Han er et af de rigtige gode eksempler på forældrene der kommer ind i sporten via deres børn og bliver ledere. Han har trukket store læs både med U19 landshold og i Hvidovre…tak for det.
1) Hvordan lærte du floorballsporten at kende?
Det gjorde jeg via min søn Stefan, da vi boede i Stockholm..
2) Hvor startede din floorballkarriere henne?
Den er aldrig rigtig statet som spiller, har dog dømt nogle kampe.
3) Har du en speciel kamp du husker?
Ikke en jeg selv har spillet, men som holdleder for U19 landsholdet i Schweiz var det en stor oplevelse at se holdet vinde en meget spændende finale over Tyskland.
4) Hvilken floorballoplevelse har gjort indtryk på dig?
Synes jeg har haft rigtig mange gode oplevelser med sporten, så det er svært at pege på en. Landsstævnet og ungdomsturneringer i Sverige med ungdomsspillerne fra Hvidovre har været rigtig sjovt.
5) hvilke 3 spillere husker du fra din tid som nogen af de gode?
En dansk senior spiller ville blive Daniele Berardino, som var en fantastisk spiller med en utrolig målnæse. En udenlandsk spiller fra den danske liga ville være Oscar Eklund, som har et rigtig godt overblik og et nærmest eksplosivt antrit.
6) Hvilke ledere gjorde et indtryk på dig i din tid med floorball?
Der er del i floorballsporten som har stor betydning for hvor floorballsporten er idag. Man kan ikke komme udenom Thomas Broderen, som om nogen er manden bag den succes man ser i Benløse. Men også Torben Lund og Jakob Guldborg som var med til at starte Hvidovre op har gjort det godt.
7) Kan du en anekdote fra din floorballtid?
Vi overnattede engang på Hotel Scandic i Aalborg, hvor Harlem Globetrotters også tilfældigvis boede. Ved morgenmaden kommer en ca. 2.20 meter mørk basketspiller ind med et utroligt afro hår. En af de trætte u13 spillere vender hovedet op fra havregrøden og udbryder højt så alle i restauranten kan høre det “Hold da op et morgenhår”.
8) Hvilke udfordringer forbinder du med floorball i klubregi ?
At skaffe nok frivillige til de mange opgaver og til at udvikle klubberne.
9) på 25 år har DaFU opnået små 7.000 medlemmer, hvor mange medlemmer håber du DaFU har om 25 år?
15.000 ville være flot.
10) Hvad er/var din rolle i floorball
Har arbejdet som leder i Hvidovre Attack. Mest med ungdomsfloorball, men også et par år som formand.
11) Hvad ser du ellers i fremtidsudsigterne for sporten
De er rigtigt gode. Floorball har alle forudsætninger for at fortsætte den positive udvikling.
12) ordet er frit
Jeg håber den positive udvikling fortsætter og at alle klubber indser at der skal mange flere ungdomsspillere ind i sporten før det rigtigt bliver godt.