Fodbold: Den økonomiske karakterbog, ejere kommer og går, men klubberne består

Dansk fodbold har ikke helt de samme økonomiske regler, som vi ser i for eksempel England eller under UEFA. Der er ikke et fast system, hvor klubber systematisk bliver målt på bæredygtighed, lønomkostninger, gæld, egenkapital og afhængighed af ejere. Derfor har jeg lavet min egen økonomiske karakterbog.

Karakterbogen er baseret på syv forskellige parametre fra klubbernes regnskaber. Ikke alle klubber oplyser alt lige tydeligt, og derfor vil der i nogle tilfælde være estimater. Det betyder også, at værdierne sagtens kan diskuteres. Nogle vil vægte egenkapital højere, andre vil lægge mere vægt på likviditet, gæld eller lønprocent. Men netop derfor er det interessant at arbejde med en samlet model, der kan give et hurtigt overblik over, hvor økonomisk robuste klubberne er.

I England har man allerede skærpede økonomiske regler, hvor klubber kan få bøder, og ved grove overtrædelser kan der også gives pointstraf. I nogle tilfælde starter pointstraffen ved seks point. Om vi får egentlige SCR-regler, altså squad cost ratio, eller andre former for økonomisk regulering i Danmark, bliver interessant at følge. Men en økonomisk karakterbog kunne være et nyttigt redskab til at skabe mere gennemsigtighed og sikre, at klubberne drives bæredygtigt.

For i sidste ende er pointen enkel: Ejere kommer og går, men klubberne består.

A – Fremragende økonomi, 19-21 point

Her finder vi klubber, der står økonomisk stærkt. Det er klubber, hvor regnskaberne overordnet viser en sund balance mellem drift, kapitalgrundlag og økonomisk kontrol.

Klub	Point
Silkeborg	20
Fredericia	20
FC København	19
FC Nordsjælland	19
Viborg	19
Brønshøj	19

Det positive er, at flere klubber både fra toppen og længere nede i systemet viser, at god økonomistyring ikke kun handler om størrelse. Silkeborg og Fredericia topper karakterbogen, mens også Brønshøj markerer sig flot.

Opmærksomhedspunktet er, at en stærk karakter ikke betyder, at klubben kan læne sig tilbage. Fodboldøkonomi kan hurtigt ændre sig, hvis sportslige resultater, spillersalg eller ejerbidrag svigter.

B – Særdeles velfunderet, 16-18 point

Denne gruppe består af klubber, der generelt har et solidt økonomisk fundament. De er ikke nødvendigvis uden risici, men de fremstår veldrevne og forholdsvis robuste.

Klub	Point
Randers	18
OB	18
AGF	17
AaB	17
Kolding IF	17
Brabrand	17
AB	17
B93	17

Det er værd at bemærke, at både store traditionsklubber og mindre klubber ligger i denne kategori. Det viser, at økonomisk sundhed ikke kun måles på omsætning, men også på mådehold, styring og evnen til at tilpasse udgifterne til virkeligheden.

Udfordringen for flere af klubberne kan være, at ambitionerne sportsligt ofte presser økonomien. Særligt klubber med Superliga- eller oprykningsambitioner kan hurtigt bevæge sig ud i større risici.

C – Det er ok, men hav opmærksomhed, 11-15 point

Her begynder der at komme flere opmærksomhedspunkter. Det er ikke nødvendigvis faretruende, men klubberne bør holde øje med udviklingen.

Klub	Point
Brøndby	15
FC Midtjylland	14
Skive	14
Fremad Amager	13
VSK Århus	13
Esbjerg	12
SønderjyskE	12
Hillerød	12
HB Køge	11
Hobro	11

For flere af disse klubber er der stadig meget positivt at pege på. Brøndby og FC Midtjylland har store kommercielle muskler og betydelig sportslig kapacitet. Esbjerg, SønderjyskE og Hillerød har også potentiale til at løfte sig sportsligt og økonomisk.

Men C-kategorien er også en advarselslampe i gul. Her skal man være opmærksom på balancen mellem ambitioner og betalingsevne. Hvis lønudgifter, underskud eller ejerafhængighed begynder at løbe foran indtægterne, kan en C-karakter hurtigt blive til noget mere alvorligt.

D – Mange advarselslamper blinker, 8-10 point

I denne kategori er der tydelige økonomiske udfordringer. Det betyder ikke nødvendigvis, at klubberne er i akut fare, men der er forhold, som kræver handling og kontrol.

Klub	Point
Hvidovre	10
FC Roskilde	10
Frem	10
Næstved	9
Horsens	8
Vejle	8
Århus Fremad	8
Middelfart	8

Her er det vigtigt at skelne mellem midlertidige udfordringer og strukturelle problemer. Nogle klubber kan være presset af investeringer, nedrykninger eller manglende indtægter. Andre kan have en mere grundlæggende ubalance mellem økonomi og sportsligt ambitionsniveau.

Det positive er, at flere af klubberne stadig har stærke lokale fundamenter, gode fanmiljøer eller sportslig fremdrift. Men udfordringen er, at der ikke er meget plads til fejl. Et dårligt sportsligt år, manglende ejerbidrag eller faldende sponsorindtægter kan få stor betydning.

E – Er skibet ved at synke?, 7 point

Den laveste kategori er alvorlig. Her er der så mange økonomiske faresignaler, at klubberne bør være i gang med en tydelig plan for genopretning.

Klub	Point
Vendsyssel	7
FC Helsingør	7
Nykøbing FC	7

Når en klub ender her, er spørgsmålet ikke kun, om den kan betale næste regning. Spørgsmålet er også, om modellen bag klubben er bæredygtig. Er man for afhængig af ejere? Er gælden for høj? Er egenkapitalen for svag? Og hænger det sportslige niveau sammen med den økonomiske virkelighed?

Det positive er, at en lav karakter ikke er en dom for evigt. Klubber kan rette op, skære til, finde nye indtægter og bygge en mere holdbar struktur. Men det kræver ærlige beslutninger og ofte også svære prioriteringer.

Hvorfor en økonomisk karakterbog giver mening

Fodboldklubber er ikke almindelige virksomheder. De har fans, historie, lokal betydning og identitet. Men de er stadig virksomheder, der skal kunne betale deres regninger.

Derfor kan en økonomisk karakterbog være et nyttigt redskab. Ikke som en endegyldig sandhed, men som et signalværktøj. Den kan vise, hvor klubberne står, hvor risikoen er størst, og hvor der bør stilles flere spørgsmål.

For dansk fodbold handler det ikke kun om at skabe flere vindere. Det handler også om at undgå, at klubber bliver presset ud i økonomiske satsninger, som de ikke kan bære.

Ambitioner er nødvendige. Men bæredygtighed er endnu vigtigere.

Ejere kan komme med penge, energi og nye idéer. Men de kan også forsvinde igen. Klubben, fansene og lokalsamfundet står tilbage. Derfor bør økonomisk sundhed ikke være et bilag i årsrapporten. Det bør være en central del af, hvordan vi vurderer dansk fodbolds fremtid.

Kilde: Klubbernes seneste regnskab

Note: Bemærk Lyngby ikke optræder, da de er ved at omlægge deres regnskab og dette først udkommer senere. Ligeså er klubbernes regnskaber ikke helt sammenlignelige da regnskaber typisk løber enten kalenderåret eller fra sommer til sommer