De store forbund har ikke svært ved at komme i medierne, omend selv nogen af dem, gerne så sig selv mere i fokus. Men en sted hvor der er mulighed for at komme til orde er via podcasts.
Med den nye teknologi, er det faktisk relativt enkelt at lave en podcast i dag.
Specielt mindre og mellemstore forbund, kunne med fordel indtænke denne platform, til at komme ud med historier. Fordelen med en podcast, er at du kan høre den når du selv selv vil.
Som forbund, vil ens podcasts i første omgang have sin primære målgruppe blandt sportens egne medlemmer, men som forbund er der mulighed for at lave podcast hvor det er muligt at sætte forskellige debatter på dagsorden, for netop at give et mere nuanceret syn på de beslutninger der tages.
Med podcasten bestemmerforbundet ligeså selv hvad der skal være på dagsordenen.
Tager man sin smartphone idag, og ser hvad der findes af podcast om sport ude om i verden, så er der en del at vælge i mellem, og mange af dem er jo en guldgrubbe af viden og inputs.
Men i Danmark er det stærkt begrænset hvad der findes udover fodbold primært. Ligeså er de fleste podcasts fra kommercielle medier.
Det er her DIF kan spille en rolle, ved at stille podcastudstyr til rådighed og lave en enkelt drejebog til dette. Om der ligefrem skal være en ansat til dette, skal jeg ikke kunne sige, men det er en mulighed.
Fremfor at alle 61 specialforbund selv begynder at eksperimentere, så ville DIF være fremme i skoen og sætte dagsorden for dette sammen med forbundene.
Nogle vil bruge det andre ikke, nogen specialforbund vil til at starte med have begrænset lyttere.
Men lur mig, om det ikke om føje tid, vil være et ganske voksende marked for dette, og i mange specialforbund, sidder der mange medlemmer der brænder for deres sport, og savner at kunne høre nyheder og debatter om deres sport.
Emnerne er der masser af, og et forbund kan snildt bruge deres facebookprofil til at bede om emner, så der kommer tættere dialog med brugerne.
Apropos facebook, så skal man ikke så mange år tilbage, hvor mange forbund slet ikke var på her, samme udvikling som der er sket på facebook for mange forbund, kan sagtens ske med podcast.
Formen på et program kan være det ganske klassiske, nemlig en vært og så de berømte tre medværter, der hver bidrager med det de har. Det fungerer mange steder rigtig godt, og jeg vil glæde mig til at se det første specialforbund komme igang.
Denne guide giver dig et fremragende indblik i hvordan du starter podcast