Fodbold: Squad cost ratio, hvor mange danske klubber ville ramme muren ved en 85 procents grænse?

I europæisk fodbold fylder økonomiske styringsregler mere og mere. Et af de mest interessante nøgletal er squad cost ratio – altså hvor stor en del af klubbens omsætning der bruges på spillertruppen. Dette er blevet indført i den kommende sæson 2026/27 i Premier League.

Grundtanken er enkel: En klub skal ikke kunne bruge næsten hele sin omsætning – eller mere end sin omsætning – på spillere uden konsekvenser. Det skaber en mere risikabel økonomi, især hvis indtægterne falder, hvis klubben rykker ned, eller hvis sportslige resultater ikke følger med investeringerne.

Hvis man overfører en grænse på 85 procent af omsætningen til danske klubber, giver det et interessant billede. Flere klubber ligger komfortabelt under grænsen. Men der er også klubber, hvor spillertruppens lønsum fylder så meget i forhold til omsætningen, at de ville få en økonomisk sanktion. Bemærk at i England hedder reglen at for de klubber der skal spille Europæisk, der hedder den 70%

I denne analyse er der brugt lønsum på spillertruppen og ikke løn til cheftrænere, da de oplysninger ikke kendes. Det betyder, at det reelle squad cost ratio i nogle tilfælde kan være højere, hvis hele det sportslige setup blev inkluderet.

Der skal også tages et forbehold ved FC København og OB, hvor omsætning og aktiver er baseret på hele koncernen. Det gør sammenligningen lidt skæv i forhold til klubber, hvor tallene i højere grad kun dækker fodboldaktiviteten. Begge klubber ville dog stadig ligge klart under grænsen på 85 procent.

Hvad er squad cost ratio?

Squad cost ratio måler, hvor stor en del af klubbens omsætning der går til spillertruppen.

Hvis en klub har en omsætning på 100 mio. kr. og bruger 80 mio. kr. på spillertruppen, er squad cost ratio 80 procent.

Hvis grænsen er 85 procent, må klubben altså maksimalt bruge 85 mio. kr. på spillertruppen ved en omsætning på 100 mio. kr.

Det positive ved en sådan regel er, at den tvinger klubberne til at tænke mere bæredygtigt. Den begrænser den klassiske jagt på sportslig succes, hvor klubber bruger penge, de ikke reelt har tjent.

Udfordringen er, at reglen også kan ramme ambitiøse klubber, der er i gang med at investere sig op i systemet. Især klubber med lave indtægter, men høje sportslige ambitioner, vil få svært ved at holde sig under grænsen.

De danske klubber over 85 procent

Hvis grænsen på 85 procent blev brugt direkte på de danske klubber, ville seks klubber ligge over grænsen.

Det gælder:

• Vendsyssel med 178 procent
• Horsens med 124 procent
• FC Helsingør med 118 procent
• Århus Fremad med 108 procent
• Nykøbing FC med 95 procent
• Frem med 93 procent

Middelfart ligger præcis på 85 procent og ville derfor lige akkurat holde sig inden for grænsen.

Det mest markante tal er Vendsyssel, hvor lønsummen til spillertruppen svarer til 178 procent af omsætningen. Det betyder, at spillertruppen alene koster markant mere end klubbens samlede omsætning. Det kan kun lade sig gøre, hvis klubben har anden finansiering, ejerstøtte, kapitaltilførsel eller tidligere opsparede midler.

Horsens, FC Helsingør og Århus Fremad ligger også tydeligt over grænsen. Her er der tale om klubber, hvor det sportslige setup fylder meget tungt i forhold til indtægtsgrundlaget.

Nykøbing FC og Frem ligger også over grænsen, men i mindre grad. De ville stadig blive ramt, men sanktionen ville være væsentligt mindre end for klubberne med de helt ekstreme overskridelser.

Sådan ville bøden blive beregnet

Bøden beregnes ud fra overskridelsen.

Hvis en klub ligger på 89 procent, er overskridelsen 4 procentpoint. De 4 procent bruges derefter som bødeprocent på det beløb, klubben har overskredet grænsen med.

Formlen er:

Bøde = procentoverskridelse × overskridelse i kroner

Da der her kun er oplyst nøgletal og ikke de underliggende omsætningstal i kroner, kan bøden ikke beregnes i kroner direkte. Men bøden kan beregnes som andel af omsætningen.

Det giver følgende billede:

Klubber over 85 %-grænsen

Klub	Lønsum spillertrup / omsætning	Omsætning mio. kr.	Tilladt lønsum ved 85 %	Faktisk lønsum spillertrup mio. kr.	Overskridelse mio. kr.	Bøde mio. kr.
Vendsyssel	178 %	7,8	6,6	13,9	7,3	6,7
Horsens	124 %	44,3	37,7	55,0	17,3	6,7
FC Helsingør	118 %	9,0	7,6	10,6	2,9	0,980
Århus Fremad	108 %	8,2	6,9	8,8	1,8	0,435
Nykøbing FC	95 %	7,0	5,9	6,7	0,705	0,071
Frem	93 %	2,0	1,7	1,8	0,160	0,013

Samlet

Samlet overskridelse: 30,3 mio. kr.
Samlet bøde: 15 mio. kr.

