Isligaens økonomiske udvikling siden 2000: Større forretning – men indtjeningen halter

Tallene viser en markant økonomisk vækst i dansk ishockey siden 2000. Den samlede omsætning er steget fra cirka 10,6 mio. kr. i 2000 til 157,6 mio. kr. i 2025. Særligt fra 2012 og frem ses en mere moden ligastruktur med 7-10 selskaber og en samlet omsætning, der stabilt bevæger sig opad. Gennemsnitsomsætningen pr. selskab er også vokset betydeligt og ligger i 2025 på cirka 17,5 mio. kr., hvilket er det højeste niveau i perioden. Det peger på, at klubberne samlet set har fået større kommerciel volumen, stærkere organisationer og bedre evne til at tiltrække indtægter.

Der er også positive tegn i udviklingen af beskæftigelse og investeringer. Antallet af ansatte er steget markant, og personaleomkostningerne er vokset fra 7,0 mio. kr. i 2000 til 84,8 mio. kr. i 2025. Det viser en liga, der er blevet mere professionel, både sportsligt og administrativt. Samtidig er egenkapitalen i 2025 igen positiv med 6,5 mio. kr. efter to meget svære år i 2023 og 2024, hvor ligaen samlet havde negativ egenkapital.

Udfordringen er dog, at væksten ikke automatisk har skabt sund drift. Årets resultat har ofte været negativt, og særligt 2023 og 2024 skiller sig ud med underskud på henholdsvis 14,2 mio. kr. og 13,8 mio. kr. Selvom underskuddet i 2025 er reduceret til 7,7 mio. kr., viser tallene, at ligaen fortsat bruger mange penge på at fastholde og udvikle det sportslige niveau. Hvis enkelte klubber får markant større økonomisk styrke end resten, kan det presse lønningerne op og skabe en skæv konkurrence, hvor bunden får svært ved at følge med.

Derfor er det vigtigt at bevare en lige og kompetitiv liga. En stærk top er positiv, fordi den kan løfte niveau, tilskuertal og europæisk interesse, men forskellen til bunden må ikke blive for stor. Ligaens værdi ligger i spændende kampe, usikkerhed om resultaterne og klubber, der alle har realistisk mulighed for at konkurrere. Den økonomiske udvikling er grundlæggende positiv, men næste skridt bør være bedre balance mellem vækst, lønstyring og langsigtet økonomisk bæredygtighed.

Dette indlæg kan frit bruges af andre så længe der krediteres og linkes

Antal selskaber

Ligaen går fra 1 selskab i 2000 til 9 selskaber i 2025.
Det viser en tydelig professionalisering og bredere selskabsstruktur.
Toppen ligger på 10 selskaber i 2017, 2018 og 2023.
Udviklingen peger på en liga med flere økonomiske enheder og større organisatorisk tyngde.

Udfordringen er at få flere klubber med et professionelt setup

Omsætning

Den samlede omsætning stiger fra 10,6 mio. kr. i 2000 til 157,6 mio. kr. i 2025.
Det er den klart stærkeste positive udvikling.
Efter 2020 ligger omsætningen stabilt over 119 mio. kr. årligt.
2025 er det højeste niveau i perioden og viser fortsat kommerciel fremgang.

Den gennemsnitlig omsætning pr. selskab stiger fra 10,6 mio. kr. i 2000 til 17,5 mio. kr. i 2025.
Det er vigtigt, fordi væksten ikke kun skyldes flere selskaber.
Selskaberne er også blevet større målt enkeltvis.
2025 er periodens højeste niveau og et stærkt signal om øget markedskraft

Antal ansatte

Antallet af ansatte vokser markant fra 15 i 2004 til 179 i 2025.
Det viser en langt mere professionel drift omkring klubberne.
Toppen er 194 ansatte i 2023.
Flere ansatte kan styrke organisationerne, men øger også det faste omkostningspres

Årets resultat

Her ligger den store udfordring.
Ligaens selskaber har samlet underskud i mange af årene.
2023 og 2024 skiller sig negativt ud med underskud på henholdsvis 14,2 og 13,8 mio. kr.
2025 er bedre, men stadig med et minus på 7,7 mio. kr.

Personaleomkostninger

Personaleomkostningerne stiger fra 7,0 mio. kr. i 2000 til 84,8 mio. kr. i 2025.
Det er en naturlig del af professionaliseringen.
Men udgifterne fylder meget i forhold til omsætningen.
I 2025 svarer personaleomkostningerne til cirka 54 procent af den samlede omsætning.

Årsløn gennemsnit

Den gennemsnitlige årsløn ligger i 2025 på 474.000 kr.
Tallene varierer meget gennem perioden og skal læses med forsigtighed. Dette kan skyldes forkert indberetning fra klubbernes side.
Især de tidlige år påvirkes af manglende eller lave medarbejdertal.
De seneste år ligger niveauet mere stabilt omkring 400.000-475.000 kr.

Egenkapital

Egenkapitalen topper i 2022 med 12,4 mio. kr.
Derefter falder den kraftigt og bliver negativ i 2023 og 2024.
I 2025 er den tilbage på 6,5 mio. kr., hvilket er positivt.
Men udviklingen viser, at flere selskaber fortsat har brug for stærkere kapitalgrundlag.

Samlet vurdering

Isligaen er blevet en langt større og mere professionel økonomisk størrelse. Omsætningen er vokset kraftigt, selskaberne er blevet større, og organisationerne omkring klubberne er udbygget.

Men økonomien er ikke nødvendigvis blevet mere robust. De mange underskudsår viser, at væksten er dyr, og at ligaen fortsat kæmper med balancen mellem sportslige ambitioner, lønomkostninger og kommercielle indtægter.

Kort sagt: Isligaen har vundet på volumen og professionalisering, men den næste store opgave er at omsætte væksten til mere stabil indtjening.

Med mindre der i ejerkredsen er dækning til at tage underskud

Kilde: Klubbernes regnskaber