Team Århus trækker holdet fra den næste sæson, sådan lød meldingen på DaFU’s hjemmeside. Så pokalvinderne med de mange profiler er væk til næste sæson, eller hvad!
For det er kun holdet der trækkes, det er heldigvis ikke klubben
Dermed betyder det at oprykningsspillet til ligaen er suspenderet, og Hvidovre i øst er dermed oppe, og i vest, takkede vinderne af vest Svenstrup nej tak, og det gjorde Esbjerg og Hjørring ligeså.
Det gav chancen til en anden Århus klub, nemlig Århus FK.
I dagens kamp i ligaen, snakkede de to kommentatorer lidt om just dette, og Søren Frederiksen fra Frederikshavn udtalte at Team Århus ville starte forfra med ungdom, fremfor hver sæson at skulle ud og have fat i spillere der rykker til Århus for at studere.
Spændende bliver det at følge begge klubber i Århus.
En trist dag. Jeg havde fornøjelsen at være møde Team Århus i vores kampe mod dem i denne sæson, som assistent for Vanløse’s Ligamandskab.
Endnu mere trist er det at nærmest ingen i Vest ønsker at rykke op i Ligaen.
Stor tak til ÅFK for at sige ja til denne store udfordring.
Men alt andet lige, bær det rejse en fornyet debat om hvorvidt den landsdækkende liga er skudt lidt over målet.
Hvad er årsagen til at man som vinder af en række ikke ønsker at rykke op i den fornemste række?
Heller ikke nr. 2 og nr. 3 ønsker det.
Man er altså hos nr. 4 i rækken som består af 6 hold, men hvor kun 5 af holdene er oprykningsberretiget, da Frederikshavn Blackhawks jo har sit første hold i ligaen i forvejen.
Det er jo trist hvis det er ambitionerne der stopper ved 1. Division.
Men er det her man skal finde årsagen?
Jeg er bange for årsagen er en helt anden.
Jeg er oprigtig bange for at flere klubber har svært ved at finde økonomien til den landsdækkende række.
Personligt kan jeg sige at det er en meget stor økonomisk byrde for en klub at finde den fornødne økonomi, da vi jo ikke arbejder med store overskudsgivende forretninger i denne verden.
Hvis det er tilfældet, så ser fremtiden jo lidt sort ud.
Jeg vover tillige den påstand at slutspillet så vidt det er muligt, vil blive delt op i Øst /Vest, netop af denne årsag.
Men det regnestykke går kun op hvis stillingen forbliver uændret, med 2 øst og 2 vest hold i top 4.
Kunne vi ikke få en debat igang her om hvorvidt det er ambitioner eller økonomi der “tricker” dette for sporten triste problem.