Jeg var til møde i Danmarks Idræts Forbund for noget tid siden, her afholder DIF faktisk kurser for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer i special forbundene. På det sidste kursus, var der faktisk en del formænd med.

Det fik DIF til at stille dem dette spørgsmål, nekrolog over en formand, eller rettere, når du går af som formand, hvad vil du så huskes for. Ofte kan du koge en formands periode ned til et par punkter. Så kan det være retfærdigt eller ej.

Ny ledelse
Nu skal der ny formand til Dansk Floorball Union, Thorbjørn Ovedal er fungerende formand og skal formelt vælges for en 2 årig periode.

Så mit spørgsmål er rettet til ham, hvad skal floorball huske dig for, når du en dag om forhåbentlig lang tid går af.

Hvad er dine mål? Hvor ser du floorball bevæge sig hen? Det glæder jeg mig til at se at der kommer nogle udmeldinger om på hjemmesiden.

2 sidste formænd.
Jeg vil egentlig godt skrive om de sidste 2 formænd DaFU har haft.
Simon Brodersen var formand inden Thorbjørn Ovedal, og han var om nogen formanden der skulle ligge en stram styring på økonomien, for at få gælden på 900.000 til DIF ud af verden. Det var ikke den sjoveste opgave, men der var ingen slinger i valsen og det var klart hvorfor. Simon Brodersen sørgede for der kom styr på økonomien

Per Stærk Larsen, trådte til da ingen andre ville. Han tog ansvar for igen at samle forbundet og rydde op og fik floorball på ret kurs igen

Nu er mine vurderinger jo subjektive, og alle er sikkert ikke enige i det jeg mener, og sådan er det.

Du kan læse tidligere indlæg om DaFU og ny formand her

Så kan du selv fundere over hvordan du vil huske de tidligere formænd.

Og til slut vil jeg ønske Thorbjørn Ovedal tillykke med valget, for regner stærkt med han bliver valgt, og jeg håber han bliver mange år på posten, men først og fremmest, glæder jeg mig til at se hvad hans tanker er om sporten.

At være formand for DaFU er ikke nogen loppetjans, det betyder faktisk ret mange møder, både i DIF regi og i forbundet samt hos IFF. Det er noget de færreste er klar over, formanden for DaFU ligger faktisk mange timer i arbejdet.

Reklamer