Frem er en af Danmarks helt store traditionsklubber, men tradition i sig selv betaler hverken løn, lys på stadion eller afdrag på gælden. Regnskabet for sæsonen 1. juli 2024 til 30. juni 2025 viser et billede, som på den ene side ikke er akut alarmerende fra år til år – men som på den anden side peger på en økonomi, der er presset helt ind til stolperne.
Sportsligt vipper Frem mellem 2. og 3. division, dog med flest sæsoner i 2. division. Det tyder på en klub, der gerne vil etablere sig stabilt i 2. division, men som endnu ikke har fået økonomien løftet op på et niveau, hvor det er bæredygtigt. Når man over tre år taber omkring 3,8 mio. kr. på driften, og omsætningen ikke er voldsomt stor, så bliver selv “mindre” underskud hurtigt ganske alvorlige. Fortsætter det spor, er klubbens eksistens reelt truet – ikke dramatisk fra én dag til den anden, men stille og roligt gennem en voksende gæld, som næppe gør klubben mere attraktiv for nye ejere.
Det interessante er, at Frem faktisk har taget nogle aktive valg. Der er skruet væsentligt op for personaleomkostningerne i forhold til tidligere – et klassisk greb, når man vil forbedre det sportslige niveau. Problemet er bare, at økonomien ikke er fulgt med, og at det i høj grad finansieres for lånte penge. Det er modigt – men også risikabelt.
Regnskabet er selv ret ærligt omkring situationen: bruttofortjenesten er faldet fra ca. 860.000 kr. til ca. 494.000 kr., mens årets resultat efter skat er gået fra -954.488 kr. til -1.792.268 kr. Ledelsen kalder selv resultatet utilfredsstillende, men forventet. Samtidig beskriver årsrapporten et år, hvor man var tæt på konkurs, og hvor fokus nu er på “oprydning og governance”. Det er faktisk et af de mest positive tegn: at man erkender problemerne og forsøger at få styr på strukturerne omkring klubben.
På den mere håbefulde side forventer ledelse og bestyrelse at kunne vækste markant på de kommercielle aktiviteter. Der peges bl.a. på merchandise, kampdagsafvikling og investeringer i den sportslige sektor som drivere for en bedre drift de kommende år. Det er de helt rigtige steder at sætte ind – men det kræver eksekvering, ikke kun formulering i en årsrapport.
Kigger man på nøgletallene, er der ingen grund til at pakke noget ind: gælden svarende til ca. 740 % af aktiverne og en soliditetsgrad på omkring -640 samt en negativ egenkapital på ca. -4,2 mio. kr. ville være katastrofalt i en større virksomhed. I en mindre klub med relativt små beløb er det mere håndterbart i kroner og øre – men pænt er det ikke. Det understreger bare én ting: økonomien skal løftes markant, hvis Frem også på længere sigt skal være en 2. divisionsklub og ikke en stor traditionsklub med en økonomi, der mere ligner 3. division.
Og måske er det netop det svære, men nødvendige spørgsmål for Frem: Er det vigtigste at holde liv i klubben – også hvis det betyder et sportsligt niveau i 3. division – eller at gamble på 2. division med risiko for at miste det hele?
Hvad vil ejerskabet?
Det er et lokalt ejerskab, og intentionen tyder på at tage klubben fremad, men økonomien skal løftes markant hvis klubben skal op i 2.div
Placering seneste 10 år

Der er fem hovedområder hvor klubber tjener penge
| Område | Note |
| TV penge | Der er to indtægtsmuligheder, TV penge fra Superligaen, samt fra europæiske kampe. |
| Sponsorindtægter | Klubben oplyser ikke dette i regnskabet, men et bud er 1 mio |
| Entreindtægter | Det er ikke på matchday indtægter en klub har sine største indtægter og klubben estimeres til at ligge på omkring 1 mio |
| Præmiepenge Europa | Kan en klub komme med i specielt Europæisk gruppespil er der i Europa League 20-50 mio at hente i præmiepenge og i Champions League 140 mio for at komme med i gruppespil, så kommer bonus for point og hvis holdet går videre. |
| Spillersalg | Klubben oplyser ikke dette i regnskabet |
Dette indlæg kan frit benyttes af andre så længe der linkes og krediteres
Ejerforhold
Boldklubben Frem – 33-49%
MPHC – 20-25%
Økonomisk karakterbog
Får en klub karakteren E, betyder det at den har scoret lavest i alle 7 økonomiske parameter, det er særdeles bekymrende. Karakter A er det bedste.
A = Fremragende
B = Særdeles velfunderet
C= Det er ok, men hav opmærksomhed
D = Alle advarselslamper blinker
E = Er skibet er ved at synke?

