale spørgsmål derfor ikke kun, hvem der har flest penge.
Det centrale spørgsmål er:
Hvem får mest sportslig kvalitet ud af de penge, de har?
Det er dér, den virkelige konkurrence ligger.
Kilde: Klubbernes seneste regnskab
Note: Klubberne oplyser ikke deres lønsum i regnskaberne dette er derfor et estimat
Discover more from Økonomi i sportens verden
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
