Han har altid været en af de bedste backer, sikker i pasningerne og med godt overblik. Det har givet flere landskampe på hans CV

1) Hvordan lærte du floorballsporten at kende?
Jeg lærte sporten at kende, da der i Dragør altid var sommerferieaktiviteter for byens børn og unge. Her prøvede jeg floorball og blev straks bidt af det.

2) Hvor startede din floorballkarriere henne?
Jeg startede i Dragør Floorball Club og spillede der i 5-6 år, før jeg skiftede videre mod større udfordringer.

3) Har du en speciel kamp du husker?
To kampe står særligt i erindringen. Den første er DM guld med Hafnia, hvor vi som hold stod sammen og vandt i en fantastisk spændende finale. Den anden kamp jeg husker tydeligt var til VM 2008, hvor vi spillede mod Finland. Vi tabte 8-2, jeg lavede begge Danmarks mål og brændte et straffe.

4) Hvilken floorballoplevelse har gjort indtryk på dig?
Denne sæson i en ny klub. Skiftet til Copenhagen har været virkelig givtigt, men især imponerer det mig, hvor velsmurt en organisatorisk maskine det er. Alle bidrager og giver en masse af sig selv. Det er en stor oplevelse at være vidne til i hverdagen.

5) hvilke 3 spillere husker du fra din tid som nogen af de gode?
En fra hver plads i marken: Back: Oskar Eklund, den bedste spiller vi har haft i ligaen. Center: Ilias Nielsen var trods sin unge alder skridtet foran alle andre. Det være sig teknisk, taktisk og fysisk. Han kunne være blevet den allerbedste herhjemme med stor margin til den næste. Wing: Min holdkammerat i gennem de sidste mange, mange år: Jesper Schow. Ingen har så udpræget en målnæse og antrit. Han har afgjort flere kampe på egen hånd end nogen anden.

6) Hvilke ledere gjorde et indtryk på dig i din tid med floorball?
Formanden i Dragør Floorball Club, Morgan Lindberg. Han var overalt, alle følte sig set og værdsat. Han var ustoppelig og fik på rekordtid skabt en ligaklub i Dragør. Han og Per Stærk har mange lighedspunkter i form af drive, engagement og tro på at de unge er klubbens grundlag.

7) Kan du en anekdote fra din floorballtid?
Jeg, og mange andre af de ældre, glædes stadig over de unge Hafniadage, hvor vi med Jesper Schow som primus motor lavede indløb inden alle kampe. Til tonerne af thunderstruck af AC/DC løb hele holdet ind i en mørk Sundby hal 1 med stjernekastere og cykellygter. Det var tider.

😎 Hvilke udfordringer forbinder du med floorball i klubregi ?
At skaffe nok frivillige til at klubben kan løbe i en længere årrække. Det ses for ofte at enkelte ildsjæle trækker læsset, men at der ikke står arvtagere klar i kulissen.

9) På 25 år har DaFU opnået små 7.000 medlemmer, hvor mange medlemmer håber du DaFU har om 25 år?
15.000 ville være flot.

10) Hvad er/var din rolle i floorball?
Spiller hos Copenhagen Liga og træner for u17 holdet.

11) Hvad ser du ellers i fremtidsudsigterne for sporten?
Nu hvor der lægges mange kræfter i ungdomsarbejdet i mange klubber ser det bedre ud end længe. Jeg håber ligaen vil se en udskiftning i spillere, så de unge kommer til. Benløse er et flot eksempel på dette, med en frisk spillestil med unge spillere og masser af energi og fart.

12) Ordet er frit?
Tak til alle de dejlige mennesker i sporten, jeg har lært at kende de sidste 20 år. Jeg håber, der kommer flere bekendtskaber og gode oplevelser i fremtiden.