Tilbage i september, gav jeg et bud på hvordan Superligaen ville ende, baseret på klubbernes økonomi med afsæt i regnskab fra 2019 der var seneste tilgængelige.
Bud (2019 regnskab) | Klub | Placering | Forskel |
1 | FC København | 3 | -2 |
2 | FC Midtjylland | 2 | 0 |
3 | Brøndby | 1 | 2 |
4 | AGF | 4 | 0 |
5 | FC Nordsjælland | 5 | 0 |
6 | OB | 9 | -3 |
7 | AaB | 7 | 0 |
8 | Vejle | 10 | -2 |
9 | Randers | 6 | 3 |
10 | Horsens | 12 | -2 |
11 | SønderjyskE | 8 | 3 |
12 | Lyngby | 11 | 1 |
Som det ses, så ligger klubberne inden for 0-2 pladser af hvad en klubs økonomi tilsiger, dog med Randers og SønderjydskE som positive overraskelser og OB som den negative.
De tal der blev brugt, stammede dog fra regnskabet 2019, da det i skrivende stund var seneste tilgængelige.
Hvis der så ses på klubbernes seneste regnskabstal, hvor Lyngby dog mangler at komme med deres seneste regnskab, så ændrer det ikke meget på oversigten.
Bud 2020 regnskab | Klub | Placering | Forskel |
1 | FC København | 3 | -2 |
2 | FC Midtjylland | 2 | 0 |
3 | Brøndby | 1 | 2 |
4 | AGF | 4 | 0 |
5 | AaB | 7 | -2 |
6 | OB | 9 | -3 |
7 | Vejle | 10 | -3 |
8 | FC Nordsjælland | 5 | 3 |
9 | SønderjyskE | 8 | 1 |
10 | Randers | 6 | 4 |
11 | Horsens | 12 | -1 |
12 | Lyngby | 11 | 1 |
Det ses at de fleste klubber ligger 0-2 pladser indenfor det forventede, og at to klubber overrasker positivt med Randers der ‘hopper’ 4 pladser og FC Nordsjælland der hopper 3.
Mens OB og Vejle underpræsterer.
Men det kan være marginaler der skiller, for klubberne ligger relativt tæt, som denne oversigt viser, og bemærk at klubbernes reelle spillerbudget kendes ikke, så nedenstående er et estimat baseret på oplysninger fra klubbernes regnskaber.
Lyngby er sat til 0, da deres seneste regnskab ikke er kommet endnu, hvis det var med afsæt i 2019 regnskab, ville det være 26 mio.

Økonomien giver en meget klar indikation hvor klubben vil slutte, og for langt de fleste vil det være 0-2 pladser i forhold til hvad økonomien tilsiger.
At 1-2 klubber så nok også vil overraske en smule mere positivt og negativt, men at alt i alt vil en klub ende der hvor økonomien tilsiger.
63% for perioden 2010-19
Sammenhængen mellem en klubs samlede personaleomkostninger (alle ansatte) og placeringen i Superligaen for perioden 2010-19 ser således ud.
Sammenhængen ser ud som herunder, jo længere væk fra stregen en klub er placeret, så har den præsteret bedre eller dårligere.
For FC København som i snit for perioden er blevet nummer 1,6, der kan det være svært at gøre det bedre, pointen er at et mindre beløb, stadig kunne have sikret klubben samme succes i Superligaen (men næppe i Europa).
