I juli måned (den 6.-9.) afholder IOC deres 123 IOC session med Durban (Sydafrika) som værter. Her har IOC blandt andet afgjort hvem der blev tildelt vinter OL i 2018, men langt mere interessant er om floorball kan tage næste skridt, i hvad der er drømmen om OL med floorball på programmet.
Floorball tog et stort skridt , da de opfyldte de første krav, nemlig at IFF, det internationale forbund skulle have 50 medlemslande, fordelt i 5 verdensdele, hvilket var et af IOC første krav til floorball.
Næste skridt
Håbet for floorball er at IOC giver sporten statur af recognised sport, hvilket vil være et enormt skridt fremad. Men inden vi råber for højt hurra, så er der stadig meget langt til at floorball kommer på OL programmet.
Som det er nu, er der 35 idrætter som er officielle olympiske idrætter, og det fordelt på sommer og vinter OL.
IOC har sat en begrænsing, nemlig kun 28 idrætter til sommer OL og 10.500 deltagere.
Nogen skal ud for at andre kan komme til
Det betyder for floorball, at den kommer på OL programmet, såfremt at enten en sport tages af programmet, eller at der udvides med antal sportsgrene der kan deltage.
Sommer eller venter OL?
For floorball er nok at betragte som en sommersport! Om end mange nok vil mene at vinter OL ville være mere naturligt, men med håndbold som en en sommersport i OL regi, så bliver floorball nok også.
Alle vinter OL sporterne foregår på sne, det er kriteriet, som det er nu, for at komme på vinter OL programmet.
32 har staus som recognised sport
Men selv med muligheden for at komme på, så er floorball en af 32 idrætter der har status som recognised sport.
Derfor er der tæt kapløb mellem floorball og de 31 andre, for blot at nævne nogle af de store floorball er oppe imod er karate, squash og bowling, og mindre som tovtrækning!
2020 er målet
IFF, det internationale forbund har som mål at 2020 skal floorball være på programmet, det begynder at haste noget, men om floorball lige kommer på 2020, eller 2024, eller senere, det må tiden vise.
Men en hver floorball elsker, ja de vil kun se det logiske at denne medrivende sport kommer på OL programmet, men sjovt nok det kan de 31 andre sportsgrenes fans nok ligeså om deres sport.
Det er nu vi skal rykke
Tomas Erikssonder er president for IFF, har udtalt, det er indenfor de næste 6-8 år vi skal rykke!
7 kriterier
Men hvad er det for kriterier som IOC bedømmer en mulig ny idræt på, jo det er 7 kriterier:
1. History and tradition
2. Universality
3. Popularity of the sport
4. Image
5. Athletes’ health
6. Development of the IF
7. Costs
De 7 kriterier, ja de har så igen i alt 33 underpunkter som IOC kigger på. Det er for eksempel antal medlemslande hvor der gælder:
Medlemmer
Over 190 medlemslande = Well spread universial membership
110-189 Medium membership
Under 110 = Low membership
En bette lort
Floorball har 35 medlemmer, og 18 provisoriske medlemmer, så IOC regi er floorball en lille størrelse. Karate, bowling og squash har alle over 100 medlemslande!
Et andet kriterium er antallet af pressefolk der er akkrediteret til et VM, her gælder:
Over 800 = High number
Under 100 = low number
Hvis du har været med til et VM, så vil du opleve en kraftig øgning i antal der er akkrediteret, og floorball nærmer sig vel snart de 100.
Måske derfor har IFF ændret VM, så der er 16 lande med, dermed kommer der også flere mediefolk, om end der også kommer nogle uheldige kampcifre når the big four (Sverige, Finland, Schweiz og Tjekkiet) møder de små nationer.
Så ingen tvivl om at IFF gør sit til at promovere floorball.
Vigtigt dansk bidrag
Da København for 2-3 år siden var værter i Bella centeret, havde floorball deres presisent Tomas Eriksson på plads til at lave lobbyarbejde, og forbundet i Danmark havde lykkedes med at få en stand i Bella centeret, så floorball kunne vises frem for IOC folk der ikke anede hvad floorball var. Dette var blot et af mange små tiltag der er gjort.
Flytning af hovedkontor
Men om IFF gør det samme som mange andre forbund, nemlig flytter deres lokaler til Scheiz, for at kunne være tættere på IOC, det må tiden vise.
Hvad kan Danmark gøre?
Men hvad kan Danmark gøre for at for at hjælpe i drømmen om floorball og OL, jo det er meget enkelt, floorball skal vokse. Det er ikke nok at have få lande der har mange spillere, floorball skal være en sport der spilles af mange, og som synes i medier.
IOC vil næppe optage floorball, hvis der i 90% af medlemslandende er under 1000 spillere. Så derfor sats på vækst ude i floorball Danmarkog resten af floorballverden, og sats på at det skal være ungdommens sport!
Ungdommen
IOC er orienteret om alt, også at den gennemsnitlige TV kiggers gennemsnitsalder stiger og stiger, og IOC er på udgik efter en sport der har appel til ungdommen (hvorfor golf så blev optaget matcher ikke dette dog…det må være pengene IOC gik efter).
Så forhåbentlig kan vi om føje tid ønske floorball tillykke med en ny status, på IOC’ hjemmeside er den opført allerede som en regonised sport, men noget officielt er der ikke kommet endnu…
Så floorball og den olympiske drøm lever endnu.
Kunne du forsøge at belyse “konsekvensen” af floorball på OL programmet både nationalt og internationalt, således at det giver mening at IFF & DaFU skal kaste energi efter dette projekt?
Hej Kenn, det kan du tro…
hey steen, har lige set en reportage fra canada og i deres streamer står der at floorball for debut 2020, er det bekræftet?
Gid det var så vel, men nej desværre