Nu ønsker jeg ikke at kommentere på det generelle træneruddannelsesniveau i Danmark, fordi det har jeg simpelthen ikke den fornødne indsigt om andre træneres baggrund til at kunne vurdere.

Derfor vil jeg udelukkende tage udgangspunkt i min egen situation. Jeg har gået i dansk og ind i mellem international floorballskole, siden jeg startede med sporten i starten af 90’erne, og jeg har qua min spillerkarriere haft fornøjelsen af samt privilegiet at være tæt på og lære fra nogle af verdens bedste trænere. Samtidig har jeg spillet (primært imodJ) nogle af verdens bedste spillere og hold, men også været omgivet af dygtige og indsigtsfulde floorballkendere på dansk jord. Grundlæggende føler jeg mig rigeligt rustet til at være træner i den danske liga for Rødovre FC.  Sammen med resten af trænerteamet (og spillertruppen) i Rødovre er jeg overbevist om, at vi har de fornødne værktøjer og kompetencer til at bidrage med at højne det generelle sportslige og faglige niveau blandt spillerne i Rødovre.  Og så længe at vi mener, at vi kan det, så føler jeg mig ikke ”presset” ud i et uddannelsesforløb. At jeg så selv har ambitioner om at dygtiggøre mig er en anden sag  – tilbage til dette senere.

Jeg har som sagt endnu ikke en træneruddannelse, men det betyder ikke, at jeg ikke forsøger at dygtiggøre mig i den nuværende situation. Jeg mener, at man kan komme langt ved at lade sig inspirere. Inspiration kan (heldigvis) komme fra selv de mest uventede steder, men det er indlysende, at der er nogle kilder, som jeg besøger oftere end andre. Det kunne blandt andet være: 

  • Svensk/international floorball via blandt andet videostreaming og personligt netværk
     
  • Trænerteamet i Rødovre, som holder et højt fagligt indsigtsniveau og forskellige kompetencer, og vi har derfor stor glæde af at vidensdele med hinanden
     
  • At lytte og lade sig inspirere af spillerne i Rødovre.  Her ligger der rigtig meget viden og rigtig mange gode idéer gemt
     
  • At overføre kompetencer og læringsprocesser fra andre miljøer end vores lille floorballverden.
     
  • At se andre danske hold i aktion

Hvorfor er jeg så ikke uddannet (endnu)?

Dette skyldes en kombination flere ting. Primært  skyldes det mangel på egen tid/prioritering samt  et ganske uinteressant udbud af relevante tilbud i DK. Med de nuværende tilbud kunne jeg aldrig drømme om at tage en træneruddannelse i DAFU-regi. Til gengæld er jeg meget interesseret i at påbegynde en Block-uddannelse i Sverige….Hvorfor har jeg så ikke gjort det allerede. Ja igen skyldes det nok tidsprioritering samt uheldigt sammenfald af andre erhvervsmæssige opgaver i de weekender, hvor uddannelsen udbydes i Sydsverige (så stort er udbuddet altså heller ikke). Men jeg håber at kunne tage den første del i efteråret 2011.  Jeg vil glæde mig til at se oplægget fra DAFU på ”Den nye træneruddannelsen, hvis den når at blive lanceret inden. Projektbeskrivelsen lyder spændende, og en lancering burde vel være trapperne? 

Parallellen til og sammenligningen med situation i andre (og større) specialforbund er interessant. Andre forbund kræver givetvis og forståeligt nok et højere uddannelsesniveau blandt deres træneremner, såfremt de skal bestride en ”toptrænerpost”, men jeg må også fremhæve andre forbunds evne og fokus på at gøre vejen til et elitetrænerniveau mere smidig og ikke mindst relevant. Det er klart, at ikke alle skal kunne træde ind fra gaden og påbegynde en elitetræneruddannelsen. Men kunne man ikke forestille sig,  at et forbunds udbud i højere grad tilgodeså en kandidats erfaringsgrundlag og således  er ”tilrettelægges herefter” (selvfølgelig inden for rimelighedernes grænser)? Jeg vil lade andre om at vurdere, hvad erfaringsgrundlag skal baseres på, men i fodboldverdenen kan du som tidligere elitespiller få en meritoverførsel baseret på din erfaring som spiller. Det betyder, at du kan træde senere ind i uddannelsesforløbet, hvilket vel ikke er urimeligt. Alle floorballvenner bør være interesserede i at gøre vejen for nye kommende og forhåbentlig lovende trænere så smidig og faglig relevant som mulig – eller?  Så en opfordring herfra. Stram op på uddannelsesniveauet- og forløbet og samkør eventuelt sammen med block-uddannelsen i Sverige – således at danske trænere også vil blive taget seriøst på det internationale floorballmarked. Det kunne jo også være, at vi med tiden kunne få lov til at se en dansk træner aktiv i svensk ”innebandy”?. Dette vil givetvis være lettere for en dansk træner ”at sælge sig selv” på andre og mere udviklede floorballmarkeder, såfremt  der etableres en mere international blåstempling af vores træneruddannelser. Kunne DAFU ikke etablere et tættere samarbejde med svenske distriktsforbund (Göteborg og Skåne) om uddannelse af danske trænere?

