Han har haft rigtig mange tjanser i floorball, som spiller og som leder. I denne sæson var han med til at spille Danmark til VM, og han var ligeså en meget målfarlig center i AaB. Nåja, så har han spillet overfor Kohonen, og det kan du læse om nedenfor
1) Hvordan lærte du floorballsporten at kende?
Jeg startede til floorball ved et “uheld”. Jeg spillede fodbold og vintersæsonen var i gang. Så vi trænede i hal. En af dagene var træningen blevet flyttet, men det havde jeg ikke lige opfanget og da jeg mødte op i hallen, var der nogen der spillede floorball. De spurgte om ikke jeg ville træne med og så blev jeg bare grebet af det.
2) Hvor startede din floorballkarriere henne?
Jeg startede i en lille klub i Tylstrup, som desværre ikke findes mere. Men har største delen af min tid spillet i Aab.
3) Har du en speciel kamp du husker?
Det må være vores sidste og afgørende kamp mod Hafnia i kvartfinalen, hvor vi vandt i overtid. Vi var bagud til 3. periode men fik udlignet kort før tid. Inden vi skulle i overtid fik vi en 2 min. Udvisning og kort inde i overtiden fik vi en mere. Så vi startede næsten overtiden 3-5. Tobias Jørgensen, Søren Olesen og mig selv spillede 3-5 sammen med Alexander Brandrup i målet. Vi kastede os rundt og det var ren tæppebombning af vores mål. Vi overlevede 3-5 og 4-5. Vi faldt nærmest om alle 3 da vi kom ud at skifte, efter et langt undertals spil og kunne se at den anden kæde scorede kort efter
4) Hvilken floorballoplevelse har gjort indtryk på dig?
Der har været flere: 1: Vores kvartfinale serie mod Hafnia, hvor vi vinder de sidste 3 kampe i overtid 2: Vores 2 sejre mod Rødovre i Badmintonhallen i Frederikshavn for Outlaws. Der var en fantastisk stemning i hallen og vi var et meget ungt hold som gik uimponeret til opgaven. 3: En turnering i polen med landsholdet, hvor vi mødte Sverige, Tjekkiet, Finland inden for 24 timer. Vi kunne jo ikke stille noget op mod dem. Men det er jo nærmest en oplevelse i sig selv at prøve at spille mod dem inden for så kort tid…. Vandt en face-off mod Kohonen
5) hvilke 3 spillere husker du fra din tid som nogen af de gode?
Som jeg har spillet sammen med? 1) Erik Hallin Hallin var en vanvittig dygtig teknisk spiller. Han rundbarberede gang på gang backerne. Havde æren af at spille i kæde med ham i Outlaws. Han sagde vi skulle holde staven i jorden, så skulle han nok finde os. 2) Jonathan Kronstrand Var desværre en lidt kort fornøjelse, men ham har jeg lært utroligt meget af. Han var måske spilmæssigt ikke på sit højeste, men han var så spilsmart og udenfor banen var han virkelig god til at snakke og komme med råd til os unge. Har også haft æren af at arbejde sammen med siden hen i træner regi. 3) Steffen Jensen Stev og jeg kender jo hinanden ud og ind. Vi har spillet i kæde sammen de sidste 10 år minus en sæson. Så vi har en god idé om hvor vi kan finde hinanden på banen. Jeg kunne skrive 10 navne mere på, som har gjort indtryk på mig.
6) Hvilke ledere gjorde et indtryk på dig i din tid med floorball?
