Superligaen står for døren, og de forskellige klubber har gode podcast, som hver især altid har gode indlæg om netop deres hold. Så lyt med til Stemmer fra Ådalen, Absalons Radio, FCN Dreamin, Brøndbylyd, Ripodsten, sort snak samt mange flere.

Som fan er der altid optimisme og forventninger, men hvordan ser det egentlig ud, når der ses på de tørre kolde facts i form af klubbernes økonomi.

Her kan der ses på flere forskellige økonomiske parameter, og så kan den enkelte selv vælge at tolke som man nu engang tror og håber sæsonen vil forløbe.

Nok vindes kampene på grønsværen, men det er arbejdet i bestyrelseslokalet der definere klubbens sportslige succes.

Vær opmærksom

De data der er benyttet, er med afsæt i klubbens seneste regnskab, og det betyder de to oprykkere har et regnskab der er fra den sæson de var i 1.division. Erfaringen siger at som oprykker kan en klub ligge 12-20 mio oven i den omsætningen klubben havde i 1.division. Klubbernes regnskab dækker ikke over den samme periode, nogle klubber har kalenderår mens andre har sommer til sommer. Derfor er der en hvis usikkerhed på dette.

Endelig, så har klubberne i den seneste afsluttede sæson haft indtægter i form af spillersalg, europæiske deltagelser som første ses i næste regnskab. Derfor kan klubber have lagt til i nedenstående, men ligeså den anden vej.

Spillerbudget

Dette betyder hvor stor lønsummen er til spillertruppen samt afskrivninger til spillertruppen. Dette giver et meget validt indblik i hvordan de enkelte hold slutter.

Ingen af klubberne oplyser lønsummen til spillertruppen, og derfor er nedestående et estimat, med afsæt i de oplysninger der er tilgængelige i regnskabet.

Historisk set er det tæt på 70% af klubbernes sportslige succes der kan relatere sig til klubbens økonomi. De oversigter der er lavet her på siden de seneste sæsoner, viser at langt de fleste hold, slutter 0-2 placeringer fra den placering som deres økonomi tilsiger.

Så er der typisk et enkelt hold der overrasker positivt, men også negativt.

Som det ses herunder, så burde FC København være meget store favoritter til at vinde, men FC Midtjylland kan have lagt til i deres sportslige budget, efter succes i Champions League!

Brøndby vandt DM, og der ligger en potentiel gevinst økonomisk til klubben, hvis der kommer sportslig succes i Champions League.

AGF forventes at have bygget på deres spillerbudget efter klubben er begyndt at tjene penge, men der er stadig et stykke op til top 3.

Hvem der så ender på 5-6 pladsen der giver adgang til slutspil, ja her peger pilen på AaB, OB og FC Nordsjælland. Det vil sige en af de tre klubber bliver sorteper i den ligning. Tallene fra OB er med nogen usikkerhed, da klubbens regnskab på for fodboldsegment ikke oplyser på samme måde som de øvrige klubbers regnskaber.

Nedrykning!

Viborg ligner et klart bud på nedrykkere, men med nye ejerkreds bliver det interessant, er de klar til at næsten fordoble klubbens spillerbudget. Nu er Viborgs spillerbudget med afsæt i et regnskab fra 1.division, derfor vil der blive lagt til.

Men det ligner et hundeslagsmål mellem Silkeborg, Vejle, SønderjyskE, Randers og Viborg.

Det er ikke det store der skiller klubberne ad, og her kan kontinuitet blive en afgørende faktor sportsligt.

Personaleomkostninger

Dette dækker over alle ansatte i klubben, fra spillere, trænere, scouts, administration og ledelsen. For nogle klubber som ejer eget stadion, så tæller det ligeså med.

Personaleomkostningerne kan derfor ligeså give en indikation om hvordan klubberne står.

Her skal det bemærkes at OB ikke har 109,3 mio i personaleomkostninger på deres fodboldsegment, de 109,3 mio dækker over alle ansatte i koncernen. OB oplyser IKKE for deres fodboldsegment (hvad de er i deres gode ret til)

OB ligger nok nærmere et sted mellem AaB og Vejle på denne post.

Billedet er nærmest det samme som spillerbudget.

Nettoomsætning

Dette dækker over klubbens omsætning uden indtægter fra andre segmenter og transfer.

Her er det interessant at FC Midtjylland er rangeret efter både AGF og FC Nordsjælland!

Superligaen er målt på dette delt op i en top og en bund, hvor top 5 giver sig selv, mens resten kæmper om en enkelt plads for at komme med i top 6.

Igen er OB med usikkerhed, da klubbens omsætning afledt af sportslige aktiviteter mm er oplyst som 57,9 mio. her vil transferindtægter ikke være en del af dette, og derfor er de 57,9 antaget som værende omsætning + transfer.

Segmenter

Flere af klubberne har andre indtægtskilder end fodbolden, således har FC København, AGF, Silkeborg og OB andre segmenter. Har klubberne overskud på disse områder, er det ressourcer der kan styrke klubbens sportslige profil.

Hvem tjener penge?

Nu skal en klub ikke nødvendigvis tjene penge, så længe ejerkredsen dækker underskuddet, men er der overskud på driften, ja så er det jo midler der kan bruges til at investere i klubben.

Tabellen herunder dækker over klubbernes fodboldsegment de seneste tre regnskaber.

Hvordan slutter Superligaen

Med afsæt i nogle af ovenstående parameter, så er dette buddet, men det bliver særdeles tæt mellem nr.6-10 og hvor en joker i nedestående er hvor meget er nye ejere og nuværende ejere villige til at investere i klubben.

SpillerbudgetPersonaleomkostningerNettoomsætningSamlet
FC København1113
Brøndby3328
FC Midtjylland2259
AGF45312
FC Nordsjælland74415
AaB561021
OB67922
Vejle98623
Silkeborg810826
Randers119727
SønderjyskE10111132
Viborg12121236

Dette indlæg kan frit benyttes, så længe der krediteres og linkes 🙂