Fodbold: Sådan ender Superligaen, hvis økonomien får ret

Fodbold er selvfølgelig ikke Excel. Heldigvis.

Men hvis man vil forstå, hvor klubberne sandsynligvis ender over tid, er økonomien stadig et af de bedste steder at starte. Ikke fordi penge automatisk vinder fodboldkampe, men fordi penge typisk køber kvalitet, bredde, kontinuitet og fejlmargin.

Sammenhængen mellem sportslig succes og økonomi ligger typisk omkring 60-70 procent. Det betyder, at der stadig er plads til overraskelser, stærke trænerpræstationer, gode ungdomsspillere, skader, dårlige indkøb og alt det andet, der gør fodbold interessant.

Men over tid udligner meget sig.

En klub kan sagtens overraske positivt i én sæson. Og en rig klub kan sagtens ramme forkert. Men som hovedregel ender de fleste klubber kun 0-2 placeringer fra det niveau, deres økonomi tilsiger.

Ofte er der dog én klub, der underpræsterer markant. Det sker næsten hver sæson. Og det er dér, tabellen bliver interessant.

Hvad måles der på?

Her bruger jeg spillerbudgettet som udgangspunkt.

Spillerbudget er defineret som:

Lønsum til spillertruppen + afskrivninger på transferrettigheder

Det er vigtigt: Det er ikke et udtryk for, hvor meget klubberne kan købe spillere for i det kommende transfervindue. Det er et billede af den samlede økonomiske tyngde, klubben har bundet op på spillertruppen.

Tallene er fra de seneste regnskaber. For Lyngby er der dog en særlig situation, fordi klubben omlægger regnskabsperiode. Her har klubben oplyst et spillerbudget på 40 mio. kr.

Superligaens økonomiske rangliste

Økonomisk rang	Klub	Spillerbudget, mio. kr.	Transferrettigheder, mio. kr.	Afskrivninger, mio. kr.	Gennemsnitlig årsløn pr. spiller, mio. kr.
1	FC København	415	380	156	10,4
2	Brøndby	297	119	70	4,7
3	FC Midtjylland	213	189	73	5,6
4	AGF	139	72	57	3,3
5	FC Nordsjælland	113	86	40	2,9
6	Randers	58	24	10	1,9
7	OB	55	33	11	1,7
8	Horsens	51	80	21	1,2
9	Lyngby	40	5	4	1,0
10	Silkeborg	38	19	7	1,2
11	Viborg	38	26	13	1,0
12	SønderjyskE	30	11	5	1,0

Allerede her er billedet ret tydeligt.

Superligaen er ikke én samlet økonomisk liga. Den er delt i lag.

De økonomiske lag i Superligaen

Lag 1: FC København

FC København står alene.

Med et spillerbudget på 415 mio. kr. er FCK ikke bare størst. De er markant størst. FCK har næsten dobbelt så stort spillerbudget som FC Midtjylland og mere end syv gange Randers’ budget.

Set med økonomiske briller bør FCK vinde mesterskabet.

Ikke hver gang. Ikke nødvendigvis komfortabelt. Men over tid bør de være nummer ét.

Det positive for FCK er, at de har en økonomisk styrke, som giver mulighed for både kvalitet og bredde. De kan tåle skader, fejlkøb og formdyk bedre end alle andre i ligaen.

Udfordringen er forventningspresset. Når budgettet er så stort, er andenpladser ikke neutrale. De bliver hurtigt læst som underpræstationer.

Lag 2: Brøndby og FC Midtjylland

Brøndby og FC Midtjylland er de naturlige udfordrere.

Brøndby har et spillerbudget på 297 mio. kr., mens FC Midtjylland ligger på 213 mio. kr.

Det interessante er, at Brøndby har det højeste samlede spillerbudget af de to, mens FC Midtjylland har en højere gennemsnitlig årsløn pr. spiller. Det kan pege på lidt forskellige trupstrategier.

Brøndby har en stor økonomisk volumen.
FCM har en meget stærk transfer- og investeringsmodel.

Begge klubber bør være i top 3.

Hvis en af dem ender uden for top 4, er det økonomisk set en klar underpræstation.

