Regnskabet slutter 31. december 2020, det vil sige at der er 9 måneder med covid19, der har påvirket regnskabet.
Hvidovre er som forventet at finde i den nedre halvdel af første division, men spørgsmålet er hvor længe Hvidovre kan være med, for der har været underskud i nu 7 år i træk og gælden stiger og stiger.
Nuvel, en gæld på 13 mio er nok til at håndtere hvis der kommer en rigmand forbi, men gør der ikke det, så er det svært at se at klubben selv kan håndtere det underskud, om end at ejerskabet af klubben der ligger i Hvidovre holding har fire ejere, som er de personer der skal til lommerne.
Fra Holdingselskabet der ejer Hvidovre, er det blot en af de fire ejere (mere end 5%) der sidder med i bestyrelsen i fodboldklubben.
Så et enkelt spørgsmål kunne være, skulle Hvidovre skifte strategi, og på den måde skære nogle udgifter fra, som nok ville gøre ondt, men når klubben med 7.år i streg har røde tal, og hvor andre klubber ‘opruster’ økonomisk, kan det være Hvidovre skal tænke anderledes.
Helt enkelt kan klubben skære deres ungdom fra, som klubben har licens til fra DBU. Der ligger en besparelse på 2-3 mio, som ville kunne blive brugt på førsteholdet.
Så skal Hvidovre udnytte deres geografiske mulighed som nabo til Brøndby, og med Lyngby, FC Nordsjælland og FCK som andre klubber i det storkøbenhavnske område, der bruger langt flere ressourcer på ungdommen, og ganske enkelt hente de spillere der er i overskud fra de klubbers U19 hold, når de bliver seniorspillere.
Dette er et markant opgør med måden at drive klub på, og for en der arbejder med talentudvikling, så skærer det i hjertet.
Men skal Hvidovre gøre noget så de ikke bliver hægtet af, så kan de gå efter unge spillere der er i overskud i disse klubber.
Det er den model Brentford i England med succes har, hvor de har droppet deres ungdomsakademi, og henter de spillere der er i overskud fra de andre London klubber.
Som det er nu, har Hvidovre svært ved at få økonomien til at hænge sammen,
Nedenstående viser klubbernes rangering efter deres spillerbudget i forhold til seneste regnskab, det placerer Hvidovre som elevatorhold, så nok gik det i denne sæson, men det bliver det ikke ved med, hvis klubben ikke øger deres spillerbudget.
Superliga | Spillerbudget (mio) | Liga | Spillerbudget (mio) | 1.division | Spillerbudget (mio) |
FCK | 215 | SønderjyskE | 28 | Næstved | 6 |
FCM | 109 | Lyngby | 21 | Skive | 4,5 |
Brøndby | 95 | Fremad Amager | 21 | Middelfart | 4,5 |
AGF | 58 | Hobro | 18 | AB | 3,8 |
FCN | 55 | Viborg | 18 | Thisted | 3,5 |
AaB | 54 | Vendsyssel | 15 | FC Roskilde | 3 |
OB | 40 | FC Helsingør | 14 | B93 | 2,3 |
Esbjerg | 38 | HB Køge | 10 | Brønshøj | 1,5 |
Randers | 36 | Kolding IF | 9 | Brabrand | 0,8 |
Vejle | 35 | Fredericia | 9 | Århus Fremad | 0,6 |
Horsens | 30 | Nykøbing FC | 7,5 | Frem | 0,4 |
Silkeborg | 28 | Hvidovre | 7 | ? |
Naturligvis kan Hvidovre være tilfredse med at være placeret som tophold i nogle sæsoner og bundhold i andre sæsoner i landets næst- og trediebedste række.
Regnskabet fra Hvidovre har en del områder som ikke er oplyst (hvilket de som klub er i deres gode ret til), derfor vil der være nogle estimater på den baggrund.
Som fodboldklub er der fem primære områder at klubben kan tjene penge, udover at ejerkredsen hoster op.
Område | Note |
TV penge | Der er to indtægtsmuligheder, TV penge fra Superligaen, samt fra europæiske kampe. Hvidovre tjener cirka 2-4 mio ved at spille 1.div, ryger klubben ned, så er det småpenge der er i TV penge |
Sponsorindtægter | Klubben oplyser ikke dette i regnskabet |
Entreindtægter | Det er ikke på matchday indtægter en klub har sine største indtægter samlet set, Hvidovre har ikke udspecificeret hvad der er af entreindtægter |
Præmiepenge Europa | Kan en klub komme med i specielt Europæisk gruppespil er der i Europa League 20-25 mio at hente i præmiepenge og i Champions League 115 mio for at komme med i gruppespil, så kommer bonus for point og hvis holdet går videre. Dette er ikke et realistisk scenarie |
Spillersalg | Hvidovre oplyser ikke hvad resultatet af deres transferaktivitet er i regnskabet (hvad de er i deres gode ret til) |
Opmærksomhedspunkter
En del af de områder der scorer rødt skyldes corona, og det må forventes at i næste regnskab er det forbedret.
Rød | Underskud for 7.regnskab i træk (tabt 5,1 mio) Negativ egenkapital (-7,7 mio) Gælden er høj i forhold til aktiver (235%) Soliditet er negativ (-35) |
Gul | Underskud på 248.000 |
Grøn | Aktiver er steget med 2,3 mio |
Dette indlæg kan frit bruges af andre medier så længe der linkes og skribenten krediteres
Fanvenligt regnskab?
Det er vigtigt at påpege, at klubben lever op til det de skal og oplyser det de skal. Men for en fan af klubben, så er nedenstående noget der har betydning for fans.
Ejere kommer og går, mens fansene består, for deres skyld, burde ejerne skylde dem at oplyse hvordan det faktisk ser ud økonomisk, i stedet for kun at oplyse det som de skal
Der er stor forståelse for at klubber ikke ønsker at oplyse nogle af nedenstående af konkurrencemæssige hensyn. Men der er klubber, som faktisk oplyser alt på de 8 punkter
Område | Opfyldt | Note |
Regnskab/årsrapport findes på klubbens hjemmeside | nej | |
Omsætning er oplyst | nej | |
Indtægter defineret på de primære områder | nej | |
Agentsalær | nej | |
Informationer om omkostninger på gæld | delvist | |
Videresalgsklausuler oplyst | nej | |
Honorar bestyrelse | nej | |
Spillersalg | nej |
Omsætning
Omsætning kan opgøres på to måder, selve nettoomsætningen, samt omsætningen med transferindtægter.
Omsætningen for fodboldsegmentet er nævnt i en note af rengskabet, men hvad det dækker 100% dækker over kan der være usikkerhed omkring.
Det korrekte er at oplyse en nettoomsætning som er uden transferindtægter.
Nettoomsætning
Hvidovre har for perioden 2005-2020 ikke oplyst nettoomsætning og det er et estimat med denne formel
Nettoomsætning = ((Personaleomkostninger / defineret %sats x 100) + årets resultat – resultat transferaktivitet