Omsætning
Nettoomsætning er klubbens primære indtægter, den samlede omsætning er med spillersalg. Tallene fra 2022 er et estimat

Samlet omsætning er med spillersalg, men klubben oplyser ikke dette i deres regnskab og er derfor ikke medtaget
Årets resultat
| Seneste 10 år | -4,5 mio |
| Seneste 5 år | -4,3 mio |
| Seneste 3 år | -3,8 mio |

Billetpris
Hvad ville billetprisen være det enkelte år, hvis entre pris skulle dække underskud, samt hvad tjener klubben i snit pr tilskuer, ikke forstået som at det er på den enkelte tilskuer man tjener, men klubbens overskud holdt op mod antal tilskuere.
Er tallet positivt, er det faktisk hvad klubben har ‘tjent’ pr. tilskuer.
Skulle underskuddet være dækket af fansene, skulle de have betalt 78kr mere pr billet hver gang.
Bemærk der er ikke tilskuertal for de to sæsoner 2022 og 2024 hvor Frem var i 3.div

Personaleomkostninger
Dette dækker over alle ansatte i klubben fra spillertrup, ledelse, administration mm.

Spillerbudget
Dette er lønsum spillertrup + afskrivninger spillertrup. Lønsummen for spillertrup er ikke oplyst og er derfor et estimat baseret på de oplysninger der er i regnskab i forhold til antal kontraktansatte mm.
Da klubben ikke rigtig køber spillere er dette ikke medtaget
Årsløn gennemsnit spillertrup
Dette er et estimat med afsæt i de oplysninger der findes i regnskabet.
Da klubben har så få ansatte er det årsløn for alle i snit der gælder her.

Antal ansatte
Dette gælder alle ansatte og det skal forstås som årsværk. En klub kan have mange ansatte som ikke er på fuldtid.

Gæld i alt
For en klub er det ikke nødvendigvis et problem at have gæld, det som er interessant er den rentebyrde og betingelser der kan ligge på klubben.
Gældens primære poster er ansvarlig lånekapital på 650.000 samt 2,1 mio til hvad der må forventes at være ejerkredsen

Aktiver
Aktiver defineres af årsregnskabsloven som:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.
Der kan være forskellige aktiver, som samlet set er klubbens aktiver.
Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill, trupværdi
Materielle anlægsaktiver
Ejendomme bla
Omsætningsaktiver
Varelager, Tilgodehavender fra salg og likvide beholdninger

Gæld i forhold til aktiver
Dette er et interessant område, er gælden større end aktiverne i klubben, er det ikke positivt, både i dagligdagen, samt hvis der tænkes på salg af en klub.
Tallene herunder er meget voldsomme, men da aktiverne er små bliver det således og større er gælden heller ikke så det er et problem, men når klubbens økonomi vokser, skal dette ændre sig.

Soliditetgrad
I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetsgrad.
En soliditetsgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.
En soliditetsgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.

Egenkapital
I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).
Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

Spillersalg og køb
Bliver en spiller købt eller solgt for 18 mio på en treårig kontrakt, så kan det være en aftale hvor betalinger sker i rater, således at de 18 mio ikke optræder i regnskabet, men 6 mio spredt over 3 regnskaber. Nedenstående er således en oversigt over transferbeløb der kommer ind og ud det enkelte regnskab.
Spillere kan komme transferfrit, men ofte skal klubberne betale en sign on fee til spilleren.
Da klubben ikke køber spillere er dette ikke medtaget
Spillersalg
Da klubben ikke oplyser dette i regnskab, er dette ikke medtaget
Transferrettigheder spillertrup
En klub kan opgøre transferrettighederne, eller det som også hedder immaterielle rettigheder forskelligt. Som udgangspunkt skal det forstås som den værdi klubben har lagt ind i truppen.
Et eksempel, købes en spiller til 3 mill på en treårig kontrakt, vil den immaterielle værdi fra starte være 3 mill, og efter et år falde til 2 mill.
Kommer en spiller fra klubbens akademi, vil transferrettighed være 0.
Da klubben ikke oplyser dette, primært da den ikke køber spillere
Tilskuerudvikling
Tallet for 2021 er ikke medtaget (Covid19 sæsonen) og står som 0.

Klubværdi
Hvert år kommer Deloittes money league, hvor de opgør værdien af de største klubber i verden.
Deres metode er ikke kendt, men Markham Multivariate Model er en model der rammer meget tæt på det som Deloitte kommer frem til. Læs om model her.
Når en klubs værdi skal fastsættes, er der mange faktorer der spiller ind, specielt hvad forholdene er for både ejer og køber! Dette vil afspejle en del.
Ligeså hvad er klubbens potentiale men også klubbens evne til at tjene penge, om end det sidste i en fodboldbranchen ikke er så vigtig!
Skal du købe klubben, så er prisen omkring de 2 mio

Økonomiske funderinger
Hvis klubben ønsker at tage næste skridt sportsligt, hvad vil det kræve økonomisk?
Det interessante er at på klubbernes personaleomkostninger over de sidste 10 år og se hvad der skal til for at være midterhold og nummer 10 i 2.div
Frem har nok økonomien til at spille 2.div, men lige nu sker det med en økonomi de ikke har, og det skal ændres. Skal klubben med helt frem skal der bygges markant på

Kilde: Frems regnskaber
Note: Der tages højde for fejl, i form af slåfejl, fejl i formler og andet kildedata
Discover more from Økonomi i sportens verden
Subscribe to get the latest posts sent to your email.