1) Hvor tabte I Jeres kvartfinaleserie?
Set udefra før kvartfinaleserien startede havde jeg vurderet Benløse som en lille favorit i kraft af deres hjemmebane og bedre afslutning på sæsonen. Jeg havde stor respekt for Benløse inden denne serie og har fået det endnu mere nu, jeg synes det var en fornøjelse at spille imod dem. Serien blev i bund og grund tabt på det mentale aspekt, Benløse havde bare det mere overskud i samtlige situationer. De var mentalt stærkere end vi var, synes det afspejlede sig i de 2 første kampe at de havde stået i disse tætte kampe op til flere gange i den indeværende sæson. Dernæst synes jeg vi tabte på, at de havde et stærkere kollektiv end vi havde, de arbejdede langt hårdere end vi gjorde.
2) Hvordan havde I forberedt Jer på Jeres modstander?
Jeg har fulgt Benløse gennem længere tid specielt over de sidste 2 sæsoner. Dernæst har vi spillet imod dem i forrige sæson i optakten. Og indeværende sæson har jeg fulgt dem i deres TV kampe. Det taktiske aspekt igennem de sidste par sæsoner er gennemsyret, de er trygge i deres taktik og umiddelbart er det ikke et hold som ændre det store i forhold til modstandere eller deres måde at angribe kampen på, de trumler bare på med det gennemsyret system træneren har indført. Vi havde ikke fokus på individet i Benløse kampen det er ikke her deres spidskompetencer er, selvfølgelig havde vi styr på de forskellige profiler og hvad de stod for, men det hold her vinder ingen kampe grundet de individuelle kvaliteter, det er kollektivet der gør forskellen.
3) Hvordan ser du Jeres taktik blive udført i henhold til det som var Jeres oplæg inden kampene?
Jeg synes kampene i Benløse var taktisk veludført, det var marginalerne som afgjorde disse kampe. Kunne dog havde ønsket mig en snert mere disciplin i afgørende momenter i kampene. Der er altid nogle detaljer i spillet, som man ikke er tilfreds med, i første kamp var det defensive standardsituationer vi ikke var skarpe i, kamp to kostede mgl. disciplin til sidst. Vi havde forskellige tilgange til kampene, første kamp i Benløse havde vi valgt lidt mere afventende spillestil, og i kamp 2 havde vi valgt en langt mere offensiv tilgang, i begge kampe var vi meget bevidste om hvor og hvordan det var vi skulle komme frem til vores afslutninger. Dette udførte vi til fulde. Eneste kamp jeg ikke var tilfreds med var kamp 3 på hjemmebane, vi var mildest talt elendige i samtlige facetter i spillet. Vi havde sølle 10 min i starten af 3 periode, hvor jeg er tilfreds. Vi forsøgte at gribe kampen lidt anderledes an med lidt mere direkte spillestil, eller retter sagt det var vores tanke, dette blev dog aldrig udført i praksis. Der var ingen spillere som leverede noget de kunne være tilfredse med, dette afspejler resultatet os. Har aldrig været så skuffet før som efter denne kamp, ikke så meget det at vi tabte serien, men måden det foregik på i kamp 3 var skuffende.
4) Hvordan var det at spille en slutspilskamp på hjemmebane, var der mere hype omkring den med tilskuere og andet?
Det er altid fedt at spille hjemmekampe i Aabs lille intime og kompakte hal der pænt med opbakning til vores kampe. Stemningen forsvandt dog efter sølle 6 minutter da var kampen afgjort, hverken spillerne eller tilskuerne kom sig over den dukkert desværre. Så vores normalt meget stærke hjemmebane blev ikke udslagsgivende i denne omgang.
5) Hvad vil du gerne rose Jeres modstander for i de kampe som I spillede mod dem?
Der er en ting som overstråler alt på Benløse holdet – Deres KOLLEKTIV er formidablet. De var en stor flok Vi’er og der var ingen Jeg’er de kæmpede bravt i samtlige 180 minutter vi spillede imod dem. Det er ikke et frygtindgydende modstander som kan en masse fantastiske ting, deres fremgang er hårdt arbejde for hinanden, det kommer man langt på.
6) Hvilke tre spillere gjorde indtryk på dig hos deres spillere?
Hvis jeg skal fremhæve nogle spillere for deres hold må det være deres finne Teemu Tuhkanen, Martin Willen og Jeppe Pil de to første nævnte der rutine er altafgørende for dette hold de skaber den rette balance på holdet samtidig med de gør en forskel i kampene, Jeppe Pil en spiller med målnæse og stor speed, han står de rigtige steder og arbejder helt ekstremt en dygtig spiller.
7) Hvem vinder DM og hvorfor?
Jeg tror Team Århus går hele vejen, de har et uhyggeligt stærkt hold. De har mange strenge at spille på de er stærke i alle spillets facetter dytige keeper, stærkt forsvar og rigtig mange gamewinnere på deres hold. Tror finalen kommer til at stå mellem Brønderslev og Århus, Brønderslev offensiv er helt uhyggelig, men må dernæst sige at deres forsvar ikke ser prangende ud det bliver afgørende i finalen.
Vil gerne takke alle for en god sæson og glæder mig til at følge afslutningen på den. Dernæst bliver det yderst spændende at følge udviklingen i danske floorball fremad specielt med tiltaget med den landsdækkende liga. Held lykke til resten af slutspilsdeltagerne – og rigtig god sommer til alle.