En legende i bordtennis, JO som han kaldes (udtales jio)har vundet OL, VM og EM. Sportens Mozart eller troldmanden er nogle af de kælenavne han har fået, men har du egentlig funderet over hvad det er for nogle faktorer der var med til at udvikle ham til den verdensklassespiller han blev.

Det var således JO der har skrevet en 10 gode råd til hvordan du skal træne for at blive bedre.

Startede som lille
Til at begynde med, så startede JO med at spille tidligt, så var han begunstiget af at have en storebror der ligeså spillede, og som var mere end almindelig habil (2 x svensk mester).

Så lillebror fik kam til sit hår allerede fra starten af.

Drabelige dyster i kælderen
Hjemme i familiens kælder blev der spillet mange dyster, men da kælderen hvor bordet stod var relativ smalt, galt der en regel der hed, at det ikke var tilladt at spille bolden ud over siden. Dermed blev der spillet længere dueller end normalt!

Ligeså havde familien et utal af forskellige bats, og de to brødre trak lod om battene.

Det gav pote på seniorniveau
På den måde fik JO fra barnsben lært at spille både med og mod forskellige spiltyper og bats.

Spärvägen blev JO første klub, og her kom han i et miljø med mange gode spillere, så den lille talentfulde spiller fik lov at se gode spillere i aktion, så udover meget spil, var der masser af visuel indlæring til det lille boldgeni.

Ballonspil, ja tak
At han i perioder mere eller mindre boede i hallen og brugte mange timer på bordtennis var ikke skidt for hans udvikling.

JO var dog ikke den mest koncentrerede i træningen, og ville hellere spille kampe.

På en træningslejr ikke så lidt væk fra Stockholm hvor familien boede, havde den lille purk hjemve, og moderen drog af sted for at hente ham, men ankommet til lejren fortalte JO at han blev, der var nemlig en turnering næste dag!

Yngste debutant i elitserien
Som 12 årig, 2 dage efter han blev 12 år, debuterede han i elitserien, modstanderen var Glenn Östh, som senere blev landstræner for JO. Waldner var som 12 årige blot 140 cm, men trods dette, ja så vandt JO kampe i elitserien, og den første sejr kom mod Dennis Pettersson som efter kampen udbrød: Hur kan man förlora mot någon man inte ser

Spillestilen hos JO var ofte at trække lidt væk fra bordet og spille på halvdistancen, og ikke så få stævner blev dengang forsinket ved at JO både nåede langt i rækkerne, men også spillede lange kampe, da ballonbolde var en del af spillestilen

Træningslejr i Kina
Den helt store betydning for JO udvikling var da det svenske forbund blev inviteret til at komme til Kina, som på det tidspunkt ligeså var meget dominerende i bordtennissporten. 1 træner og 2 spillere ville kineserne gerne se på et længere besøg. Det blev JO der sammen med Erik Lindh der kom af sted. Det var vel og mærke første gang det kinesiske forbund i mange mange år inviterede spillere og trænere fra andre forbund på officielt besøg.

Kinatræning eller på svensk lådan
Efter den første aften i Kina ringede den svenske træner hjem, for også han lærte noget, nemlig kinatræningen som uden for Kina var et ukendt begreb, men denne træningsform var praktiseret igennem mange år hos kineserne, og denne effektive træningsform skulle snart gøre sit indtog i Sverige og dermed resten af Europa. En træner havde 1000 bolde at arbejde med, det var hårdt.

I Kina var det hård træning for de to svenske talenter, JO har senere fortalt, at i Kina lærte han det at træne hårdt og målrettet. I Sverige kunne JO snildt spille 6-7 timer om dagen, men han var kendt for hellere at ville spille kampe end for at træne. I Kina var det hård træning mere end kampe.

Første seniorfinale på vej
Hjemme i Stockholm kom der fart på udviklingen efter opholdet i Kina, JO var i en klub med gode spillere der gav ham god sparring og lige var den tand bedre end ham, endnu, for som 16 årig kom han med til senior EM, han var på det tidspunkt ranket som nummer 30 i Europa, og havde ved junior EM snuppet en del medaljer.

Noget overraskende gik han i finalen mod landsmanden Mikael Appelgren, hvor en 2-0 føring blev til 2-3, undervejs måtte topspillere som Douglas (3-2), Stellan Bengtsson (3-1) og forbilledet Klampar (3-1) tabe til den unge mand. 

Lysende stjerne som 16 årig
Dermed var JO vokset ud af ungdommen og havde slået sit navn fast som en kommende seniorspiller der ville komme til at dominere sporten mange år frem efter. Om hans meritter og triumfer, ja det kan du læse meget mere om på nettet.

Hvad betød noget
Skal man fremhæve nogle af de områder der var betydningsfulde for hans udvikling:

At spille derhjemme med en storebror der spillede lidt bedre end ham
At være i en klub med god espillere der gav sparring
At spille/træne mange timer
At have trænere omkring sig der var teknisk dygtige
At han tidligt spillede mod forskellige typer bat og spille stile og selv prøvede det af

Du kan selv læse et længere interview med ham på denne blog, hvor Waldner kommer med en del interessante betragtninger om sin egen karriere i bordtennis.

Klip med Waldner som ‘ung’

JO Waldner som 15 årig i SVT
 

JO Waldner til VM som 18 årig

JO Waldner træner forhånd

Eksempel på kinatræning

Advertisement