Lag 3: AGF og FC Nordsjælland

AGF og FC Nordsjælland udgør næste lag.

AGF har et spillerbudget på 139 mio. kr.
FC Nordsjælland ligger på 113 mio. kr.

De er klart foran resten af ligaen, men også klart efter FCK, Brøndby og FCM.

Derfor bør AGF og FCN være stærke kandidater til top 6. De bør også kunne blande sig i medaljekampen, hvis en af de tre store rammer forkert.

Men økonomisk set er det stadig mere naturligt, at AGF og FCN kæmper om placeringerne fra 4 til 6 end om mesterskabet.

Det positive er, at begge klubber har tydelige modeller. AGF har bygget større sportslig tyngde, mens FCN fortsat står stærkt på talentudvikling og videresalg.

Udfordringen er, at de skal ramme ret præcist for at bryde permanent ind i top 3.

Lag 4: Resten af ligaen

Fra Randers og ned ændrer økonomien sig markant.

Randers ligger nummer seks økonomisk med 58 mio. kr. i spillerbudget. Det er næsten halvdelen af FC Nordsjællands budget.

Det fortæller meget.

Der er en top 5, og så er der resten.

I dette lag er forskellene mindre. Randers, OB, Horsens, Lyngby, Silkeborg, Viborg og SønderjyskE ligger langt tættere på hinanden end på top 5.

Her kan trænerkvalitet, rekruttering, kontinuitet, skader og timing betyde enormt meget. Det er også her, vi typisk ser de største udsving fra sæson til sæson.

Mit bud: Den økonomisk justerede tabel

Hvis vi tager økonomien som udgangspunkt, men giver plads til de normale udsving på 0-2 placeringer, kunne tabellen ende sådan her:

Bud	Klub	Kommentar
1	FC København	Økonomien tilsiger mesterskab. Alt andet vil være under forventning
2	FC Midtjylland	Kan overhale Brøndby, især hvis transfermodellen igen rammer rigtigt
3	Brøndby	Budgettet siger top 2, men presset og forventningerne er store
4	AGF	Bør være solidt i mesterskabsspillet
5	FC Nordsjælland	Talentmodellen holder dem i top 6
6	Randers	Økonomisk bedste bud på den sidste top 6-plads
7	OB	Har budgettet til at presse top 6, men skal omsætte det sportsligt
8	Silkeborg	Kan overpræstere i kraft af struktur og spillestil
9	Horsens	Økonomien siger højere, men her kan risikoen ligge
10	Viborg	Tæt økonomisk felt, små marginaler
11	Lyngby	Skal ramme rigtigt for at undgå bundkamp
12	SønderjyskE	Laveste budget gør opgaven sværest

Hvor kan overraskelsen komme?

Hvis man leder efter positive overraskelser, kigger jeg især mod klubber med klar struktur.

Det kan være Silkeborg, som økonomisk ligger lavt, men ofte har en tydelig spillestil og en sammenhængende klubmodel.

Det kan også være Randers, som budgetmæssigt er bedst placeret blandt klubberne uden for top 5. Hvis Randers rammer sæsonen godt, er top 6 ikke urealistisk.

Og så er der OB, som økonomisk bør være i stand til at spille med om den øverste halvdel. Men OB er også et godt eksempel på, at økonomi ikke gør det alene. Budgettet skal omsættes til sportslig kvalitet, stabilitet og point.

Hvem kan underpræstere?

Hver sæson er der som regel én klub, der falder markant under det niveau, økonomien tilsiger.

Set med økonomiske briller er de mest udsatte klubber ikke nødvendigvis dem med de laveste budgetter. De laveste budgetter har ofte lave forventninger. Risikoen for en egentlig underpræstation er større hos klubber, hvor økonomien tilsiger top 6 eller midterplacering, men hvor modellen ikke rammer.

Her er Horsens interessant.

Klubben har et spillerbudget på 51 mio. kr., men transferrettigheder på 80 mio. kr. Det er højt i forhold til placeringen i ligaens økonomiske hierarki. Det kan være positivt, hvis spillerne repræsenterer reel kvalitet og fremtidig værdi.

