Han har i mange år været en af de helt bærende kræfter i FC Outlaws, og han var en formand med et stort hjerte for sporten.

1) Hvordan lærte du floorballsporten at kende?

Vi havde et par drenge der begyndte at spille, og så kom jeg med i hallen, når den mindste trænede. Ellers havde jeg kun tidligere læst om, samt spillet lidt selv på meget amatør basis, for at holde os i gang om vinteren, så det ikke var så hårdt at starte op på fodbolden igen

2) Hvor startede din floorballkarriere henne?
Jeg har vel aldrig haft nogen egentlig karriere som spiller, har dog spillet 2 kampe for FC Outlaws på 2/3 div. Ellers startede det hele med at vores mindste drengs hold manglede en holdleder, og så blev jeg træner for dem i forbindelse med Landsstævnet. Og denne trænergerning fortsatte så i den efterfølgende sæson. Og når jeg nu alligevel var træner, kunne jeg jo også ligeså godt være med i Ungdomsudvalget, og når jeg så var med i det, kunne jeg vel også være formand for det, og så kom jeg med i bestyrelsen for klubben og ja, så efter nogle år her, blev jeg så formand for klubben.

3) Har du en speciel kamp du husker?
Nej det er der egentlig ikke, måske U19 DM finalen på hjemmebane, det var en kanon oplevelse og hvilken stemning der var i hallen denne dag.

4) Hvilken floorballoplevelse har gjort indtryk på dig?
En af de oplevelser, der har gjort mest indtryk på mig, har nok været de turen jeg har haft sammen med ungdommen til Sverige. Det giver noget helt specielt at være sammen med så mange pragtfulde unge mennesker, og så være fælles om noget. Det er noget at det jeg har nydt allermest

5) hvilke 3 spillere husker du fra din tid som nogen af de gode?
Tina Jensen, hun gik altid forrest, og kunne hive alle de lidt yngre spillere med op, og være et fantastisk forbillede for dem. Ronny Knoph, altid super engageret, og gav aldrig op. Lars Jespersen, var vel en af de mest intelligente spillere, og var altid meget professionel i hans tilgang til sporten.

6) Hvilke ledere gjorde et indtryk på dig i din tid med floorball?
Man kommer jo ikke uden om folk som Aage Gøgsig og Margun Madsen, det var mine store forbilleder inden for sporten, og det var også dem der fik mig med, og fik mig engageret i sporten. Og så selvfølgelig Thorkild Christoffersen som jeg havde fornøjelsen af at arbejde sammen med her til sidst. Det er alle tre personligheder, som har været med til at løfte sporten i Danmark. Og gøre Frederikshavn til Danmarks største Floorball by. Uden dem og deres enorme indsats gad jeg godt se, hvor langt floorball så var kommet på den korte tid, den har været til i Danmark.

7) Kan du en anekdote fra din floorballtid?
Jeg synes ikke rigtig jeg kan nogen anekdoter fra min tid i floorball sporten. Så længe har jeg heller ikke været med.

8) Hvilke udfordringer forbinder du med floorball i klubregi ?
En af de største udfordringer som jeg ser dem, er at skaffe frivillige hænder nok rundt omkring. Desværre er det altid de samme forældre / spillere der hjælper til, og der skal nytænkning til, for at skaffe folk og penge nok til klubberne. Og så skal man til at tænke lidt mere professionelt i Danmark. Der skal ændres lidt på indstillingen hos spillerne, hvis vi skal videre. Det er blevet for let, at komme på 1. holdet, så det naturlige hierarki eksistere ikke i så udpræget grad som det nok burde. Og så skal vi til at se mere på, hvordan vi udvikler vores frivillige og hvordan man kan fastholde de unge spillere i klubberne. Den trafik vi i dag ser, hvor de klubber der ikke satser nok på egen ungdomsudvikling, men i stedet bare henter spillere i de klubber, der er og altid har været gode til at udvikle egne spillere, der skal klubberne nok ind og se på, hvordan man kan bremse denne udvikling. Man skal måske ind og give en eller anden form for økonomisk kompensation til de klubber, der udvikler disse talenter, så de har råd til at fortsætte dette arbejde, for det kræver efterhånden også meget økonomi, at holde talentudviklingen kørende.

9) På 25 år har DaFU opnået små 7.000 medlemmer, hvor mange medlemmer håber du DaFU har om 25 år?
Jeg håber da helt klart, at DAFU om 25 år har fået endnu flere medlemmer, men lige nøjagtigt hvor mange, det er svært at sige. Det kommer an på, hvor mange nye klubber der starter op. Det er jo nok her, man skal hente den største tilvækst. Det vil i hvert fald være det bedste for sporten, hvis vi for nye klubber, og de klubber der er i forvejen, skal også være med til at udvikle og hjælpe de nye klubber i gang, så de ikke bare dør i løbet af kort tid.

10) Hvad er/var din rolle i floorball?
Min rolle i sporten var alt lige fra holdleder til formand for hele klubben. Og så var jeg med til at starte en Sommercamp op, hvilket jeg gerne så flere af, det var i hvert fald noget vi havde stor succes med, men igen, så kræver det frivillige hænder.

11) Hvad ser du ellers i fremtidsudsigterne for sporten?
Fremtidsudsigterne for sporten, ser jeg som helhed som gode. Det er en sport, der er nem at starte med, det kræver ikke det helt store, andet end det børnene bruger til idræt i skolen i dag. En stav kan man altid låne, og så er man egentlig i gang. Det største problem, bliver at fastholde de unge, og skaffe hænder nok, samt ikke mindst økonomi, så det hele kan hænge sammen.

12) Ordet er frit?
Tillykke til DAFU med jubilæet, og jeg håber at jeg selv en dag igen kan være med til at præge sporten. Lige nu holder jeg en pause fra sporten, pga. min arbejdsmæssige situation. Men jeg håber dog at lysten kommer tilbage en skønne dag, og at der så igen vil være plads til mig i sporten. Jeg føler selv, at jeg stadig har noget jeg kan bidrage med, så nu må vi se.