Der er flere positive elementer i AaBs seneste regnskab. Først og fremmest leverer klubben overskud for første gang siden 2020, og det giver naturligvis et mere stabilt billede udadtil. Samtidig viser det, at AaB fortsat har en forretning, der kan tiltrække kapital, og at der stadig er opbakning omkring klubben.
Når det er sagt, er der også nogle tydelige opmærksomhedspunkter. Overskuddet hænger i høj grad sammen med rekordhøje spillersalg på 71 mio. kr. Uden den post ville regnskabet have set markant mere presset ud. Det er ikke usædvanligt i moderne fodbold, at spillersalg spiller en afgørende rolle, men for AaB er det værd at bemærke, at klubben historisk ikke har haft samme kontinuitet på dette område som flere af sine konkurrenter.
Samtidig er sponsorindtægterne på 31 mio. kr. lavere end for 10 år siden, og nettoomsætningen er faldet for tredje regnskab i træk. Det peger på, at den underliggende forretning endnu ikke er så stærk, som man kunne ønske sig i en klub af AaBs størrelse. At klubben desuden forventer et underskud på 30-50 mio. kr. i næste periode, selv med forventede spillersalg på 30 mio. kr., viser også, hvor udfordret det økonomiske setup er blevet.
AaB har i mange år været blandt de økonomisk stærkeste klubber uden for den absolutte top, men to nedrykninger og en manglende plads i oprykningsspillet i 1. division rejser naturlige spørgsmål om rekruttering, trupværdi og sportslig retning. Hertil kommer, at håbet om 75 mio. kr. i ny aktiekapital endte på 23,9 mio. kr. Det kan tolkes som, at der fortsat er vilje til at støtte klubben, men også at der er usikkerhed om ejerskab, strategi og den langsigtede model.
Der er nok ikke den store tvivl om at de nuværende ejere gerne vil ud, men ikke vil sælge billigt, så på de indre linjer er der nok snak om salg af klubben, men til hvilken pris?
Alt i alt får AaB en hæderlig økonomisk karakter, men regnskabet viser også, at klubben stadig er meget afhængig af ekstraordinære indtægter og løbende kapitaltilførsel.
Hvad vil ejerskabet?
Den udenlandske ejer er i klubben af en årsag, og det er får at tjene penge
Placering seneste 10 år

Der er fem hovedområder hvor klubber tjener penge
| Område | Note |
| TV penge | Der er to indtægtsmuligheder, TV penge fra Superligaen, samt fra europæiske kampe. |
| Sponsorindtægter | Klubben oplyser dette i regnskabet og er 31 mio |
| Entreindtægter | Det er ikke på matchday indtægter en klub har sine største indtægter og klubben estimeres til at ligge på omkring 16-18 mio |
| Præmiepenge Europa | Kan en klub komme med i specielt Europæisk gruppespil er der i Europa League 20-50 mio at hente i præmiepenge og i Champions League 140 mio for at komme med i gruppespil, så kommer bonus for point og hvis holdet går videre. |
| Spillersalg | Klubben oplyser dette i regnskab og er 71 mio |
Dette indlæg kan frit af andre så længe der krediteres og linkes
Ejerforhold
Sport Strategy Excellence 22 GmbH & Co. KG: 50%
Økonomisk karakterbog
Får en klub karakteren E, betyder det at den har scoret lavest i alle 7 økonomiske parameter, det er særdeles bekymrende. Karakter A er det bedste.
A = Fremragende
B = Særdeles velfunderet
C= Det er ok, men hav opmærksomhed
D = Alle advarselslamper blinker
E = Er skibet er ved at synke?

Omsætning
Nettoomsætning er klubbens primære indtægter, den samlede omsætning er med spillersalg.

Samlet omsætning er med spillersalg

Der hvor den store bekymring er for AaB er klubbens indtægter på sponsorsiden

Årets resultat
| Seneste 10 år | -128,2 mio |
| Seneste 5 år | -103,6 mio |
| Seneste 3 år | -72,5 mio |

Billetpris
Hvad ville billetprisen være det enkelte år, hvis entre pris skulle dække underskud, samt hvad tjener klubben i snit pr tilskuer, ikke forstået som at det er på den enkelte tilskuer man tjener, men klubbens overskud holdt op mod antal tilskuere.
Er tallet positivt, er det faktisk hvad klubben har ‘tjent’ pr. tilskuer.

