Efter mange sæsoner som en del af subtoppen i 1. division – og med en enkelt sæson i Superligaen – blev 2024/25 en frygtelig sæson for Vendsyssel FF. Sportsligt endte det med nedrykning til 2. division, og når en klub med Vendsyssels budget lander der, peger pilene naturligt mod ledelsesgangen.
De nye ejere har overtaget en klub med store udfordringer, men også med en solid ankermand i sportschef Jens Hammer Sørensen. Derfor skal der nok komme mere styr på tingene. Det interessante bliver, hvilket økonomisk niveau klubben fremover kan og vil være med på.
Karakterbogen giver Vendsyssel FF bundkarakteren E. Regnskabet viser en klub, der i flere år har været afhængig af ejerne, og det seneste resultat er så svagt, at man må spørge, om skibet var ved at synke. Det var det måske også, hvis ikke nye ejere var kommet til.
Bruttofortjenesten er faldet fra 14,1 mio. kr. til 6,7 mio. kr., og årets resultat efter skat lyder på -21,6 mio. kr. Det underskud svarer groft sagt til, at klubben skulle have taget omkring 1.440 kr. pr. billet til hver hjemmekamp for at dække hullet alene via billetsalg. Det siger noget om størrelsen på udfordringen.
Der skal derfor arbejdes hårdt for at skaffe sponsorkroner, medmindre ejerkredsen fortsat vil dække underskuddene. Personaleomkostningerne er dog faldet en smule, og lønniveauet gør, at klubben fortsat bør kunne tiltrække spillere.
Gælden er på 14,1 mio. kr., hvilket er højt i forhold til klubbens størrelse, men ikke nødvendigvis katastrofalt. Mere alarmerende er den negative egenkapital på -12,2 mio. kr. og en soliditetsgrad på -621 %. I en almindelig virksomhed ville det være dybt bekymrende, men i en fodboldklub af denne størrelse er det til at håndtere, hvis ejerne reelt står bag projektet.
Efter nedrykningen er Vendsyssel rykket op igen i 1. division. Det er positivt. Men næste regnskab, som dækker året i 2. division, kan stadig blive dystert. Spørgsmålet er, om pilen nu begynder at pege den rigtige vej.
Vendsyssel FF er et økonomisk oprydningsprojekt. Potentialet er der, men nu skal der leveres – ikke kun på banen, men også i regnearket.
Hvad vil ejerskabet?
Klubben er tilbage på lokale hænder, og dermed burde det være garant for den lokale forankring, men spørgsmålet er hvor mange penge har ejerne til projektet, og derfor kan Vendsyssel være til salg!
Placering seneste 10 år

Der er fem hovedområder hvor klubber tjener penge
| Område | Note |
| TV penge | Der er to indtægtsmuligheder, TV penge fra Superligaen, samt fra europæiske kampe. |
| Sponsorindtægter | Klubben oplyser ikke dette i regnskabet, men forvent de er meget lave |
| Entreindtægter | Det er ikke på matchday indtægter en klub har sine største indtægter og klubben estimeres til at ligge på omkring 1,5 mio |
| Præmiepenge Europa | Kan en klub komme med i specielt Europæisk gruppespil er der i Europa League 20-50 mio at hente i præmiepenge og i Champions League 140 mio for at komme med i gruppespil, så kommer bonus for point og hvis holdet går videre. |
| Spillersalg | Klubben oplyser ikke dette i regnskabet |
Dette indlæg kan frit af andre så længe der krediteres og linkes
Ejerforhold
FC Hjørrings venner
Økonomisk karakterbog
Får en klub karakteren E, betyder det at den har scoret lavest i alle 7 økonomiske parameter, det er særdeles bekymrende. Karakter A er det bedste.
A = Fremragende
B = Særdeles velfunderet
C= Det er ok, men hav opmærksomhed
D = Alle advarselslamper blinker
E = Er skibet er ved at synke?

Omsætning
Klubben oplyser ikke deres omsætning i regnskabet og er derfor et estimat.
Nettoomsætning er klubbens primære indtægter, den samlede omsætning er med spillersalg.

Årets resultat
| Seneste 10 år | -65,7 mio |
| Seneste 5 år | -48,4 mio |
| Seneste 3 år | -38,1 mio |

Billetpris
Hvad ville billetprisen være det enkelte år, hvis entre pris skulle dække underskud, samt hvad tjener klubben i snit pr tilskuer, ikke forstået som at det er på den enkelte tilskuer man tjener, men klubbens overskud holdt op mod antal tilskuere.
Er tallet positivt, er det faktisk hvad klubben har ‘tjent’ pr. tilskuer.

