FFP, eller financial Fair Play er ofte diskuteret, og UEFA har retningslinjer, som er på over 100 sider. Så trods mange reguleringer, så er der altid nye veje til at komme rundt om reglerne.
I Danmark er der som det er nu ikke nogen regler omkring FFP, om end hvis danske hold deltager i UEFAs klubturneringer, så er der regler de skal forholde sig til.
I England debatteres om der skal nye regler til, og eftersigende skulle dette tiltag være et, som kunne se dagens lys.
En klubs personaleomkostninger + afskrivninger må højest udgøre 70% af klubbens nettoomsætning.
Det er en stramning, i forhold til UEFAs anbefalinger (læs ikke en regel) i dag, som hedder at klubbens personaleomkostninger højest må udgøre 70% af klubbens nettoomsætning.
Ved at tilføre reglen om afskrivninger, så udfordres de klubber, som har store transferkøb.
Køber en klub 4 spillere for i alt 80 mio og alle 4 har en 4 årig kontrakt, så vil de årlige afskrivninger være 20 mio.
Men hvordan ville det se ud for danske klubber, hvis dette blev implementeret?
Det er klart at de klubber, som ligger højt på personaleomkostninger og spillerkøb, de vile blive udfordret.

For de klubber som er kommet med deres 2021 regnskab, der ville det se således ud som herover.
FC Midtjylland, da klubben kvalificerer sig til gruppespillet i Champions League på baggrund af at vinde det danske mesterskab, så har det givet en stor bonus, og personaleomkostningerne er steget markant, i næste regnskab vil klubben være lavere.
AaB, klubben ligger i forvejen højt på personaleomkostninger i forhold til indtægter, og da klubben de seneste år har investeret i truppen, så ligger de højt.
FC København, er klubben der højest når det kommer til spillerkøb, således er deres afskrivninger i seneste regnskab på 59,5 mio
Interessant er det at Brøndby faktisk ligger lavet, men med til dette hører at klubben nok har 25 mio i afskrivninger, men da de have succes i Europa, og alene i præmiepenge hentede 68,5 mio, så har de en høj nettoomsætning. Det vil sige kommer Brøndby ikke med i Europa og henter tilsvarende sum penge, så vil klubben ryge over de 70%.