Han er en af de ledere der fik bragt stabilitet ind i sporten efter en sorgløs og kaotisk tid med at bygge forbundet og sporten op.

Der kom struktur og mere langsigtede planer. Ole Peltola var en værdig formand for DaFU der ville sporten det bedste, og som ikke var bleg for at sige sin mening og tage den saglige debat. Specielt på dommer siden har han givet meget til, hvor han i dag stadig er ude som bedømmer.

1) Hvordan lærte du floorballsporten at kende?

Min ældste søn har været med til at starte Jægerspris Underducks op. Det var en stor flok kammerater, som i starten bare hyggede sig sammen omkring spillet. På et tidspunkt ville de så gerne deltage i turneringer, og dér gik det op for dem, at de havde svært ved at tackle både det sociale og det sportslige på én gang.

For ikke at blive uvenner – tror jeg – blev jeg bedt om at være ”ham den dumme”, som skulle afgøre fra kamp til kamp, hvem der skulle på banen og hvem der skulle bænkes, for det endte med at gruppen havde ambitioner. Valget faldt vist på mig, fordi jeg havde været fodboldtræner for de fleste af dem, da de var yngre.

2) Hvor startede din floorballkarriere henne?

Som sagt startede min floorball karriere i Jægerspris Underducks, som er den eneste floorballklub, som jeg har været medlem af. Jeg blev træner officielt for herreholdet. Efter et par år startede jeg et yngre hold op med min yngste søn. I mellemtiden var jeg først blevet medlem af bestyrelsen i Jægerspris Underducks og siden formand for DaFU.

3) Har du en speciel kamp du husker?

Toppen af toppen var landskampen mod Norge under VM i floorball i Norge engang i nullerne, hvor Danmark tog pynten af nordmændene. Vi vandt vist 2-1 i den altafgørende nøglekamp for Danmark og jeg sad helt oppe under halloftet lige ved siden af den norske kommentatorboks til norsk TV og de gode TV-værter – som også den gang kunne lyde som brasilianere i ekstase – var bare helt slukørede og ekstremt stille. Kim Haagensen var Norges onde ånd, som jeg husker det!

4) Hvilken floorballoplevelse har gjort indtryk på dig?

Selvom kampen i Norge var en stor dansk præstation, så var den største floorballoplevelse Kim Haagensens mål i bronzekampen mod Schweiz til VM i Sverige. Det var en perle. Teknisk flot udført og med det eksplosive antrit, som netop Kim Haagensen mestrede. Bolden sad usvigelig sikkert i kassen. Ikke at jeg så målet, for jeg sad og kiggede gennem søgeren på mit fotoapparat og trykkede på ren lykke og fromme. Og med den slags apparater var det først da man kom hjem og fik filmen fremkaldt, at man kunne se billedet. Jeg vil kalde det årets pressefoto – for det sad lige i skabet. Billedet prydede DaFU´s hjemmeside i lang tid – for det var et knaldgodt billede. Det sjove ved historien var, at jeg var omgivet af pressefotografer fra Schweiz, som anede en sensation (for Danmark spillede godt) og derfor sad de i ”den gale ende” for at knipse billeder. Èn af disse fotografer fik problemer med sit kamera lige i situationen, og jeg kunne bare se på ham at han vidste at jeg havde fået årets billede, mens han havde fået en lang næse. Desværre tabte Danmark kampen. 4-2 så vidt jeg husker.

5) hvilke 3 spillere husker du fra din tid som nogen af de gode?

Morten Andersen burde vel være den første danske spiller i hall of fame. Som den eneste dansker nogensinde – så vidt jeg ved – kom han på all star holdet ved et VM. Det skete i Sverige. Den mand var et levende plankeværk i målet og absolut én af de væsentligste årsager til Danmarks flotte placering. På samme hold var Kim Haagensen den ener, der teknisk set var næsten på højde med de store nationers spillere og så havde han bare en målnæse!  For mig har de to været toppen selvom der også var hentet nogle dygtige danskere hjem fra den svenske liga – herunder især Henrik Jensen – ellers må man bare sige at Danmarks varemærke var fællesskabet.

6) Hvilke ledere gjorde et indtryk på dig i din tid med floorball?

For mig er der slet ingen tvivl. Trænerteamet Urban Karlsson og Preben Pedersen har på alle måder været noget særligt for dansk floorball. De evnede til hvert eneste VM at få det optimale ud af alle spillere og af fællesskabet. Det var Danmarks væsentligste styrke, og den egentlige grund til de mange positive overraskelser, som landsholdet præsterede i deres regeringsperiode. Som formand var jeg stolt over at have dem tilknyttet til os.

