Klubben som af mange bliver betragtet som en klub med stort potentiale, blev her i december solgt og er nu på amerikanske hænder.

Overordnet set er der fire grunde til at købe en fodboldklub.

1) Politisk (positiv pr, brand building)
2) Økonomi (Maximere økonomisk profit)
3) Lokal (stærke relationer til det lokale)
4) Supportere køber klubben

Lytter du med til den fremragende podcast price of football, har de ligeså nogle grunde som er:

Love, vanity or insanity, that’s the only reason to buy a club!

Så årsagen til at der er kommet nye ejere i Fremad Amager er økonomi.

Hos Podcasten 4påfoden, er der en god snak om netop dette, hvor værten snakker med både Fremad Amagers direktør og de nye ejere. Så lyt med her

Økonomien hos Fremad Amager

Den helt store udfordring og det helt store spørgsmål som fansene stiller sig er:

Hvad med gælden?

For de tidligere ejere har lånt klubben penge og gælden er i seneste regnskab steget til 50 mio!

Nu er gæld som sådan ikke et problem, det interessante er til hvem klubben har gælden og under hvilke forudsætninger.

Man U har betalt over £800 mio i renter til ejerne af klubben, Glazer familien som et eksempel på dette!

I det interview der er hos 4påfoden, er det nye ejerskab inde på netop gælden, og at de som ejere har taget en del af gælden på sig.

Det er ikke så interessant om det er delt 50/50 eller ej, men det interessante er at gælden fortsætter i klubben, men hvor stor en del på næste regnskab vise.

Ligeså er de 50 mio fra seneste regnskab, og da Fremad Amager har haft cirka en gæld der er steget med 25 mio om året, så kan det let tænkes at gælden faktisk har nærmet sig de 75 mio.

Som klub er den helt store udfordring, hvad sker der når en ejer forlader klubben, for har ejeren lånt penge til klubben, ja så ville det i Fremad Amagers tilfælde være lig med en konkurs med stor sandsynlighed, hvis gælden skulle afdrages 100%.

I podcasten, der nævner ejeren at det at købe Fremad Amager faktisk også er et skatteaktiv, så den gæld der overtages, den kan åbenbart bruges i USA. Så på den måde kan det være at ejerne har købt klubben for små penge, men at gælden gør det økonomisk fornuftigt, set med deres øjne!

Udfordringen er at de nye ejere skal drifte klubben, så det kan nok være at de på den korte bane profitere skattemæssigt, men Fremad Amager har spillere med en løn som ikke modsvarer indtægter.

Derfor vil der nok komme et transfervindue, hvor Fremad Amager bliver skåret betragteligt i deres personaleomkostninger, og der bliver tilpasset til det nuværende økonomiske niveau.

Det selvom det står lidt i kontrast til at ejerne udtaler de gerne vil bygge langsigtet og skal undgå nedrykning.

Så et bud herfra er at klubben nok vil søge at redde livet, men der bliver ikke allokeret stor økonomi til dette.

Hvad koster Fremad Amager?

Fremad Amager er BILLIGT til salg, for som ejer går du ind og overtager gælden, og da gælden overstiger de aktiver der er i klubben, så køber du en klub som ikke har nogen værdi.

Faktisk viser modellen som er baseret på Markshams Multivariate model, at værdien i klubben er negativ.

Fremad Amager gik konkurs for en ti år siden, og var tilbage med et selskab i 2012 igen.

Dermed kan Fremad Amager i princippet være solgt for 1 krone, men at de nye ejere har overtaget en del af gælden.

Ses der på personaleomkostningerne, så ligger klubben med blandt de førende i den nuværende 1.division, men læresætningen om at over tid, vil klubbens økonomi definere din sportslige succes, den gælder ikke her åbenbart.

Med et sportsligt budget der nok bliver barberet markant ned, en del spillere har allerede forladt klubben, så bliver foråret et særdeles spændende et for klubben, hvis de skal undgå nedrykning!

Worst case scenario

Det hedder at klubbens ejere bruger underskuddet, til at få et skatteaktiv, og derfor vil gælden stige i klubben. Når ejerne så ikke mere skal bruge det underskud, så har de nok tabt pengene, men Fremad Amager vil gå konkurs.

Ønsket

Det hedder at klubbens ejere faktisk går ind i Fremad Amager med ønsket om at stabilisere klubben, og få gælden afdraget, og at klubben lykkedes med at leve op til potentialet.

Det kommende transfervindue, vil give en indikation på dette.

En udfordring for klubben er infrastruktur, for nok er der sket noget med rammerne, men det er ikke på plads til fodbold på øverste hylde, og det er en udfordring med et kommunalt ejet stadion.

Dette indlæg kan frit bruges af andre medier, så længe der linkes og krediteres

Advertisement