Kort sagt

De to klart største bøder rammer:

• Vendsyssel: 6,7 mio. kr.
• Horsens: 6,7 mio. kr.

Derefter er der et stort spring ned til:

• FC Helsingør: 0,980 mio. kr.
• Århus Fremad: 0,435 mio. kr.
• Nykøbing FC: 0,071 mio. kr.
• Frem: 0,013 mio. kr.

Det viser ret tydeligt, at modellen især bliver hård, når både procentoverskridelsen og den faktiske økonomiske overskridelse er høj.

Hvad viser billedet?

Det samlede billede er, at de fleste danske klubber faktisk ville kunne holde sig under en 85 procents grænse, hvis man alene ser på lønsum til spillertruppen i forhold til omsætning.

Klubber som FC København, Viborg, Silkeborg, Brøndby, Randers, AGF og FC Midtjylland ligger alle komfortabelt under grænsen.

Det er positivt, fordi det viser, at mange af de større danske klubber har en relativt fornuftig balance mellem indtægter og udgifter til spillertruppen.

Men der er også en tydelig udfordring.

Flere klubber uden for den absolutte top har et lønniveau, der er meget højt i forhold til omsætningen. Det gælder især klubber, der enten forsøger at komme op, komme tilbage eller etablere sig på et højere sportsligt niveau.

Her bliver squad cost ratio et ret kontant nøgletal. Det afslører hurtigt, om den sportslige satsning er båret af klubbens egen indtjening – eller af noget andet.

Den engelske 70 procents grænse for UEFA-klubber

I England er der samtidig en grænse på 70 procent for klubber, der deltager i UEFA-turneringer.

Hvis man brugte den grænse på danske klubber med europæiske ambitioner, ville billedet være interessant. De store danske klubber ligger generelt under 70 procent i det oplyste materiale.

FC København ligger på 33 procent, FC Midtjylland på 56 procent, Brøndby på 45 procent, AGF på 48 procent, Silkeborg på 39 procent og FC Nordsjælland på 59 procent.

Det er faktisk et stærkt signal.

De klubber, der normalt forbindes med europæisk deltagelse eller europæiske ambitioner, ser ud til at have en squad cost ratio, som ville kunne håndtere en 70 procents grænse. Det betyder ikke, at deres økonomi nødvendigvis er uden risiko, men det viser, at lønsummen til spillertruppen ikke umiddelbart er ude af kontrol i forhold til omsætningen.

Lønsum i forhold til aktiver

Den anden interessante vinkel er lønsum til spillertruppen i forhold til aktiver. Dette er også en del af de nye regler i Premier League fra 2026/27.

Her handler det ikke om omsætning, men om hvor stor spillertruppens lønsum er i forhold til klubbens balance. Med andre ord: Hvor meget fylder spillerudgifterne sammenlignet med klubbens økonomiske fundament?

I England indfases følgende grænser:

• 90 procent i sæsonen 2026/27
• 85 procent i sæsonen 2027/28
• 80 procent fra og med sæsonen 2028/29 og frem

Hvis man bruger de grænser på de danske klubber, bliver billedet langt mere dramatisk end ved squad cost ratio målt mod omsætning.

Allerede ved en grænse på 90 procent ville følgende klubber ligge over:

• FC Helsingør
• Vendsyssel
• Nykøbing FC
• FC Roskilde
• Næstved
• Middelfart
• Hvidovre
• Frem
• HB Køge
• Skive
• Århus Fremad
• Hobro
• Hillerød
• Fremad Amager

AB ligger præcis på 90 procent og ville derfor være lige på grænsen i 2026/27.

Når grænsen sænkes til 85 procent i 2027/28, ville AB også komme over grænsen. Og ved 80 procent fra 2028/29 ændrer billedet sig ikke yderligere i dette datamateriale, da der ikke er klubber mellem 80 og 85 procent.

Det mest iøjnefaldende er niveauet hos nogle af klubberne.

FC Helsingør ligger på 749 procent. Vendsyssel ligger på 714 procent. Nykøbing FC ligger på 554 procent. FC Roskilde ligger på 491 procent, og Næstved ligger på 461 procent.

Det betyder ikke nødvendigvis, at alle disse klubber har ekstremt høje lønninger isoleret set. Det kan lige så meget være et udtryk for, at aktiverne i klubberne er meget begrænsede.

Men som risikomål er det stadig interessant.

Hvis en klub har en lønsum til spillertruppen, der er flere gange større end klubbens aktiver, siger det noget om, hvor sårbar klubben kan være, hvis økonomien pludselig strammer til.

Hvorfor rammer aktiv-reglen så hårdt?

En regel om lønsum i forhold til aktiver vil typisk ramme klubber med lav balance hårdest.

Mange fodboldklubber har ikke store aktiver. De ejer måske ikke stadion. De har måske begrænsede materielle værdier. Og spillertruppen står ikke nødvendigvis bogført med en stor værdi, især ikke i klubber hvor spillerne ikke er købt for større transferbeløb, eller som langt de fleste klubber, hvor spillerne kommer transferfrit

Derfor kan en klub godt have en nogenlunde almindelig lønsum, men alligevel få et meget højt nøgletal, fordi aktiverne er små.

