Økonomien i dansk elitehåndbold er fortsat et spændende studie. På den ene side har dansk håndbold stærke klubber, dygtige spillere, europæisk relevans og en solid talentbase. På den anden side viser regnskaberne, at det ofte er dyrt at drive elitehåndbold på højt niveau.
I denne opgørelse har jeg kigget på de danske håndboldklubber med de største samlede underskud over de seneste 10 år.
Tallene viser, at underskuddene ikke er jævnt fordelt. En mindre gruppe klubber står for en meget stor del af det samlede underskud.
Top 5 med størst samlet underskud
| Placering | Klub | Samlet underskud seneste 10 år | Andel af top 5-underskud | Andel af samlet underskud |
|---|---|---|---|---|
| 1 | KIF Kolding | -24,9 mio | 40,6 % | 24,9 % |
| 2 | SønderjyskE | -16 mio | 26,1 % | 16,0 % |
| 3 | Bjerringbro-Silkeborg | -7,2 mio | 11,8 % | 7,2 % |
| 4 | Nordsjælland Håndbold | -6,9 mio | 11,3 % | 7,0 % |
| 5 | HØJ Elite | -6,3 mio | 10,3 % | 6,3 % |
| Top 5 i alt | -61,6 mio | 100,0 % | 61,5 % |
Det samlede registrerede underskud blandt klubberne i opgørelsen er:
Samlet underskud: -100,2 mio
Top 5-klubberne står dermed for:
61,5 % af det samlede underskud
Hvad svarer det til pr. dag?
Et samlet underskud på 100,2 mio. kr. over 10 år svarer til cirka:
27.500 kr. tabt hver eneste dag
Det betyder, at top 5-klubberne samlet har tabt knap:
17.000 kr. om dagen i 10 år
KIF Kolding fylder klart mest
KIF Kolding ligger øverst på listen med et samlet underskud på -24,9 mio.
Det betyder, at KIF Kolding alene står for cirka 24,9 % af det samlede underskud i hele opgørelsen og hele 40,6 % af top 5-klubbernes underskud.
Det er markant.
KIF Kolding har gennem årene været et af de største brands i dansk herrehåndbold. Klubben har haft store sportslige ambitioner, stærke profiler og høj synlighed. Men tallene viser også, at det økonomisk har været vanskeligt at få ambitioner og indtægter til at balancere over en længere periode.
SønderjyskE som nummer to
SønderjyskE har et samlet underskud på –16,1 mio. kr.
Det placerer klubben som nummer to på listen og betyder, at SønderjyskE står for cirka 16,0 % af det samlede underskud i opgørelsen.
De positive ting
Der er også positive perspektiver i tallene.
For det første viser tallene, at der er blevet investeret massivt i dansk håndbold. Underskud opstår ikke kun, fordi noget går galt. De kan også være udtryk for, at klubber satser på:
- bedre spillertrupper
- stærkere træningsmiljøer
- talentudvikling
- administration og professionalisering
- kommerciel udvikling
- større sportslig synlighed
For det andet har flere af klubberne på listen været vigtige for dansk håndbolds samlede niveau. KIF Kolding, Bjerringbro-Silkeborg, SønderjyskE og Nordsjælland Håndbold har alle på forskellige tidspunkter bidraget til ligaens kvalitet, profilering og konkurrence.
For det tredje kan økonomiske underskud i perioder være en del af en opbygningsfase. Hvis en klub investerer i organisation, akademi, kommerciel afdeling eller en stærkere sportslig platform, kan det på kort sigt give røde tal, men på længere sigt skabe et bedre fundament.
Det kræver dog, at der er en klar plan bag investeringerne.
Udfordringen: Når ambitionen bliver dyrere end indtjeningen
Den store udfordring er, at elitehåndbold ofte har en smal økonomisk margin.
Indtægterne kommer typisk fra sponsorater, billetsalg, hospitality, kommunale rammer, tv- og ligaindtægter samt lokale partnerskaber. Men udgifterne til spillere, trænere, administration, rejser og kampafvikling kan hurtigt overstige indtægtsgrundlaget.
Tallene rejser derfor nogle centrale spørgsmål:
- Er klubbernes sportslige budgetter for optimistiske?
- Er lønudgifterne vokset hurtigere end indtægterne?
- Er klubberne for afhængige af enkelte sponsorer eller investorer?
- Er der nok kommerciel kapacitet i organisationerne?
- Er ligaens samlede produkt stærkt nok til at løfte alle klubber økonomisk?
- Er der balance mellem at købe profiler og udvikle egne spillere?
Det sidste punkt er især vigtigt. Talentudvikling kan være en vej til både sportslig og økonomisk bæredygtighed, men kun hvis klubberne har tålmodighed og struktur nok til at bruge den vej.
Håndboldens økonomiske paradoks
Dansk håndbold har et stærkt produkt. Landsholdene er blandt verdens bedste, ligaen udvikler dygtige spillere, og sporten har en solid position i Danmark.
Alligevel viser tallene, at klubøkonomien kan være presset.
Det er håndboldens økonomiske paradoks: Interessen og kvaliteten er høj, men det er stadig svært at skabe en robust forretning i klubregi.
Særligt uden for de største kommercielle markeder kan klubberne være meget afhængige af lokale sponsorer, ildsjæle og enkelte økonomiske bidragsydere. Det giver mulighed for at bygge noget stærkt lokalt, men det gør også klubberne sårbare, hvis indtægterne falder, eller hvis sportslige resultater udebliver.
skal stå stærkere i fremtiden, handler det ikke om at skrue ned for ambitionerne. Det handler om at bygge klubber, hvor ambitionerne hviler på en mere robust økonomisk model.
Kilde: Klubbernes regnskaber
Discover more from Økonomi i sportens verden
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
