Snart skulle DBTU’s ATK (Aldersrelateret Trænings Koncept) være på banen, det er forhåbentlig et godt redskab som vil blive brugt.
Men jeg kunne godt tænke mig at DBTU begyndte at komme lidt ud over rampen, og funderende over hvordan, man kunne hjælpe til i hverdagen hos klubberne.
Et enkelt lille tiltag ville være youtube.
Nytænkning tak
Men hej, DBTU har da deres egen youtubekanal? Ja det har de, men prøv at se hvad der findes, et hav af klip med danske spillere. Glimrende til at se visuelt på flot bordtennis.
Men brug mediet innovativt i stedet!
Kom klubberne i møde
DBTU burde i stedet lave en mænge pas og øvelser, som de lagde på youtube i stedet, det ville være noget mange en træner kunne bruge.
Lav nogle standardpas, med 5 øvelser til forskellige målgrupper, men specielt rettet mod nye spillere.
Det er enkelt
Film 2 spillere der viser øvelsen teknisk rigtigt, mens der med speak fortælles hvad det er vigtigt at have fokus på, og hvad du som træner skal se efter hos spillerne.
Et sådant klip vil ikke skulle vare mere end 2-3 min. Det vil sige at man hurtigt vil kunne se øvelsen og forstå den som træner, når den er vist visuelt, frem for tegnet op på papir.
Super indlæring
Kan spillerne ikke helt forstå øvelsen, jamen så ligger der et glimrende klip som man ville kunne se på sin telefon i træningen, og dermed vil alle kunne visuelt forstå øvelsen.
Ved at lave speak og fortælle hvorfor denne øvelse er god, så når du rigtig langt, så kan du fortælle om de key points der er.
Hmmm
Jeg fik en henvendelse den anden dag:
DBTU’s ledelse tænker kun elite og promovering af sig selv!
Lidt skarpt formuleret tænkte jeg, men vedkommende forsatte, jeg har svært ved at se hvad der bliver gjort for os klubber.
Jeg roste DBTU for snart at komme med deres ATK, ja sagde vedkommende, den kunne have været færdig for længe siden, hvis den person der var ansat til det, ikke havde haft travlt med at være træner nede i træningslokalet, mere end at være skribent.
Måske, men da jeg ikke ved noget om dette, så er det svært at svare på en sådan påstand. Men det at den kommer frem, ja det viser at det tilsyneladende er opfattelsen af DBTU’s ledelse, og det er mere end uheldigt.
Hvordan opfatter klubberne DBTU?
Det er ikke relevant hvad der er rigtigt eller ej i ovenstående, men DBTU må i den grad sørge for at komme ud over rampen, så de klubber (der er tilbage) føler at det er en organisation der er til for dem. Der er en glimrende hjemmeside med en webredaktør der er flittig til at bringe indlæg. Kom med flere succeshistorier ude fra klubberne.
Men hvis klubberne ikke føler DBTU vil dem noget, ja så orker de ikke at sende ind.
Youtube
Tilbage til det som jeg startede med, nemlig Youtube, lad dette være en opfordring til at udarbejde et enkelt redskab, som i den grad kunne være noget klubberne kunne bruge.
Det er bare at sætte serven i gang.
på DBTU’s youtubekanal, er der et enkelt klip med kinatræning, det har væsentlig flere hits end diverse EM kampe fra ungdom.