Personaleomkostninger
Dette dækker over alle ansatte i klubben fra spillertrup, ledelse, administration mm.

Spillerbudget
Dette er lønsum spillertrup + afskrivninger spillertrup. Lønsummen for spillertrup er ikke oplyst og er derfor et estimat baseret på de oplysninger der er i regnskab i forhold til antal kontraktansatte mm.

Gennemsnitsalder spilletrup

Årsløn gennemsnit spillertrup
Dette er et estimat med afsæt i de oplysninger der findes i regnskabet.

Antal ansatte
Dette gælder alle ansatte og det skal forstås som årsværk. En klub kan have mange ansatte som ikke er på fuldtid.

Gæld i alt
For en klub er det ikke nødvendigvis et problem at have gæld, det som er interessant er den rentebyrde og betingelser der kan ligge på klubben.

Aktiver
Aktiver defineres af årsregnskabsloven som:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.
Der kan være forskellige aktiver, som samlet set er klubbens aktiver.
Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill, trupværdi
Materielle anlægsaktiver
Ejendomme bla
Omsætningsaktiver
Varelager, Tilgodehavender fra salg og likvide beholdninger

Gæld i forhold til aktiver
Dette er et interessant område, er gælden større end aktiverne i klubben, er det ikke positivt, både i dagligdagen, samt hvis der tænkes på salg af en klub.

Soliditetgrad
I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetsgrad.
En soliditetsgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.
En soliditetsgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.

Egenkapital
I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).
Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

Spillersalg og køb
Bliver en spiller købt eller solgt for 18 mio på en treårig kontrakt, så kan det være en aftale hvor betalinger sker i rater, således at de 18 mio ikke optræder i regnskabet, men 6 mio spredt over 3 regnskaber. Nedenstående er således en oversigt over transferbeløb der kommer ind og ud det enkelte regnskab.
Spillere kan komme transferfrit, men ofte skal klubberne betale en sign on fee til spilleren.

Spillersalg

Transferrettigheder spillertrup
En klub kan opgøre transferrettighederne, eller det som også hedder immaterielle rettigheder forskelligt. Som udgangspunkt skal det forstås som den værdi klubben har lagt ind i truppen.
Et eksempel, købes en spiller til 3 mill på en treårig kontrakt, vil den immaterielle værdi fra starte være 3 mill, og efter et år falde til 2 mill.
Kommer en spiller fra klubbens akademi, vil transferrettighed være 0.

Tilskuerudvikling
Tallet for 2021 er ikke medtaget (Covid19 sæsonen) og står som 0.

Klubværdi
Hvert år kommer Deloittes money league, hvor de opgør værdien af de største klubber i verden.
Deres metode er ikke kendt, men Markham Multivariate Model er en model der rammer meget tæt på det som Deloitte kommer frem til. Læs om model her.
Når en klubs værdi skal fastsættes, er der mange faktorer der spiller ind, specielt hvad forholdene er for både ejer og køber! Dette vil afspejle en del.
Ligeså hvad er klubbens potentiale men også klubbens evne til at tjene penge, om end det sidste i en fodboldbranchen ikke er så vigtig!
Skal du købe klubben, så er prisen omkring de 125 mio

Ses der på kursen for AaBs aktier, så er klubben 88,7 mio værd
Økonomiske funderinger
Hvis klubben ønsker at tage næste skridt sportsligt, hvad vil det kræve økonomisk?
Det interessante er at på klubbernes personaleomkostninger over de sidste 10 år og se hvad der skal til for at være midterhold og nummer 10 i Superligaen
AaB har i mange sæsoner været nummer 6 i den økonomiske rangering

Ses der på billedet for 1.div er AaB økonomisk ganske enkelt for god til denne række, men er ikke i oprykningsspilet

Ses der på senest sammenlignelige tal for 2024 i forhold til hvad gennemsnitslønnen er for en spiller, så ser billedet således ud, igen AaB i en markant stærkere position end resten

Kilde: AaBs regnskaber
Note: Der tages højde for fejl, i form af slåfejl, fejl i formler og andet kildedata
Discover more from Økonomi i sportens verden
Subscribe to get the latest posts sent to your email.