Da Danmark spillede U19 VM fik jeg en henvendelse fra David de Fries der står på mål for Benløse i den bedste række. Har du set de danske målmænd spurgte han, de falder ned og sidder på røven!
Det førte til en snak om dette, og om mangel på målmandstræning og hvordan det som sådan så ud på den front.
Jeg spurgte David de Fries om han ikke ville lave et indlæg om dette, for at forklare mere om dette, og da tilladelsen til at bruge billeder kom, så var en god måde at understøtte indlægget. Så læs selv og kig på dine egne keepere hjemme i klubben, sidder de rigtigt, og ikke mindst trænes de ordentligt.

Først vil jeg pointere at dette ikke er en kritik af de to keepere Danmark havde med til U19 VM, men blot nogle tanker jeg gjorde mig, efter jeg havde set et par af deres kampe på internettet. 

Travlt.
Der skal ikke herskes nogen tvivl om, at det var en svær opgave det danske landsholds U19 drenge var kommet på. Ikke mindst de danske keepere fik en del at se til, hvor intet mindre end 139 skud blev sat indenfor målrammen, kontra vores svenske naboer, der endda med en kamp ekstra, kun fik 83 afslutninger imod sig. Dette sætter store krav til Danmarks keepere om at være på, og endvidere at være i en form, så man kan stå imod de 34 skud, der gennemsnitligt kom per kamp. Som udgangspunkt skal man fylde mest muligt, og dette gøres i udgangsposition, hvor man sidder op.

Keepers placering.
Der er forskellige måder at sidde, lave udfald og bevæge sig på, men der er ikke nogen diskussion om at det gælder om at blive siddende oprejst på knæene, så man fylder mest og har mulighed for at kunne bevæge sig. Velvidende at kampene mod Finland og Tjekkiet, var kampe hvor tempoet var højere, end man var vant til og ofte som keeper ville blive solgt, så bed jeg mærke i, at keeperne fra Danmark oftest endte på røven, og endda også sad sådan, allerede inden skuddet blev sendt af sted. Dette er et tydeligt eksempel på manglende fysik, både i ikke at kunne holde kroppen oprejst, men også at ens sideforflytninger er for langsomme, og man må tage et sats og kaste sig. Kaster man sig og kommer til at lægge sig ned, så har angriberen frit spil til at aflevere modsat, placere den i toppen af målet, eller drible udenom.

Forskellig spillestil.
De to keepere, der var med, var af forskellig struktur. Rasmus Frie er en stor keeper, der fylder godt i målet, og Nicolaj Bøgil er en spinkel, men hurtig keeper. Hver har deres forcer og svagheder, men jeg synes begge to, havde en tendens til at sidde ned på bagdelen, i stedet for at blive siddende oppe. I international floorball hvor det går så stærkt, har man ikke tid til at lave udfald til den ene side, og derefter at skulle være ved modsatte stolpe. Det er bestemt ikke en kritik af de to keepere, som havde det svært, og til trods for dette leverede mange gode redninger, men mere som et

Kompetence løft ønskes.
”hvad skal vi i DK blive bedre til som målmænd”, for herhjemme er der ikke mange trænere, der har erfaring indenfor dette, kontra i Sverige, hvor man f.eks. i Malmø FBC i denne sæson har haft tilknyttet intet mindre end 4 målmandstrænere.

Hvad kan vi så gøre?
Thorkild Christoffersen, der var head coach for Danmark under U19 VM, påpeger efter sidste kamp, at spillerne ude I klubberne skal træne langt mere end de gør. Dette er jeg til dels enig i, men at sige at de skal træne mere, er et vidt begreb. Jeg mener at folk skal træne mere målrettet, og arbejde meget mere med deres egne kompetencer. Som målmand er man oftest ret afhængig af markspillerne, skulle man tro.

Skab kvalitet i din egen målmandstræning.
I løbet af en træning er man i gang de første 10-20 minutter der f.eks. er opvarmning, skudøvelser, eller lignende. Resten af tiden kan man være uheldig at skulle spille kamp eller lave taktiske øvelser, hvor man knapt rører bolden, eller står oppe det meste af tiden. For at løse dette, mener jeg, at man skal være 3 eller flere keepere på hver træning. Når 2 af keeperne hjælper til med øvelsen på banen, kan resten lave teknisk eller fysisk træning udenfor banen, og så kan man rotere. Dette kræver stor selvdisciplin ikke at sidde og snakke med de andre, som venter på at det bliver deres tur, eller sidde og tage det som en pause, men det er også her, at man har muligheden for at udvikle sig endnu mere.  Der er mange øvelser man kan give sig i kast med, men rent grundlæggende er noget så simpelt som at kaste bolde på væggen, øve sideforflytninger, og træne fysisk, en god begyndelse, og altid noget man kan træne for at blive bedre. Der er en masse information at hente på nettet og bl.a. www.Salming.com har lavet en hjemmeside, hvor man kan søge inspiration til målmandsøvelser.

Fra VM i U19, blev der taget en del billeder af de tyske værter af fotografen Dietmar Bartels, dem har vi fået lov at benytte. Billederne er fra de danske kampe og viser hvor ofte keeperen sidder forkert.

Du kan selv dømme udfra billederne.

Men det interessante er, keeperen er 50% af holdet hører man ofte, men meget få af de danske trænere, ved faktisk hvordan der skal arbejdes på dette felt. Så en opfordring herfra til at specialisere sig mere i dette.

65621_522900157747200_732467021_n 181226_525130554190827_264535194_n 181274_525128570857692_723533695_n 181432_523826084321274_1634254940_n 184505_525130600857489_1134727028_n 249099_523827010987848_609884042_n 262550_523826067654609_866117583_n 306793_525132624190620_156630485_n 309898_525133010857248_1670912557_n 316230_525131327524083_1841890008_n 431889_523825807654635_1015245798_n 487409_525133044190578_260540831_n 487428_525134197523796_76338189_n 923318_525131307524085_441636793_n 941318_525131144190768_1928414545_n 942369_523826930987856_1177683724_n 943161_522897294414153_2005471090_n 943466_525132554190627_1577352323_n 945817_523825960987953_290617942_n 946031_523826740987875_1844824425_n 954695_523825947654621_1760731099_n 971139_525133834190499_915269332_n 972302_525131837524032_1230235830_n