Onsdag går det løs når FCK skal møde blegiske Club Brügge, det skrev jeg om for noget tid siden. Siden da er der sket det at Dame N’Doye er blevet solgt, og det rykker noget ved styrkeforholdet.

For modellen jeg bruger baserer sig på den samlede trups erfaring, baseret på klubkampe, UEFA cup, Euro league, Champions leagu og landskampe. Alt sammen vægtet i forhold til niveau.

Nedenfor kan du læse den oprindelige artikel, men efter salget af Dame N’Doye, er af en hvis betydning, og hvor Club Brügge var sat til 100, var FCK  på 82, men efter salget er FCK kun på 76% af den belgiske trups samlede styrke, så belgierne er favoritter.

Så meget for talene, heldigvis er det på banen det skal afgøres og ikke på skrivebordet

Oprindelig artikel
Kvalifikationen til Champions League trak belgiske Club Brügge op mod FC København. Det belgiske hold som blev nr.2 i ligaen 6 point efter mestrene Anderlecht.

Historisk set har Club Brügge snuppet 13 mesterskaber og 10 pokaltitler, i 1978 var de i finalen i UEFA cuppen.

På UEFA’s klub rangliste er Club Brügge nr.61, mens FC København er oppe som nr.44.

UEFA rangliste for landene, har Belgien som nr.12 og Danmark som nr.13.

Tæt.
Så det kunne tyde på to hold der er ganske tætte. Belgierne har 3 danskere i truppen, Niki Zimling, Jim Larsen og Jesper Jørgensen. Lig hertil en del svenske og norske spillere i form af Michael Almebäck, Fredrik Stenman fra Sverige og Tom Högli samt Mushaka Bakenga fra Norge.

Samtidig har truppen hos Club Brügge et internationalt snit med i alt 19 spillere med udenlandsk baggrund af en trup på i alt 32.

 

Club Brügge

FC København

Antal spillere

32

28

Antal udlændinge

19

14

Gennemsnitsalder

25,1

25,8

Liga erfaring

1534 kampe

1485 kampe

Styrkeforhold trup

100

82

Styrkeforhold spiller

100

93

Statistiske styrkeforhold.
Styrkeforhold er når vi tager alle spillerne i truppen i betragtning, og ser på hvilke typer kampe de har spillet, dvs. hvor mange landskampe, Champions League, Euro league, UEFA cup samt kampe i nationale ligaer.

Landskampe er vægtet i forhold til FIFA rangliste, og det samme er klubkampe i forhold til UEFA klubrangliste.

Dermed optjener hver spiller en pointsum, beregnet på vægtningen af alle kampene. Den klub der har flest point sættes til 100, og dermed opstår forholdet.

Club Brügge er noget stærkere end FC København som det ser ud nu, men holdet har 32 spillere i forhold til FC Københavns 28, så dermed kan de optjene flere point.

Spiller styrkeforhold.
Ser vi på hvad styrkeforhold bliver ved at dividere det ud på antal spillere, så er Club Brügge stadig stærkere set ud fra et gennemsnitligt tal, men FCK er pludselig noget tættere på.

Det var hvad statistik tallene viste, noget andet er hvad kampen på banen ender med.