Vejle er tilbage i Superligaen og tillykke med det dette. Men hvor står Vejle økonomisk i forhold til konkurrenterne og har Vejle økonomien til at distancere sig fra bunden?

Der er fem hovedområder en klub tjener sine penge

TV Penge

Den store forskel på Superligaen og 1.division er TV pengene, men for Vejle bliver det ikke den store forskel, med mindre klubben brager op i toppen.

For Vejle har det som hedder faldskærmspenge med ned i 1.div, det betyder at Vejle i store træk, fastholder de TV penge de havde i Superligaen da de rykkede ned.

Så en oprykning udløser ikke den store forskel i TV penge, med mindre at Vejle buldrer frem og ligger højt i Superligaen.

Matchday

Så er der matchday indtægter, her vil der være en øgning, da der vil være flere tilskuere på hjemmebanen i Superligaen end i 1.division. Men det er ikke på matchday at en klub har deres største indtægter.

Hvis Vejle løfter snittet på hjemmebanen med 1500 tilskuere, og med billet og forplejning sættes til 200kr pr. tilskuer, så er det ‘blot’ 5 mio mere i omsætning. Det kan en klub godt få et par gode spillere for, men 5 mio mere i Superligaen er ikke meget!

Sponsorindtægter

Her skal Vejle bygge på, klubben oplyser ikke i deres regnskab hvad indtægterne er på sponsorsiden, men det er estimeret til de 30 mio, hvilket faktisk er det niveau som Vejle havde omkring finanskrisen i 2007/08.

Vejle er efter klubber som OB og AaB og meget efter AGF, som dog også er i en markant større by

Spillersalg

En klub skal være i Superligaen, hvis der for alvor skal salg ind der gør en forskel. Det er Vejle nu, så her er der muligheder, men for Vejle gælder at nok er de oppe, men spillerne skal først vise deres værdi, derfor vil spillersalg først være aktuelt til januar og til næste sommer. Så på den korte bane skal Vejle ikke forvente at få de store indtægter.

Europa

Kvalificerer en klub sig til at spille med europæisk, så er der gode penge at hente, specielt hvis en klub når gruppespillet. Selv i den lille Conference League, er der gode penge at hente, set med danske øjne. Men Vejle kan tidligst komme med i europæisk sammenhæng om et års tid, og det kræver enten en topplacering i Superligaen (ikke sandsynligt) eller succes i pokalturneringen.

Sammenligning med andre klubber

Vejle vil tjene lidt mere på matchday, men der Vejle skal bygge på er på sponsorsiden, eller klubben skal se sig om efter andre segmenter, som klubben kan tjene penge på! Her ville det for Vejles ledelse være interessant at se på hvad en klub som Silkeborg eller OB gør, for at øge omsætningen og bundlinjen.

Konklusionen er Vejle skal bygge på økonomisk, hvis klubben skal distancere sig fra bunden!

Tallene herunder er fra klubbernes seneste regnskab, for FC Nordsjælland og AGF gælder det er deres 2021 regnskab.

Dette indlæg kan frit bruges af andre, så længe der krediteres

Hvad er klubben værd? Hvis Vejle ville blive sat til salg vil prisen være i underkanten af 40 mio, men det er en pris der er på vej op!

For FCK, Silkeborg og OB gælder det alle segmenter, derfor ryger prisen op.

Ses der på sammenhæng mellem placering og personaleomkostninger, så er sammenhængen 70% når der ses på de seneste fem sæsoner i Superligaen 2017-2021, og skal en klub forvente ikke at rykke ned, så er markør sagt på 40 mio i personaleomkostninger.

En klub kan sagtens overpræstere, men over tid, så er klubbens sportslige succes defineret af 70% af klubbens økonomi.

Den stiplede linje er tendenslinjen, ligger en klub under denne linje, har den præsteret bedre end forventet og omvendt, ligger klubben over, så har klubben underpræsteret.

For FC København, så ligger klubben markant over den stiplede linje, hvor en 115 mio ‘burde’ være nok til at vinde mesterskabet, men skal en klub have succes internationalt, så kræver det nærmere de 200 mio!

Advertisement