Samlet omsætning
Da Hvidovre stort set ikke oplyser resultatet af klubbens transferaktivitet er det ikke medtaget her
Årets resultat
Nu skal en fodboldklub som sådan ikke give overskud, men for Hvidovre er det bekymrende at nok er der undskud af mindre størrelse, men det gør gælden stiger og stiger.
Seneste 10 år | -4,4 mio |
Seneste 5 år | -3,1 mio |
Seneste 3 år | -1,3 mio |

Personaleomkostninger
Dette dækker over alle ansatte i klubben fra spillertrup, ledelse, administration mm.

Spillerbudget
Dette er lønsum spillertrup + afskrivninger spillertrup. Lønsummen for spillertrup er ikke oplyst og er derfor et estimat baseret på de oplysninger der er i regnskab i forhold til antal kontraktansatte mm.

Antal ansatte
Dette dækker over alle ansatte i klubben.

Løn i procent af nettoomsætning
Jo højere andel en klub ligger på, jo minde luft er der i klubben til andre tiltag.
Som sådan er det ikke et problem at en klub bruger flere penge end klubben har, da det kan være i en strategi om at opnå et mål.
Problemet kommer hvis klubben ikke har ‘sparet’ op til dette, eller hvis den fortsætter, så kræver det en ejerkreds der kan dække underskuddet.
Lønnen er taget i procent af nettoomsætning, dvs uden transfer. da klubben ikke oplyser nettomsætning er der tale om et estimat
UEFAs anbefaling i forhold til Financial Fair Play er at en klub skal ligge på max 70%.

Gæld i alt
For en klub er det ikke nødvendigvis et problem at have gæld, det som er interessant er den rentebyrde der kan ligge på klubben.
Den største gældsbyrde er ansvarlig lånekapital på 5,995 mio som forfalder om 5 år.
Skulle Hvidovre have deres gæld ud af verden, så skulle de i den næste sæson have cirka 10.500 flere tilskuere til hver hjemmekamp til en pris af 80kr.

Aktiver
Aktiver defineres af årsregnskabsloven som:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.
Der kan være forskellige aktiver, som samlet set er klubbens aktiver.
Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill, trupværdi
Materielle anlægsaktiver
Ejendomme bla
Omsætningsaktiver
Varelager, tilgodehavender fra salg og likvide beholdninger

Gæld i forhold til aktiver
Dette er et interessant område, er gælden større end aktiverne i klubben, er det ikke positivt, både i dagligdagen, samt hvis der tænkes på salg af en klub.

