For noget tid siden skrev jeg del 1 og del 2. En af dem med stor indsigt i floorball, er min tidligere kollega i DaFU nemlig Ole Blædel. Han har altid gode rammende kommentarer til floorball. Derudover syntes han mine blogs bliver for lange, og ja det her de det med at gøre…
Men jeg bad ham komme med hans tanker og synspunkter på det jeg havde skrevet, så tryk på læs mere, og se havd han tænker om dette.
Først og fremmest tak for de pæne ord om indsigt.
Du bad mig komme med lidt tanker omkring hvorfor flere klubberne ikke har hold i alle klasser.
Der er mange årsager til dette, og mange af dem er alment lavpraktiske, såsom manglende haltider, manglende trænere og i det hele taget manglende ressourcer.
Derfor kan sådan en liste også falde nogle (især klubberne selv) lidt for brystet. Jeg er fx helt sikker på at en klub som Sunds ikke ser sig selv som en klub i kategori C – de laver et fantastisk stykke ungdomsarbejde, har en fin stor herresenior afdeling og de har en kæmpe forældreopbakning. Men de har måske valgt dame og pige floorball fra af en given årsag, og pludselig står de i C boksen. Statistik er nogen gang noget forfærdeligt noget – som Ebbe Skovdahl (tidligere Brøndby træner) en gang sagde: Statistik er som et miniskørt, det viser en hel masse, men når det bliver rigtigt spændende, så er det alligevel dækket til! Meget rammende
Men hvis man kigger på de klubber der er i kategori A og B, så er der to ting der springer mig i øjnene:
For det første er det stort set kun ”gamle” klubber (med undtagelse af Lyngby og Greve) der er med på listen. Dvs. de har været med i mange mange år alle sammen, og dermed er de formentligt kommet over den ”alder” hvor lederne selv spiller floorball, og dermed kun koncentrerer sig om at være ledere.
For det andet, og det er en direkte udløber af det første – lederne er voksne mennesker, der gør det kæmpe stykke arbejde ud fra en ideologi om at skabe noget for andre.
MÅLSÆTNING
For at tage denne beslutning er det vigtigt at man sætter sig et mål med hvad det er man vil med sin klub.
Jeg kiggede på en klub der havde sine vedtægter liggende på deres hjemmeside.
Den havde som formål at udbrede kendskabet til floorball…
Jo tak – spil en kamp til årets byfest på torvet i den lokale by, og link til Kanal Sport, så er jeres formål indfriet!
Jeg ved godt at den er lidt karikeret, men alligevel. Vær lidt mere ambitiøs med hvad det er man vil, tak!
Det er i mine øjne helt legitimt at have til mål at spille floorball til to små mål hver torsdag aften i det lokale idrætscenter (jeg er selv formand for en sådan en klub), men tag nu stilling til hvad det er man vil.
Se på en klub som Lyngby FF – for et par år siden satte de sig ned og reviderede hele klubbens fundament. Det var en hård proces, og skabte lidt gnidninger mellem tidligere best. medlemmer og nye, men der var en flok mennesker der havde en holdning til hvad der skulle ske med klubben og hvordan de kommer derhen. Og på kort tid er de kommet derhen – hvor kan de ikke ende henne?
Jeg savner helt generelt målsætninger i dansk floorball – hvad vil vi, og hvordan kommer vi derhen. Jeg er egentligt (næsten) helt ligeglad med hvad det er for mål man sætter sig, bare de er realistiske, målbare og har en tidshorisont, og endelig har en beskrevet handlingsplan for at nå derhen.
Og endelig skal de kommunikeres ud, så alle ved hvad det er man arbejder efter.
Efter 4 gode år i DaFU er jeg nu så heldig at arbejde i Danmarks Motor Union, en organisation der i den grad har sat sig nogle mål. Bl.a. skal vi være verdens førende speedway nation, intet mindre. Vi skal også hvert 4. år have en deltager med til OL i BMX (ja det er en DMU sport..)
Se det er da et par målsætninger at arbejde efter. Udøverne ved hvad der forventes, trænerne ved det og os i administrationen har en tydelig ledestjerne.
Ydermere bliver vi (alle interessenter) inddraget i processen om at nå derhen, og på den måde siver hele denne målsætning ned gennem hele organisationen.
Derfor er mit klare paradigme i arbejdet med frivillig (og også professionelt) sport, ”sæt dig et mål, og nå det!”
Jeg håber at jeg har været med til at sætte lidt tanker i gang, og opfordrer alle til at kommentere på dette – jeg er klar til en debat hvis I er