Isligaens økonomiske udvikling: Større forretning – men indtjeningen halter

Den danske Isliga har økonomisk flyttet sig markant siden 2000. Fra at være baseret på ganske få selskaber og en samlet omsætning omkring 10 mio. kr. er ligaens selskaber i 2025 oppe på cirka 158 mio. kr. i samlet omsætning.

Det positive er, at ligaen samlet set er blevet en langt større forretning med højere aktivitet, flere ansatte og stigende kommerciel volumen. Udfordringen er, at væksten ikke konsekvent har skabt overskud. Tværtimod viser flere år store underskud, og især 2023 og 2024 presser billedet af en økonomi, hvor omsætningen vokser hurtigere end indtjeningen.

Dette indlæg kan frit bruges af andre så længe der krediteres og linkes

Antal selskaber

Ligaen går fra 1 selskab i 2000 til 9 selskaber i 2025.
Det viser en tydelig professionalisering og bredere selskabsstruktur.
Toppen ligger på 10 selskaber i 2017, 2018 og 2023.
Udviklingen peger på en liga med flere økonomiske enheder og større organisatorisk tyngde.

Udfordringen er at få flere klubber med et professionelt setup

Omsætning

Den samlede omsætning stiger fra 10,6 mio. kr. i 2000 til 157,6 mio. kr. i 2025.
Det er den klart stærkeste positive udvikling.
Efter 2020 ligger omsætningen stabilt over 119 mio. kr. årligt.
2025 er det højeste niveau i perioden og viser fortsat kommerciel fremgang.

Den gennemsnitlig omsætning pr. selskab stiger fra 10,6 mio. kr. i 2000 til 17,5 mio. kr. i 2025.
Det er vigtigt, fordi væksten ikke kun skyldes flere selskaber.
Selskaberne er også blevet større målt enkeltvis.
2025 er periodens højeste niveau og et stærkt signal om øget markedskraft

Antal ansatte

Antallet af ansatte vokser markant fra 15 i 2004 til 179 i 2025.
Det viser en langt mere professionel drift omkring klubberne.
Toppen er 194 ansatte i 2023.
Flere ansatte kan styrke organisationerne, men øger også det faste omkostningspres

Årets resultat

Her ligger den store udfordring.
Ligaens selskaber har samlet underskud i mange af årene.
2023 og 2024 skiller sig negativt ud med underskud på henholdsvis 14,2 og 13,8 mio. kr.
2025 er bedre, men stadig med et minus på 7,7 mio. kr.

Personaleomkostninger

Personaleomkostningerne stiger fra 7,0 mio. kr. i 2000 til 84,8 mio. kr. i 2025.
Det er en naturlig del af professionaliseringen.
Men udgifterne fylder meget i forhold til omsætningen.
I 2025 svarer personaleomkostningerne til cirka 54 procent af den samlede omsætning.

Årsløn gennemsnit

Den gennemsnitlige årsløn ligger i 2025 på 474.000 kr.
Tallene varierer meget gennem perioden og skal læses med forsigtighed. Dette kan skyldes forkert indberetning fra klubbernes side.
Især de tidlige år påvirkes af manglende eller lave medarbejdertal.
De seneste år ligger niveauet mere stabilt omkring 400.000-475.000 kr.

Egenkapital

Egenkapitalen topper i 2022 med 12,4 mio. kr.
Derefter falder den kraftigt og bliver negativ i 2023 og 2024.
I 2025 er den tilbage på 6,5 mio. kr., hvilket er positivt.
Men udviklingen viser, at flere selskaber fortsat har brug for stærkere kapitalgrundlag.

Samlet vurdering

Isligaen er blevet en langt større og mere professionel økonomisk størrelse. Omsætningen er vokset kraftigt, selskaberne er blevet større, og organisationerne omkring klubberne er udbygget.

Men økonomien er ikke nødvendigvis blevet mere robust. De mange underskudsår viser, at væksten er dyr, og at ligaen fortsat kæmper med balancen mellem sportslige ambitioner, lønomkostninger og kommercielle indtægter.

Kort sagt: Isligaen har vundet på volumen og professionalisering, men den næste store opgave er at omsætte væksten til mere stabil indtjening.

Med mindre der i ejerkredsen er dækning til at tage underskud

Kilde: Klubbernes regnskaber