For en 7-8 år siden lavede jeg disse teknikmærker til forbundet. Det blev aldrig sat i søen desværre, men nu kan du, hvis du vil selv bruge dem i din træning, som inspiration til specielt ungdommen.

Det svenske forbund er ligeså kommet med deres teknikmærker, dem linker jeg til nederst på siden. Ligeså er DaFU på trapperne med teknikmærker.

Bronze
Jonglering

Løft bolden op i bladet, og jongler med bolden på bladet i alt 10 gange uden at bolden tabes på gulvet.
(3 forsøg)

Spilleren placerer sig med sine ben på de to sidelinier på en badmintonbanen. Spillerne skal nu føre bolden ud over de to streger med skiftevis forhånd og baghånd. På et minut skal spilleren opnå i alt 140 sideboldføringer
(3 forsøg)

Løfte
Spilleren skal løfte bolden op til en målmand, så denne griber bolden i brysthøjde. 8 ud af 10 skal lykkes. Spilleren har bolden ved face-off punktet i det ene hjørne, mens målmanden står foran målet.
(3 forsøg)

Driblinger
8 kegler placeres med lige stor afstand i mellem. Første kegle placeres på mållinien og sidste kegle placeres på midterlinien. Spillerne skal drible mellem keglerne op til midten og tilbage igen.  Spilleren skal kunne gøre dette på under 17 sekunder. Bemærk både spiller og bold skal rundt om keglerne.
(3 forsøg)

Driblinger
Der placeres en kegle på hvert af de 6 face-off punkter. Spilleren skal nu drible med bolden på bladet i forhånden, hele banen rundt. Ved hver af de 6 kegler skal han endvidere drible rundt om dem, inden han fortsætter sin dribletur. Spilleren skal nå banen rundt inden 36 sekunder. Med bolden på bladet menes at spilleren skal føre bolden frem og ikke blot skyde den frem og løbe efter den. Bolden skal ikke løftes op og ligge i bladet mens der løbes
(3 forsøg)

Skud
Stå midt for mål ca.10 meter ude. Der placeres en floorballbande i målet. Spilleren skal skyde 10 trækskud, hvor de 8 af dem skal der scores på.
(3 forsøg)

Skud
Spilleren står med bolden ved face-off punktet i det ene hjørne. Spillerne tager bolden med sig i en halvbue (langs tremeter stregen i håndbold), når midten passeres må der skydes på mål. Dette gøres 10 gange, og 7 af skuddene skal gå i mål. I målet placeres en floorballbande, så spilleren skal sætte bolden oppe.
(3 forsøg)

Pasninger
Spilleren skal lave pasninger til hinanden med forhånden (kun forhånd). Der skal være4 metermellem spilerne. I alt skal der laves 30 antal pasninger på 30 sekunder.
(3 forsøg)

Pasninger
Spillerne skal lave pasninger til hinanden, der må bruges både forhånd og baghånd. Der skal være8 metermellem spillerne og på 30 sekunder skal de kunne lave 18 afleveringer
(3 forsøg)

Sølv
Jonglering
Spilleren skal jonglere med bolden på bladet i alt 20 gange, skiftevis så bolden rammer forhånd og baghånd.
(3 forsøg)

Jonglering
Spilleren skal jonglere med bolden på den tynde overside af bladet i alt 8 gange.
(3 forsøg)

Dribling
Spilleren skal stå stille og drible med bolden startende i forhånden slutte med den i krogen, trække den tilbage til forhånden igen og fortsætte på den måde. På 20 sekunder skal der kunne laves 30 driblinger. Hver gang spillerne bruger ’krogen’ tælles der.
(3 forsøg)

Driblinger
Der placeres en kegle på hvert af de 6 face off punkt. Mellem hver af keglerne på langsiden placeres en bande. Spillerne skal stadig rundt om hver enkelt kegle, og ved banden skal spilleren løfte bolden over og fortsætte videre på den anden side, runden skal klares på under 32 sekunder.
(3 forsøg)

Skud
Spilleren skal skyde 10 trækskud mod målet. 8 skal gå i mål. En bande placeres i målet som forhindring. Skuddene skal foretages fra midt på den ene banehavdel. Spillerne modtager bolden fra midten med ryggen mod mål, vender om når han modtager pasningen og udfører sit skud.
(3 forsøg)

Skud
Skud i løb, spilleren starter ved face off punktet i den ene side på midten af banen. Spillerne løber med bold ned mod mål, fra3 meterlinjen i håndbold skydes et trækskud. 8 af 10 skud skal gå i mål. En bande placeres i målet som forhindring.
(3 forsøg)

Pasning
Spilleren skal lave en lang aflevering fra bag mållinien, som skal ramme ned efter midten på den anden banehalvdel. Bolden skal op i en vis højde, således at en oprejst voksen ikke kan tage bolden når han står på midten.
(3 forsøg)

Pasning
Spillerne skal lave baghåndspasninger til hinanden. De placerer sig4 meterfra hinanden og skal på 30 sekunder kunne udføre 30 pasninger.
(3 forsøg)

Pasninger
Spillerne placerer sig8 meterfra hinanden og skal på 30 sekunder kunne lave 45 pasninger, der må bruges både forhånd og baghånd.
(3 forsøg)

Guld:

Skud
Spilleren skal stå bag mål, og skal kunne score ude at bolden rører gulvet før den ligger i målet, zorrofinten skal benyttes.

Skud
Spilleren skal skyde 20 skud, 10 slagskud og 10 trækskud mod målet. 17 skal gå i mål. En bande placeres i målet som forhindring. Skuddene skal foretages fra3 meterbag 3 meterlinjen i håndbold. Trækskudene startes med at modtage en pasning fra midten, når pasningen modtages vendes der om og skuddet udføres.

Skud
Spilleren står ved baglinien af en badmintonbane, modtager en aflevering fra den anden ende af badmintonbanen, der skydes direkte på mål, og 7 af 10 skal gå i mål. Der placeres en bande i målet som forhindring. Skuddene skal falde mindst10 metervæk fra målet.

Pasning
Kunne slå en høj pasning fra mållinie til modsatte hjørne (8/10), bolden skal blive på banen og første gang den rammer banen skal være over2 meterfra mållinjen på den anden banehalvdel.

Dribling
Kunne drible med bolden i luften fra side til side 6 gange, en såkaldt zorrofinte.

Pasning
Spillerne placerer sig6 meterfra hinanden og skal på 30 sekunder kunne 60 pasninger, der må bruges både forhånd og baghånd

De svenske teknikmærker finder du her

Dansk Floorball har ligeså udarbejdet nogle, dem finder du link til her