Fodbold: Fordelingspolitik handler om økonomi.

Der er skrevet og sagt meget om Superleague, Champions League og de nationale ligaer.

Set fra ejernes stol af de store klubber, som er udfordret økonomisk, da der er kæmpe forskel på en klubs økonomiske status, afhængig af om det går godt eller dårligt rent sportsligt.

Det gør klubberne har oprustet, og mange klubber kører med underskud år efter år, trods pengene er blevet større i Superligaen, så er underskuf blevet større, specielt efter 2008, hvor der samlet set er et underskud på knap 1,6 mia.

Fordeling af økonomi

Der er fem primære kilder en klub kan tjene penge på i driften

Område	Note
TV penge	Den nationale liga definerer hvordan det sker, og det er typisk en blanding af Placering (jo bedre placeret jo bedre) Antal TV kampe Ens solidarisk grundbeløb Men her kan der skrues så det bliver mere ens!
Sponsorindtægter	Jo større fanbase og eksponering
Entreindtægter	I dag ryger hele entreindtægt til hjemmeholdet, i USA fordeles dette mellem hjemme og udehold. I den engelske FA Cup gælder at udeholdet er sikret en 40-45% af entreindtægter
Præmiepenge Europa	Kan en klub komme med i specielt Europæisk gruppespil er der i Europa League 20-25 mio at hente i præmiepenge og i Champions League 115 mio for at komme med i gruppespil, så kommer bonus for point og hvis holdet går videre, samt TV penge og det som hedder market pool. Her kunne det som en klub tjener, gå ind i ligaens fællespulje, så alle får del af gevinsten i en fordelingsmodel
Spillersalg	Det som en klub kan sælge spillere for ryger i egen klubkasse

Håndtag der kan drejes på

Hvis storklubberne ønsker større sikkerhed på den økonomiske drift, så er det at se på en mere ligelig fordeling af de økonomiske ressourcer.

Sponsorpenge og transfersalg er to områder hvor pengene skal i klubbens egen kasse.

Men TV penge, entreindtægter og præmiepenge er håndtag der kan drejes på, så der kommer en mere ligelig fordeling.

Det er jo ikke fair for de klubber der sportsligt klarer sig bedst vil være et argument, og det kan der sagtens argumenteres for pointen.

Pointen er at de arrogante 12 klubber der brød ud og formede SuperLeague, mente sig åbenbart hævet højt hævet over alle andre, og de skulle dele den store kage mellem sig, mens andre måtte få krummerne.

Det er jo forståeligt at der er et ønske om at sikre ens klub økonomisk, så en enorm usikkerhed er væk. Der er SuperLeague perfekt.

Men hvis der i stedet bliver drejet på håndtagene, så der kommer en mere ligelig fordeling, så er den økonomisk usikkerhed ikke på samme niveau som i dag.

TV penge

Kunne gøres mere solidarisk så der er mindre forskel på den klub der modtager mest og mindst

Europæisk spil

Deltagelse i de europæiske turneringer kan være en guldgrubbe, det via præmiepenge, bonus for point og det som hedder marketpool (TV penge).

Her kunne de lande der optjener de penge, jo sagtens gøre det til ligaen. Som eksempel, så tjente FCK omkring 100 mio da de nåede kvartfinalen i EuropaLeague.

25% går til klubben, og de resterende deles ud til de 11 andre ligahold.

Entreindtægter

Der kunne der ses på en fordeling så en defineret andel splittes op mellem de to hold

Som klubben der tjener de mange penge, så vil argumentet enkelt være, hvorfor skulle vi dog give vores hårdt tjente penge til de øvrige i ligaen, når vi har satses og investeret.

Det er et fair argument, og de to modargumenter er, det vil skabe en mere lige og spændende liga samt at den enkelte klub ikke bliver så sårbar økonomisk.

Selvfølgelig stiller det spørgsmålet, hvis Danmark er ene om dette, hvad betyder de sportslige chancer så for europæisk succes?

Men her udstiller de 12 klubber deres grådighed, for de kunne have spillet dette kort, i stedet for at sige, vi er bedre end alle Jer andre.

Kommercielt synspunkt

Der giver en SuperLeague da god mening, forestil dig de firmaer som ved hvilken eksponering de vil få, med de store hold der er med.

Populære klubber

Med udgangspunkt i facebook, så giver det denne rangering af de 16 mest populære klubber, som alle er at finde i Europa.

Bejlerne til top 16 er de her klubber, men bemærk den meget store forskel der er fra top 12 og nedefter, og i nedenstående kan der være klubber der burde have været på.

85%

De tolv klubber der har flest følgere på facebook, de har samlet 84,4% af de samlede følgere af de klubber der er brugt her. Selvklart, hvis alle klubberne i Europa vil blive medtaget fra alle ligaerne, ville det falde, men mon ikke de 12 klubber stadig ville på mindst 70% af den samlede eksponering, hvis der ses på facebook som metode.

Underskud

Rigtig mange klubber, ikke kun i Danmark kører med underskud og en gæld der stiger og stiger, hvorimod den amerikanske model, der tjener klubberne (=ejerne penge), og i fodboldsporten som helhed er der behov for at se på en mere bæredygtig model økonomisk.

Top 25 med størst gæld i 2010 og ti år senere i 2019 kan du se herunder.

Den samlede gæld for de 25 klubber var i 2010 og 2019 på 2,9 mia, men der er internt i klubberne forskel, og i flere klubber er dele af gælden blevet sløjfet eller konverteret om til aktier.

Klub	Gæld i alt 2010 (mio)	Klub	Gæld i alt 2019 (mio)
FC København	1863	FC København	1826
OB	321,4	OB	388,8
AaB	202,1	Brøndby	184,8
Brøndby	199,5	FC Midtjylland	106,0
Randers	53,7	Silkeborg	63,8
FC Midtjylland	48,0	Randers	47,7
Esbjerg	42,8	SønderjyskE	42,0
Silkeborg	41,3	AGF	41,5
AGF	38,4	FC Nordsjælland	40,7
SønderjyskE	20,4	Lyngby	40,1
Viborg	19,6	AaB	39,3
Lyngby	18,3	Vejle	29,9
AB	17,9	Esbjerg	25,5
Vejle	17,0	Fremad Amager	25,0
Thisted	14,2	Horsens	17,4
FC Nordsjælland	12,7	Vendsyssel	14,8
Horsens	8,9	Hvidovre	11,0
Hvidovre	6,3	FC Roskilde	10,3
FC Fyn	4,1	Hobro	8,9
HB Køge	3,8	Viborg	7,0
Næstved	3,6	Fredericia	5,3
FC Vestsjælland	3,0	Thisted	5,2
FC Roskilde	2,6	Nykøbing FC	4,1
Fredericia	2,0	HB Køge	3,3
Skive	0,8	Næstved	3,2

Dette indlæg kan frit bruges af andre medier, så længe der linkes og skribent krediteres