Det positive ved aktiv-reglen er, at den belønner klubber med et stærkere økonomisk fundament. Den presser klubberne til at opbygge egenkapital, aktiver og mere robuste balancer.

Udfordringen er, at den kan være hård ved mindre klubber, som driver fodbold på en mere smal balance, men som måske ikke nødvendigvis har en usund daglig drift. Spørgsmål er, ville det give mening i Danmark, måske i Superligaen?

Hvad kan klubberne gøre?

Hvis sådanne regler blev indført i Danmark, ville klubberne grundlæggende have tre muligheder.

For det første kan de reducere lønsummen til spillertruppen. Det er den hurtigste vej til at forbedre nøgletallet, men også den mest risikable sportsligt.

For det andet kan de øge omsætningen. Flere sponsorindtægter, højere kampdagsindtægter, bedre kommercielle aftaler og større transferindtægter vil forbedre squad cost ratio.

For det tredje kan de styrke balancen. Det kan ske gennem kapitaltilførsel, overskud, investeringer i aktiver eller en mere robust økonomisk struktur.

Den bedste løsning er naturligvis ikke bare at skære i lønningerne. Det handler om at skabe en økonomi, hvor klubben både kan konkurrere sportsligt og samtidig stå imod et dårligt år.

Konklusion

Hvis en 85 procents grænse for squad cost ratio blev brugt på danske klubber, ville seks klubber ligge over grænsen: Vendsyssel, Horsens, FC Helsingør, Århus Fremad, Nykøbing FC og Frem.

Middelfart ligger præcis på grænsen.

De største sanktioner ville ramme Vendsyssel, Horsens og FC Helsingør, mens Nykøbing FC og Frem ville få mere begrænsede bøder.

Når man i stedet ser på lønsum til spillertruppen i forhold til aktiver, bliver billedet langt mere alvorligt. Her ville en stor gruppe danske klubber ligge over de engelske grænser, især fordi mange klubber har en relativt lav aktivbase.

Den overordnede pointe er ret klar:

Danske klubber er generelt ikke nødvendigvis ude af kontrol på løn i forhold til omsætning. Men mange klubber er sårbare, når lønsummen holdes op mod det økonomiske fundament i balancen.

Squad cost ratio er derfor et nyttigt nøgletal, men det bør ikke stå alene. Det siger meget om klubbens drift og prioritering, men det skal læses sammen med egenkapital, soliditet, likviditet og aktiver.

For i fodboldøkonomi er det sjældent ét tal, der fortæller hele historien.

Ulempen ved en hård squad cost ratio

Ulempen ved en fast squad cost ratio-regel er, at den ikke nødvendigvis skelner mellem usund økonomisk gambling og en kontrolleret investering fra en ambitiøs ejer.

Det ses meget tydeligt i tilfældet Horsens.

Horsens ligger over grænsen på 85 procent og ville derfor blive ramt af en betydelig bøde efter denne model. Men det er ikke nødvendigvis det samme som, at klubben er økonomisk uansvarlig. Det kan også være et udtryk for, at en ejer aktivt vælger at investere i spillertruppen for at løfte klubben sportsligt.

Det er her, reglen bliver problematisk.

For hvis en klub har en ejer, der både har viljen og økonomien til at finansiere en satsning, kan en fast grænse komme til at virke som en bremse for ambitioner. Den beskytter ganske vist klubberne mod at bruge for mange penge i forhold til deres omsætning, men den kan samtidig straffe de klubber, hvor investeringen er dækket af reel kapital og ikke af gæld eller kortsigtet hasard.

Det positive ved reglen er, at den kan skabe større økonomisk disciplin og forhindre klubber i at jagte oprykning eller overlevelse med penge, de ikke har. Det er fornuftigt i en branche, hvor sportslig panik ofte kan føre til økonomiske problemer.

Men udfordringen er, at reglen kan blive for firkantet.

Horsens er et godt eksempel på, at høje spilleromkostninger ikke altid er et faresignal i sig selv. Det afgørende spørgsmål bør være, om investeringen er finansieret sundt, og om klubben har kapital og ejermæssig opbakning til at bære risikoen.

En ren squad cost ratio ser kun på forholdet mellem lønsum og omsætning. Den ser ikke på, om ejeren har skudt penge ind. Den ser ikke på egenkapitalen. Den ser ikke på likviditeten. Og den ser ikke på, om investeringen er en del af en langsigtet plan.

Derfor bør sådan en regel aldrig stå alene. Den bør kombineres med krav til egenkapital, likviditet, gældsniveau og dokumenteret finansiering fra ejere.

Ellers risikerer man, at reglen ikke kun rammer de klubber, der driver økonomien for hårdt, men også de klubber, hvor en ambitiøs ejer faktisk forsøger at bygge noget op på et solidt grundlag.

Kilde: Klubbernes seneste regnskaber

Note: Der er estimater hos nogle klubber, da de ikke har oplyst deres omsætning i regnskabet.