Urban Karlsson og Preben Pedersen var indbegrebet af svensk grundighed og kompetence krydret med fremsynethed og struktur. Og så blev det hele hævet en tand ekstra, fordi de som personer var fantastisk enkle og nogle dejlige personligheder. De var inspirerende og uselviske og toppen for dansk floorball.

7) Kan du en anekdote fra din floorballtid?

Jeg blev formand for DaFU i en kaotisk situation, hvor den tidligere formand pludselig gik af. DaFU bestod af unge uden erfaringer og uden lyst til foreningsarbejdet på unionsniveau. Men jeg og Niels Jensen (Allan Jensens far) dukkede op til krisemødet som de eneste med en dåbsattest som viste en alder over 35 år og derfor blev vi valgt. Vi kunne selv fordele opgaverne. Niels ville gerne tage sig af landsholdene, så jeg blev formand for DaFU.

8) Hvilke udfordringer forbinder du med floorball i klubregi ?

Stabilitet og ungdomsarbejde. Mange klubber er skudt op og er døde hen kort tid efter, fordi det bare var et sjak, der gerne lige ville hygge sig. Det er også ok, men der skal flere store klubber til, hvor ungdomsarbejdet bliver gjort ordentligt, som i Frederikshavn, Benløse og Copenhagen i dag. Stor ros til de klubber og de ledere, som har stået for den udvikling, men der skal flere klubber til af den slags.

9) På 25 år har DaFU opnået små 7.000 medlemmer, hvor mange medlemmer håber du DaFU har om 25 år?

Vi er velforsynet med haller i Danmark, så hvad kan stoppe udviklingen andet end os selv?

10) Hvad er/var din rolle i floorball?

Jeg har vist haft alle roller i floorball undtagen spiller og ansat i sekretariatet. Træner, leder, bestyrelsesmedlem i klub, dommer, dommerudvikler, udvalgsmedlem og formand for DaFU.

11) Hvad ser du ellers i fremtidsudsigterne for sporten?

Jeg mener helt klart at alle idrætsgrenene med stave (ishockey, floorball, hockey og rulleskøjtehockey) skal slå sig sammen om at udvikle stavkulturen i Danmark. Vi kan booste hinanden.  Ishockey er den mest kendte stavidræt i Danmark, men floorball har et unikt tag i de unge via skoler mv. og vi har for længst overhalet ishockey på medlemstallet. Men de kan noget i ishockey – de har et fantastisk tag på medierne. Det har dog været skuffende at konstatere, at antallet af skøjtehaller kun har været meget svagt stigende, og derfor har ishockey ikke de store udviklingsmuligheder, men kan stavkulturen generelt i Danmark blive boostet, så kan floorball være ishockeys løftestang i forhold til udbredelsen via et større tryk på det politiske system for flere skøjtehaller.

I den forbindelse har ishockey brug for floorball og kunne man indtænke klip fra sidste weekends floorballkampe i ishockeys TV-sendetid om fredagen og med spot på den kommende weekends hotteste floorballkamp, så kunne floorball bestemt også vinde på det ”ægteskab”.

Ellers er jeg bekymret for at floorball bliver ved med at være en lille hyggelig ”familiefanklub”.

12) Ordet er frit

Jeg har stor respekt for de personer, som gennem tiderne har drevet DaFU-skuden og især for dem der også har taget en tjans i IFF og i DIF. Jeg ved at det er vigtigt med et godt netværk og at der er respekt om DaFU. Jeg oplevede selv det meget sjældne som formand for DaFU at blive headhuntet af DIF til en meget speciel opgave med at omfordele tipsmidlerne (vel den største politiske opgave for DIF i flere årtier). Jeg kom til at sidde i udvalg med 5 andre håndplukkede formænd under DIF. Det var topbosser fra fodbold, håndbold og sejlsport bl.a. – det skete kun fordi der var respekt om DaFU´s arbejde og den udvikling vi havde gang i.

Mine varmeste hilsner går til alle både tidligere og nuværende ledere inden for DaFU. Det er takket være jeres selvopofrene energi for floorball Danmark at der har været og er fremdrift i DaFU og det er takket være jer at der i en snart meget lang periode har været stor respekt om DaFU!