Men det kan også være en udfordring.

For når en klub i det økonomiske midter- og bundlag har relativt store transferrettigheder, kræver det, at spillerne enten leverer sportsligt eller kan sælges videre. Ellers bliver modellen tung.

Brøndby er også værd at nævne. Ikke fordi jeg forventer et kollaps, men fordi budgettet er så stort, at alt uden for top 3 vil være svært at forklare økonomisk. Jo større budget, desto mindre undskyldningsrum.

Top 5 er næsten givet økonomisk

Den vigtigste pointe er dog denne:

Top 5 bør næsten være lukket på forhånd, hvis økonomien får ret.

FCK, Brøndby, FCM, AGF og FCN har så stort et økonomisk forspring, at det vil kræve enten en stærk overpræstation fra en af de øvrige klubber eller en tydelig underpræstation fra en top 5-klub, hvis billedet skal ændre sig.

Springet fra FC Nordsjælland på 113 mio. kr. til Randers på 58 mio. kr. er ganske enkelt for stort til at ignorere.

Det betyder ikke, at Randers, OB, Silkeborg eller Viborg ikke kan komme i top 6. Det kan de godt. Men så kræver det, at en af top 5-klubberne ikke får nok ud af pengene.

Det positive ved økonomien

Det positive er, at Superligaen har flere klubber, der investerer markant i spillertrupperne. Det løfter kvaliteten i toppen og giver bedre muligheder internationalt.

FCK, Brøndby, FCM, AGF og FCN har alle økonomi til at bygge stærke trupper. Det kan være med til at øge ligaens niveau, skabe bedre europæiske resultater og gøre danske spillere mere attraktive.

Det er også positivt, at flere klubber arbejder med forskellige modeller. FCK med volumen og international ambition. FCM med transfer- og performancekultur. FCN med talentudvikling. AGF og Brøndby med store fanbaser og øget sportslig tyngde.

Der er ikke kun én vej til succes.

Udfordringen for ligaen

Udfordringen er, at den økonomiske afstand bliver meget stor.

Når top 5 sidder så tungt på spillerbudgetterne, bliver det sværere for resten at bryde ind over tid. Den enkelte sæson kan give overraskelser, men strukturelt er ligaen blevet mere opdelt.

Det betyder, at klubberne uden for top 5 skal være ekstremt dygtige. De skal rekruttere bedre, udvikle bedre, sælge bedre og næsten ikke lave fejl.

De store klubber kan overleve en dyr fejltagelse.
Det kan de mindre klubber sjældent.

Konklusion: Økonomien peger på FCK

Hvis man skal lave et Superliga-bud med de økonomiske briller, er konklusionen ret klar.

FC København bør vinde mesterskabet.

Brøndby og FC Midtjylland bør følge efter. AGF og FC Nordsjælland bør være i top 6. Randers og OB er de mest oplagte udfordrere til at bryde ind, hvis en af top 5 rammer forkert.

I bunden peger økonomien på, at SønderjyskE, Lyngby, Viborg og Silkeborg får sværest ved at skabe afstand. Men netop i det lag er forskellene små, og derfor kan god ledelse, stærk træning og rigtig rekruttering flytte meget.

Fodbold afgøres ikke i regneark.

Men regnearket fortæller os, hvad der er mest sandsynligt.

Og set med økonomiske briller er Superligaens grundfortælling denne:

FCK skal vinde. Brøndby og FCM skal jagte. AGF og FCN skal være i top 6. Resten skal overpræstere for at bryde hierarkiet.

Sammenhæng placering og personaleomkostninger 2023-25

Set over de seneste tre sæsoner er sammenhængen på 65%.

Ligger en klub over den stiplede linje har den præsteret dårligere end hvad økonomien tilsiger. For en klub som FCK er det svært at gøre det bedre end de har gjort, og deres budget handler om at outspende resten af ligaen og have en økonomi der er stærk nok til Europa. Men pointen er, at et dansk mesterskab kan komme i hus for en 225 mio.

Omvendt skal en klub undgå nedrykning, så er det tæt på de 50 mio der kræves.