Personaleomkostninger
Dette dækker over alle ansatte i klubben fra spillertrup, ledelse, administration mm.

Spillerbudget
Dette er lønsum spillertrup + afskrivninger spillertrup. Lønsummen for spillertrup er ikke oplyst og er derfor et estimat baseret på de oplysninger der er i regnskab i forhold til antal kontraktansatte mm.
Da klubben ikke køber spillere, er dette ikke medtaget
Gennemsnitsalder spilletrup

Spilletid i minutter U21 spillere
Der ka være en sammenhæng mellem at give spilletid til unge spillere og et muligt salg

Årsløn gennemsnit spillertrup
Dette er et estimat med afsæt i de oplysninger der findes i regnskabet.

Antal ansatte
Dette gælder alle ansatte og det skal forstås som årsværk. En klub kan have mange ansatte som ikke er på fuldtid.

Gæld i alt
For en klub er det ikke nødvendigvis et problem at have gæld, det som er interessant er den rentebyrde og betingelser der kan ligge på klubben.

Aktiver
Aktiver defineres af årsregnskabsloven som:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.
Der kan være forskellige aktiver, som samlet set er klubbens aktiver.
Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill, trupværdi
Materielle anlægsaktiver
Ejendomme bla
Omsætningsaktiver
Varelager, Tilgodehavender fra salg og likvide beholdninger

Gæld i forhold til aktiver
Dette er et interessant område, er gælden større end aktiverne i klubben, er det ikke positivt, både i dagligdagen, samt hvis der tænkes på salg af en klub.

Soliditetgrad
I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetsgrad.
En soliditetsgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.
En soliditetsgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.

Egenkapital
I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).
Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

Spillersalg og køb
Da klubben ikke handler spillere rigtigt er dette ikke medtaget.
Bliver en spiller købt eller solgt for 18 mio på en treårig kontrakt, så kan det være en aftale hvor betalinger sker i rater, således at de 18 mio ikke optræder i regnskabet, men 6 mio spredt over 3 regnskaber. Nedenstående er således en oversigt over transferbeløb der kommer ind og ud det enkelte regnskab.
Spillere kan komme transferfrit, men ofte skal klubberne betale en sign on fee til spilleren.
Spillersalg
Der hvor tallet ikke er med skyldes det at det ikke har været oplyst i regnskabet.
Transferrettigheder spillertrup
En klub kan opgøre transferrettighederne, eller det som også hedder immaterielle rettigheder forskelligt. Som udgangspunkt skal det forstås som den værdi klubben har lagt ind i truppen.
Et eksempel, købes en spiller til 3 mill på en treårig kontrakt, vil den immaterielle værdi fra starte være 3 mill, og efter et år falde til 2 mill.
Kommer en spiller fra klubbens akademi, vil transferrettighed være 0.
Her ses værdien af spillertruppen, og det er småbeløb der handles for.

Tilskuerudvikling
Tallet for 2021 er ikke medtaget (Covid19 sæsonen) og står som 0.

Klubværdi
Hvert år kommer Deloittes money league, hvor de opgør værdien af de største klubber i verden.
Deres metode er ikke kendt, men Markham Multivariate Model er en model der rammer meget tæt på det som Deloitte kommer frem til. Læs om model her.
Når en klubs værdi skal fastsættes, er der mange faktorer der spiller ind, specielt hvad forholdene er for både ejer og køber! Dette vil afspejle en del.
Ligeså hvad er klubbens potentiale men også klubbens evne til at tjene penge, om end det sidste i en fodboldbranchen ikke er så vigtig!
Skal du købe klubben, så er prisen omkring15 mio

Økonomiske funderinger
Hvis klubben ønsker at tage næste skridt sportsligt, hvad vil det kræve økonomisk?
Det interessante er at på klubbernes personaleomkostninger over de sidste 10 år. Dette i forhold til hvor placerer klubbens sig når der ses på hvad der skal til for at blive nummer 2, 6 eller 10
I forhold til 1.div, har klubben et budget der siger subtoppen af 1.div

Kilde: Vendsyssels regnskaber
Note: Der tages højde for fejl, i form af slåfejl, fejl i formler og andet kildedata
Discover more from Økonomi i sportens verden
Subscribe to get the latest posts sent to your email.