Danile Berardino var kendt for en ting, hans evne til at sætte forsvareren af med sin speed, og med et hurtigt skud sætte bolden i kassen. At han så samtidig var en pasningssikker spiller og en med et eminent overblik der kæmpede 100 % for holdet, gjorde ham til en træners drøm. 3 forskellige klubber har han vundet DM guld med, Herlev, Rødovre og Hafnia. De hold han spillede på, hentede medaljer til DM, i alt er det blevet til 12 stykker. Den er der ikke mange der kan stikke herhjemme.

3 gange var DB med til VM for Danmark, 2000, 2004 og 2006. 15 kampe blev det til og 15 point i alt.

Pudsigt nok var Italien ude efter ham, men da der var blevet debut for Danmark, blev det ikke til noget.

I den hjemlige liga, var han en af de meget få spillere der har lavet over 100 point på en sæson!

Urban Karlsson skrev dette om ham til mig:
Briljant tekniker som kunde göra det oväntade.

Var den første træner du havde vigtig for dig?
Jeg husker dårligt nok, hvem der var min første træner, så denne har nok ikke været decideret vigtig for mig. Jeg kom fra Divisionsfodbold og havde således en seriøs tilgang til dét at dyrke sport, så det var et mindre kulturchok for mig at skifte til floorball. Jeg tror nu nok, at de daværende Herlevspillere var relativ seriøse, men det var stadig en klub præget af at være stiftet af kammerater, der mest af alt spillede for hyggens og det sociales skyld – og så havde de selvfølgelig det til fælles, at de rigtig godt kunne lide at spille floorball.

Kan du huske hvad du tænkte første gang du havde været til træning?.
At det var hyggeligt og rigtig skægt, men som nævnt var det lidt af et ”kulturchok” for mig.

Hvad facinerede dig ved sporten dengang?
Jeg havde fra helt lille spillet rullehockey og ”hockey” i fritids- og ungdomsklub og været vild med det. Det mest fascinerende har nok været tempoet, intensiteten og det tekniske element.

Hvilken træner er den der betød mest for din udvikling?
Det har nok været Jack Vest, selv om vi også har haft vores uenigheder og har dybt forskellige personligheder. Vi havde det til fælles, at vi begge var meget seriøse omkring vores sport. Urban Karlsson og Johan Schönbeck blev senere dem, der førte mig skridtet videre.

Havde du en favoritøvelse?
Næh, kunne bedst lide at spille 🙂

Hvorfor blev du god?
Hmm, det er nok en kombination af talent og så det, at jeg VILLE vinde og derfor var meget seriøs. Jeg har f.eks. altid været i super form og tror jeg har vundet alle de test, jeg har været igennem konditionelt på både klub- og landshold. Det gav mig en ro og et overskud at vide, at der ikke var nogen, der løb fra mig.

Hvis en træner skal gøre spillerne bedre, hvilke råd har du så at give af?
Der er mange ting en træner kan gøre, men jeg tror, at det vigtigste er at skabe motivation. Det kræver motivation på mange fronter, hvis man skal blive en god spiller. Både indre og ydre. Udover at have en masse færdigheder og floorballkyndighed, skal en træner også kunne sætte sig ind i sine spillere og både se deres ligheder og deres forskelligheder, så de sammen kan sætte mål(individuelt og som gruppe) og så træneren ved præcis, hvilke knapper han skal trykke på overfor de respektive spillere. I dette lys er trænerens engagement og dedikation særdeles vigtig. Jeg tror, at en engageret og dedikeret person, som ikke nødvendigvis besidder de aller ypperste kursusbeviser, bedre formår at motivere og skabe resultater, end en uengageret floorballnørd, der kender alle øvelser og kender alt til taktik.

Hvilke 2 oplevelser er dine bedste som spiller?
Hvis vi snakker rent resultatmæssigt, vil jeg sige det første mesterskab med Herlev og mesterskabet med Hafnia. Men ellers er de bedste oplevelser helt klart alle de sociale relationer, man har haft. Det være sig alt fra sammenholdet, der resulterer i en guldmedalje, og til den sjove bemærkning i omklædningsrummet.

Hvis du skulle sætte dit eget drømme hold, hvem ville du sætte i kæden og hvorfor?
Puha, den er svær. Men hvis jeg skal holde mig til spillere, jeg har spillet på hold med kunne et bud være:

Keeper: Esben Larsen (utrolig højt top-niveau og evne til at præstere i de vigtigste kampe)

Backs: Tommy Reele (ekstrem vindermentalitet, dygtig både frem og tilbage i banen)
Magnus Juhlin (svensker i Herlev, kunne ikke skyde til en bold, men meget klog spiller med en fantastisk spilforståelse)

Forwards: Kim Olesen (figther og meget komplet spiller)
Jesper Schow (ekstreme spidskompetencer)
Dennis Hill Hansen (bedst når de gjaldt og fantastisk udenfor banen)

Hvilken spiller var sværest at spille overfor herhjemme i Danmark?
Kim Haagensen (genial spiller, som var svær at lukke ned for)

Er der en speciel kamp du husker som din bedste?
Den er svær 🙂

Hvis du skulle give et råd til DaFU om at skabe vækst hvad skulle det så være?
Jeg er ikke helt opdateret på, hvad der er sat i søen fra DAFUs side, men jeg er overbevist om, at de arbejder på højtryk på at skabe vækst.

Har du noget med floorball at gøre i dag?
Ikke lige pt.

Hvis du skulle give klubberne et godt råd, hvad skulle det så være?.
Sørg for at oparbejde en floorballkultur, en klubkultur og klubidentitet helt nedefra de mindste og op.

Ordet er frit?
Fantastisk at se den opmærksomhed, der er kommet fra medierne(i særdeleshed Kanalsport). Og så er jeg spændt på at se, om vi er klar til en landsdækkende liga.
Tak for alle de gode oplevelser gennem årene.

Advertisement