#Floorball, DaFU25…Aage Gøgsig

Jeg har altid haft stor respekt for Aage Gøgsig, altid interesseret i at finde løsninger og så en der samlede så mange tråde i Outlaws. Et af mine bedste minder med Aage Gøgsig, var da jeg første gang indkaldte alle floorballklubber i nord til en snak om samarbejde.

Det var dengang der blev spillet nogle brag af kampe mellem de to Frederikshavnerklubber.

Der sad vi så i Hot shots klublokale, og formanden fra Outlaws og Bulldogs (afdøde Bjørn Grønbech) satte sig ved siden af hinanden og så snakkede de om hvordan de kunne hjælpe andre klubber og hinanden.

Klasse.

1) Hvordan lærte du floorballsporten at kende?
Jeg mødte første gang floorball på min daværende arbejdsplads Frederikshavn Firma Klubber – FFK-Centret. Frederikshavn Bulldogs havde nogle gange været i Centret, men nogle udbrydere fra Bulldogs henvendte sig til FFK, og jeg var behjælpelig med at starte en ny klub Outlaws FFK Floorball.

2) Hvor startede din floorballkarriere henne?
Jeg blev kraftigt involveret i den nye klub og kom med i ledelsen – spændende udfordring.

3) Har du en speciel kamp du husker?
Der er mange.! Men måske en semifinale i FFK-Centret mellem Outlaws og Bulldogs. Der var proppet 600 tilskuere med borgmester og hele galeriet ind i den lille hal og der var rigeligt med dramatik og spænding. Kampen endte 6-6. Det var vist den længste floorballkamp der var spillet, og det var før der blev indført effektiv spilletid.!

4) Hvilken floorballoplevelse har gjort indtryk på dig?
Største floorballoplevelse.? Jeg ved ikke hvilken jeg skal vælge. Med 3 x herre DM + 1 pokaltitel og 5 x deltagelse i EC-Cup-sammenhæng. 4 x dame DM, 3 pokaltitler og 4 x deltagelse i EC-Cup-sammenhæng. Men jeg var meget stolt, da vi vandt vores første DM-titel.!

5) hvilke 3 spillere husker du fra din tid som nogen af de gode?
De tre spillere der har brændt sig mest fast er 1. Kim Haagensen. Han spillede 55 kampe for Outlaws, scorede 234 point (108+126) og havde 4 minutter udvisning – klasse..! 2. Jerker Lundgren. Kom direkte fra den svenske elitserie og havde scoret 3 mål i den svenske SM-finale. Han er nok den bedste spiller der har været i danske floorball. 3. David Jansson. Denne fantastiske person, som kunne holde sammen på et hold og give stor inspiration til unge spillere. David er i dag højt respekteret i svensk floorball. Men mange andre presser sig på.

6) Hvilke ledere gjorde et indtryk på dig i din tid med floorball?
Der er virkelig mange dygtige ledere i dansk floorball. Men der er også for mange klubber der er bundet på et par enkelte ildsjæle. Det er svært at “uddanne” dygtige ledere, men én af de første jeg mødte i dansk floorball var Ole Peltola og ham har jeg stadig stor respekt for. Og så kan man jo trække på smilebåndet, men for mig står Lars Bach som én af de dygtigste trænere, der har været i dansk floorball. Han var kompromisløs og en hård hund, men også et taktisk geni. Den “krympede” bane snakkes der stadig om.! Og så var han god til at overtale folk :).

7) Kan du en anekdote fra din floorballtid?
Anekdote.? Måske en sjov oplevelse. Første gang Outlaws vandt et DM (damer) skulle vi efterfølgende til EC-cup i Stockholm. Vi kom lidt sent af sted og nåede ikke det tekniske møde. Dagen efter skulle vi starte ud mod hjemmeholdet fra Balrog og stillede naturligvis op i vores hvide spilletøj. Vi have simpelthen kun det ene sæt.! Balrog spillede også i hvid og var ikke stemt for at skifte, men den IFF-delegerede skar igennem og bad Balrog om at skifte. IFF-manden var Andriz Dzenis fra Letland. Og denne lidt bistre lette har vi haft mange gode stunder med efterfølgende. Med til historien er også, at de svenske værter var meget overraskede over at se en flok søde piger med det barske navn Outlaws.!

8) Hvilke udfordringer forbinder du med floorball i klubregi ?
Udfordringen i danske klubber er sikkert for mange i første række at få økonomien til at hænge sammen, men også at få dygtige ledere til klubberne. Er man for få til at trække læsset, bliver det hurtigt en byrde i stedet for en glæde.

9) på 25 år har DaFU opnået små 7.000 medlemmer, hvor mange medlemmer håber du DaFU har om 25 år?

Jeg synes medlemstallet ikke stiger i den grad som forventet. Måske kan den nye skolereform få betydning, hvis klubberne er parate, men er de det.? Forhåbentlig kan vi runde 10.000 om 25 år.

10) Hvad er/var din rolle i floorball
Min rolle i floorball har altid været i ledelsesmæssigt sammenhæng. Den er sikkert ved at være udspillet, men jeg har stadig et hjerte for det hurtige spil og hjælper gerne, hvor der er lidt behov.

11) Hvad ser du ellers i fremtidsudsigterne for sporten

Jeg håber da, at dansk floorball stadig udvikler sig positivt og at mange flere klubber kommer i gang. Det er besværligt og omkostningskrævende at køre 200 km for at spille en U13 kamp. Så flere klubber rundt omkring.

12) ordet er frit

Tillykke til DaFU med de 25 år. Og de bedste ønsker til alle floorball-elskere med de næste 25..!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s