Soliditetgrad
I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetgrad.
En soliditetgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.
En soliditetgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.

Egenkapital
I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).
Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

Transferrettigheder spillertrup
En klub kan opgøre transferrettighederne, eller det som også hedder immaterielle rettigheder forskelligt. Som udgangspunkt skal det forstås som den værdi klubben har lagt ind i truppen.
Et eksempel, købes en spiller til 3 mill på en treårig kontrakt, vil den immaterielle værdi fra starte være 3 mill, og efter et år falde til 2 mill.
Kommer en spiller fra klubbens akademi, vil transferrettighed være 0.
Hvidovre har ikke oplyst denne post i regnskabet
Tilskuerudvikling
Tallet for 2020 er påvirket af covid19.
Kunne Hvidovre få 5.000 flere på stadion til hver hjemmekamp, vil det øge indtægter med 6,4 mio. Hvis alle de midler kom på spillerbudgettet, ville klubben stå bedre, men det ville stadig kun række til en rangering under midten i næstbedste række!

Klubværdi
Hvert år kommer Deloittes money league, hvor de opgør værdien af de største klubber i verden.
Deres metode er ikke kendt, men Markham Multivariate Model er en model der rammer meget tæt på det som Deloitte kommer frem til. Læs om model her.
Hvidovre er billigt til salg, men næppe interessant da det forudsætter en del stadioninvesteringer hvis klubben skal i Superligaen

Benchmark med øvrige klubber
Der skal gøres opmærksom på at ikke alle klubber har afleveret deres regnskab for 2020, så sammenligning giver nogle usikkerheder på den måde. Ligeså er Helsingørs dækkende over 1½ år.
Der er medtaget regnskaber fra
2020: Esbjerg, Helsingør, Fredericia, Fremad Amager, Hobro, Hvidovre, Kolding, Silkeborg, Vendsyssel og Viborg
2019: HB Køge og Skive kommer med deres regnskaber snart.
Omsætning
Her skal der skelnes mellem nettoomsætning samt omsætning med andre driftsindtægter såsom transfer.
Ses der først på selve nettoomsætningen ser det således ud, udfordringen er måden at klubberne opgør deres regnskaber, hvor nogle klubber har alle indtægter med i klubbens nettoomsætning, mens andre har oplyst transferindtægter separat.
Hvidovre har i denne sæson faktisk leveret bedre end hvad økonomien tilsiger, men Hvidovre vil være i den nedre halvdel af næstbedste række.
Oversigt over klubbernes samlede indtægter, så ser det således ud. En del klubber oplyser ikke deres transferaktiviteter, om end det for mange klubber nok er nul.

Årets resultat tre seneste regnskaber
Klubber kan sagtens have underskud det enkelte år, derfor er det interessant at se over tid.
Blot to klubber har samlet set overskud i deres seneste tre regnskaber

Spillerbudget
Dette dækker over hvor stor lønsummen er til spillertruppen samt afskrivninger på denne.

Antal ansatte
Silkeborg har ikke oplyst antal ansatte i deres fodboldsegment, men det samlede antal ansatte i deres koncern og de står derfor med nul herunder.

Årsløn spillertrup gennemsnit
Dette er et estimat med afsæt i de oplysninger der er i regnskabet. For Hvidovre kan tallet være usikkert og for højt.

Lønandel af omsætning
UEFA’s anbefaling er at en klub ikke ligger over 70%.

Gæld i forhold til aktiver
Hvis gælden overstiger værdien i klubben kan dette være et problem, om end gæld kan være udtryk for en investering, således at aktiverne stiger.
Advarselslamperne må være tændt hos Fremad Amager, Helsingør, Hvidovre, Hobro og Vendsyssel

Klubværdi (alle segmeter)
Metoden der benyttes er Markham multivariate model, hvor en række forskellige parameter er brugt. Med corona bliver klubber hårdt ramt, specielt de som har et regnskab der følger kalenderåret, i det de klubber har 9 måneder med corona.
Nedenstående er med afsæt i gennemsnit over de seneste tre regnskaber.
Med flere danske klubber der er solgt til udenlandske ejere, så kunne flere være på vej, og mange af klubberne er billige at købe. Helsingør ligger mere på omkring 1. mio i seneste regnskab.

Sociale medier
Jo støre eksponering, jo bedre mulighed for at øge din sponsorindtjening.

Kilde: Hvidovres regnskaber samt øvrige klubbers seneste regnskab.
Note: Der er nogle usikkerheder i sammenligningen på tværs af regnskaber, i det nogle regnskaber løber fra sommer til sommer og andre følger kalenderåret. Dermed vil de regnskaber der følger kalenderåret have et regnskab med 9 måneder, mens de klubber der har et regnskab der går fra sommer til sommer har 3 måneder med corona.