Tilbage til træningsbanerne i Danmark og en lille kommentar om træningsmængde. I Rødovre træner vi 2-3 gange om ugen fra juli/august og frem til april. Det kan man synes er for lidt, men man kan også vælge et andet synspunkt. At netop en mere begrænset træningsmængde er medvirkende til at udvikle dansk floorball. Vi er stadig en amatørsport drevet af frivillige og af lysten til at spille den sport, vi elsker. Ikke dermed sagt, at vi ikke skal have ambitioner, og at vi ikke skal arbejde på at nærme os de floorballnationer, som vi gerne vil sammenligne os med –slet ikke! Men vi må også anerkende, at vi  pt. ikke kan måle os med de bedste floorballnationer i verden. Vi er bare mindre, hvilket også afspejles i blandt andet træningsmængde, generelle forhold i klubberne (økonomi, lønninger, haltider) samt antal spillere og klubber. Selvfølgelig kunne vi træne 4-5 gange om ugen i Rødovre, hvis vi kunne få haltiderneJ. Men jeg kan garantere, at vi ville stå tilbage med en meget begrænset spillertrup (og trænerstab). Specielt ville vi  tabe en stor del af de ældre spillere på gulvet, hvilket jeg personligt ville være rigtig ærgerlig over.

Det er klart, at vi skal sigte efter en professionalisering af sporten – også på træningsbanen – men dette er efter min mening, noget der kræver et langt træk og en gradvis at forøgelse af niveauet. Og jeg ønsker ikke, at dette skal ske på bekostning af den viden, som mange rutinerede spiller ligger inde med – og som de med glæde deler med  de yngre og talentfulde kræfter i Rødovre. Vi har tabt mange kompetente ildsjæle i dansk floorball gennem årene. Så for os i Rødovre, handler det om at finde lige præcis den kombination, hvor ældre spillere stadig har lyst til at bidrage på banen og i taktiklokalet , og hvor vi er i stand til at opfylde de yngre spilleres motivations- og ambitionsniveau.

Til gengæld synes jeg i langt højere grad, at man som ”amatør”-træner i Danmark bør bifalde det individuelle træningsinitiativ, der ligger hos mange spillere. I vores trup er der stor variation i den fysiske tilstand og formåen hos spillerne. Det betyder imidlertid, at spilleren der er i (god nok) form og ellers er kvalificeret til en startplads spiller, når behovet er der (og ofte når de vigtige kampe skal afgøres) mens spilleren, der ikke holder sin form tilstrækkelig ved lige ind i mellem må tage en tørn på bænken, selvom vedkommende teknisk og taktisk holder højt nok niveau. Hvis ikke formen er  der, kan spillerne ikke bidrage tilstrækkeligt og må hvile – noget som er generelt accepteret i Rødovre. Dette vurderes naturligvis individuelt og fra gang til gang.

Har vi spillere, som har et unikt talent, passer deres træning og har ambitionerne om at drive det videre end, hvad vi kan opfylde i Rødovre, så har vi også selvindsigt nok til at indrømme, at nu skal der større kompetencer og forhold til for at videreudvikle dette talent. . Så vil vi naturligvis heller ikke stå i vejen for dette, men tværtimod gøre alt, hvad der står i vores magt for, at spillere kan få deres ambitioner opfyldt andre steder – eksempelvis på den anden side af Øresund, også selvom det ville betyde et stort og vigtigt tab for Rødovre FC (ligesom Hvidovre Attack har gjort det med et par talenter).

Jeg har nu været en del af trænerteamet i 3 sæsoner i Rødovre, og jeg er stolt over, hvor vi er i dag, og hvad vi har udrettet. Bagved ligger der også et kæmpe arbejde fra klubbens administration (og ildsjæle), der har skabt et fundament, der betyder, at vi i trænerteamet og spillertruppen kan fokusere på at blive endnu bedre. Mange taler om, at vi er det ”gamle hold” med de samme spillere sæson efter sæson. Men dertil kan jeg kun fremlægge fakta: Alene siden sidste sæson har vi udvidet spillertruppen omkring 1. holdet kraftigt (10 spillere), og vi har nedsat gennemsnitsalderen med 1,5 år siden sidste år. Vi har nu en gennemsnitsalder på lige under 24 år – og jeg kan garantere, at der er et par stykker (og specielt en), der trækker gennemsnitsalderen i den forkerte retning (men jeg ville aldrig undvære dem i vores trup).

Så opfordringen herfra bliver: Lad os sigte efter en gradvis professionalisering af vores sport, hvor vi er bevidste om, at Rom ikke blev bygget på en dag, men hvor vi også anerkender, at det vil kræve hårdt og fokuseret arbejde at hænge på den internationale floorballudvikling – og så lad os få endnu flere spillere til de svenske ligaer…….