OL er snart slut og snart skal regnestykket gøres op, ikke det regnestykke om hvem der har vundet flest medaljer.
Nej det er regnestykket om penge, mange penge. For IOC tjener store penge på et OL.
De seneste 3 OL inden Rio2016, har set en vækst i overskuddet, og dermed flere penge der tilfalder de internationale forbund.
Lege | Penge til forbund fra IOC (i US dollars) |
2004 Athen | 234 |
2008 Beijing | 301 |
2012 London | 520 |
2016 Rio | ? |
IOC har så deres model til at fordele de mange penge på.
Den korte model er at det er en vægtning af de indtægter som den enkelte sport giver IOC, der afgør hvor mange midler der tilfalder det internationale forbund.
Så jo mere TV tid = reklameindtægter og indtægter på solgte billetter, ja de afgør fordelingen.
Til legene i 2016 i Rio, der lavede IOC nye grupper, og her blev der rykket lidt op og ned på grupperne.
Atletik har hidtil været i en gruppe for sig selv, men svømning og gymnastik, ja de er blevet forfremmet, og holder IOC fast i sidste model i forhold til at fordele penge. Så står de til $ 47 mill hver især.
Et beløb der sagtens kan blive større, da legene i Rio forventes at give et større overskud end legene i London gjorde!
Sportsgrene | Tilskud fra IOC over 4 år fra 2012-15 | Antal medlemslande |
Atletik Gymnastik Svømning |
$ 47 mill $ 47 mill $ 47 mill |
215 144 208 |
Basketball Cykling Fodbold Tennis Volleyball |
$ 22 mill $ 22 mill $ 22 mill $ 22 mill $ 22 mill |
215 172 211 211 220 |
Badminton Boksning Bordtennis Bueskydning Judo Roning Skydning Vægtløftning |
$ 16 mill $ 16 mill $ 16 mill $ 16 mill $ 16 mill $ 16 mill $ 16 mill $ 16 mill |
176 ? 218 156 200 148 ? 187 |
Brydning Fægtning Hockey Håndbold Kano og Kajak Ridning Sejlads Taekwondo Triathlon |
$ 14 mill $ 14 mill $ 14 mill $ 14 mill $ 14 mill $ 14 mill $ 14 mill $ 14 mill $ 14 mill |
174 145 125 204 157 134 120 206 119 |
Golf Moderne femkamp Rugby |
? | 126 100 103 |
Det nederste lag er Golf, moderne femkamp og rugby. Golf og rugby er nye på legene og dermed er der ikke data på hvor mange billetter og TV reklameindtægter de giver, mens moderne femkamp, blev rykket ned til et kategori for sig selv.
Just den sport var IOCs grundlægger Pierre de Coubertins hjertebarn.
De 28 internationale forbund er selvklart ikke for interesseret i at nye sportsgrene kommer på, for jo flere der er med til OL, jo flere skal dele lagkagen.
Omvendt er det også en katastrofe for mange forbund, hvis de skulle ryge ud af et OL, mon ikke IOC’s tilskud, er en særdeles væsentlig indtægt for mange af forbundene.
Alle 28 forbund, de gør nok løbende deres tanker omkring hvordan kan vi skabe mere opmærksomhed om vores sport.
Som et medlem fra en af de danske forbund sagde til mig:
IOC har meldt klart ud til det internationale forbund, I skal gøre Jeres sport mere interessant og spændende for tilskuerne. Den er jo røvsyg.
Udover dette, var der i følge pågældende et par lidet flatterende kommentarer om deres idræt, som jeg skal undlade at nævne her.
Men lur mig, om ikke alle forbund får en besked mere eller mindre end dette, specielt dem i gruppe C, D og E!
Så jo, sporten kan hurtig gå på kompromis med de oprindelige værdier, og det er der flere idrætter der allerede gør og har gjort.
Samt at skal der mere TV tid, ja så kan det være den enkelte sport skal se på modellen for hvordan konkurrencen afvikles, så der kommer flere kampe over en længere tid.