Jeg er i den heldige situation at jeg har haft rigtig mange gode trænere/ledere omkring mens jeg har spillet. Trænere: Søren Frederiksen, David Jannson i Outlaws De er uden tvivl de bedste trænere jeg nogensinde har haft. Deres makkerskab var sublimt. David er nok den bedste taktiske træner jeg nogensinde har arbejdet sammen med. Søren er rigtig god til at sætte spillere op til den opgave de bliver sat. Han er virkelig god til at snakke og holde gnisten igang ved spillerne. Lars Bach i Brønderselv Der er altid mange meninger om Lars og som junior var det ikke altid lige sjovt at have ham som træner, men jeg har lært en masse gode ting fra ham og savner den samme kæft, trit og retning som han fører med hård hånd. Tror ikke der er nogen klubber i dag der træner så hårdt og disciplineret som vi gjorde under ham. Der stillede man ikke spørgsmål. Der nikkede man bare og kørte på. Ledere: Peter Thomsen i Outlaws og Aab Peter er en fantastik holdleder. Alle som har haft Peter ved at han er en god person og at man kan snakke med Peter om alt. Peter er vel også den eneste holdleder der arbejder som pit-crew til formel 1. Hvis du kommer ud med en knækket stav, går der ikke mange sekunder før Peter har skiftet dit blad lagt nyt grip osv. Det er så dejligt med Peter på bænken. Det eneste man skal tænke på er at træde ind over banden og spille. Alt udenfor står Peter for. Jeg er af og til oppe og besøge ham og familien, hvor vi virkelig hygger os alle sammen. Aage Gøgsig Outlaws Aage var formand da jeg spillede i Outlaws. Han har altid taget sig godt af mig og Steffen da vi spillede deroppe. En rigtig god person og en der lagde 100.000 timers arbejde i klubben, mens vi var der. Hvis der var noget galt skulle man bare ringe til Aage, så hjalp han hurtigst muligt. Helge Overgaard Brønderslev og Aab Helge er jo her, der og alle vejne. Han gør jo et utroligt stort arbejde både på klubregi og Landsholdsmæssigt. Alle der har haft Helge på landsholdet ved jo at han er en person der virkelig skaber noget god stemning på hotellet, hvilket er super vigtigt når man er mange sammen i længere tid
7) Kan du en anekdote fra din floorballtid?
Kan vel en del og ikke alle tåler dagens lys, men kan da fortælle en sjov historie om da vi var med u-19 landholdet i Prag og jeg boede på værelse med Daniel Lund fra Rødovre. Lund og jeg snakkede langt ud på natten eller Lund snakkede. Jeg lyttede med mest Når vi så skulle tidligt op var vi selvfølgelig meget trætte og Lund blev altid pige-sur når jeg smed vækkeuret under hans hovedpude og han væltede rundt og var helt forvirret. Kunne ikke lade være med at grine af ham på trods af at han var skide sur. Det gentog sig værd morgen i en uge.
8) Hvilke udfordringer forbinder du med floorball i klubregi ?
Der mangler mange frivillige hænder i de forskellige klubber. Der hænger alt for meget ansvar på alt for få folk.
9) På 25 år har DaFU opnået små 7.000 medlemmer, hvor mange medlemmer håber du DaFU har om 25 år?
Så må vi vel håbe på at vi har fordoblet antallet af spillere. Tror dog det bliver svært, men med den nye skolereform, må vi håbe at det smider en masse unge spillere af sig.
10) Hvad er/var din rolle i floorball?
Jeg har haft mange roller. Jeg har været spiller i en del år. (Tylstrup, Aab, Brønderslev og Outlaws) Været træner for lidt forskellige senior hold. (Aab herre 1., Aab dame 1.) Træner instruktør. Undervist ved diverse ungdomscamps. ( Selected Player, Lyngby Floorball camp, Mørke Floorballcamp) Træner ved talentprojekt Nu er sæsonen jo ovre, så jeg har ikke nogen træner gerning nu. Jeg skal forhåbentligt læse et semester i Melbourne, Australien fra september og kommer først hjem efter nytår. Så der skal jeg i hvert fald ikke have noget med floorball at gøre.
11) Hvad ser du ellers i fremtidsudsigterne for sporten?
Det er svært at spå om fremtiden. Håber da vi over tid får vores landshold op i det ”fine” selskab, med de andre store nationer.
12) Ordet er frit?
God sommer til alle.