Det er ikke en ny tanke i bordtennisverden, så når lokalunionerne nu består stadigvæk, hvorfor så ikke fortsætte som hidtil, og hvorfor egentlig fundere over om lokalunionerne i bordtennis skal nedlægges.

Der hvor jeg ser at der er en stor åbenlys svaghed er samarbejdet mellem DBTU og lokalunionerne ØBTU, JBTU, FBTU og BBTU. Hvis bordtennis skal udvikle sig, så er det vigtigt at der er enighed og samhørighed om hvilken vej bordtennis skal udvikle sig.

Nuvel, det afgør bestyrelsen jo i DBTU, det er jo et af deres mandater, men hvad hjælper det, hvis der i lokalunionerne og klubberne ikke er opbakning til dette.

DBTU varetager danmarksturneringen, og har her den største kontakt med klubberne, men hvad der ligger ud over tredie division, det har DBTU meget lidt at gøre med.

DBTU har arbejdet med eliten, men ikke med bredden. Men det er med bredden at der skabes vækst og det er her de kommende nye talenter skal findes.

Men der er jo ansat to breddekonsulenter og DBTU har et breddeudvalg, det er rigtigt, men pointen er at hvis der ikke er samarbejde mellem lokalunionerne, ja så sker der ikke noget.

Samarbejde?
Men der er vel samarbejde mellem alle parterne, jo det vil man altid kunne mene, men er det ikke overkill at have en bestyrelse i DBTU samt bestyrelser i lokalunionerne. Hertil kommer så de udvalg der ligger under DBTU og lokalunionerne.

Der hvor svagheden bliver udstillet er at det er DBTU’s bestyrelse der har ansvaret for udviklingen i dansk bordtennis, men hvis der ikke er samhørighed mellem DBTU og lokalunionerne, ja så er det svært. Hvis lokalunionerne ikke har et formaliseret samarbejde med DBTU, hvordan sikrer man så at det man som DBTU gerne vil, rent faktisk har opbakning!

Hvad siger DBTU loven?
Ser man på lovene for DBTU siger de (uddrag):
§ 2.
Unionens formål er at virke for bordtennissportens fremme.

§ 6.
Lokalunionerne og klubberne samt deres medlemmer er forpligtet til:

2) At yde DBTU og dens organer enhver bistand, der måtte forlanges, til varetagelse af unionens opgaver.

Hos ØBTU’s love står der så:
§ 3.

Unionens formål er at virke for bordtennissportens fremme igennem at:

* afholde trænings- og dommerkurser,
* arrangere såvel hold- som individuelle turneringer,
* arrangere holdkampe mod andre lokalunioner og forbund,
* repræsentere unionens klubber overfor DBTU og de øvrige lokalunioner,
* formidle samarbejdet mellem unionens klubber,
* arbejde for oprettelse af flere klubber,
* støtte klubberne med at opnå så optimale forhold som muligt,
* udarbejde tidssvarende tiltag for at fremme bordtennissporten.

Så på den ene side skal lokalunionerne yde bistand til DBTU, mens der i lovene for ØBTU ikke står noget modsvarende, andet end en formulering om at: Udarbejde tidssvarende tiltag for at fremme bordtennissporten.

Ved hovedethvor fødderne går hen?
Så dansk bordtennis har et ledende organ, der ikke har noget formaliseret samarbejde med dem der varetager bredden. Måske skal det være på den måde, men hvis DBTU ønsker at der skal ske en samlet koordineret indsats for sportens fremme, ja så er den nuværende struktur ikke hensigtsmæssigt.

Et eller andet sted er det interessant spørgsmål at stille, er det ressourcespild at lokalunionernes bestyrelser og underudvalg, ville de mennesker der placeret der, ikke kunne være den løsning på at DBTU mangler ledere.

Præcist hvordan det skal konkretiseres, det må være oplæg til en interessant diskussion.

Skulle man tegne et billede på DBTU, så er det en mand der ikke kan se sine egne fødder og ikke helt ved hvad vej de går.

Et eksempel
Jeg har tidligere skrevet om manglen på piger i bordtennis, og det fik jeg en del feedback på, er du ikke klar over at ØBTU faktisk laver dette? Jo, men mit ærinde er at det for søren da skal være en fælles koordineret indsats alle parter imellem! ØBTU har faktisk god succes med deres projekt med piger, og har øget antallet af pigespillere!

Men det skulle jo gerne være en koordineret indsats fra DBTU’s side, frem for at der kommer initiativer nedefra.

Initiativer som dette, og andre må som sådan gerne komme nedefra, men hvis sporten skal rykke, skal det koordineres, så det er alle der bakker op og laver de samme tiltag.

Gammel vin
Som sagt er dette ikke just ny suppe, men hvis der ikke sker et mere formaliseret samarbejde, så er det ikke optimalt.

Fra DBTU’s årsmøde kunne man høre formanden sige følgende om udviklingsprojektet:
En forudsætning for projektet fra DIF’s side var, at man i bordtennissporten også kiggede på om der var forhindringer internt i vores sport der ville vanskeliggøre målsætningerne. I fuld enighed med alle vore fire lokalunioner nåede vi frem til den løsning, som der er blevet fremlagt og vedtaget på alle lokalunioners repræsentantskabsmøder om en ændret licens- og kontingentstruktur.

Det er kun glædeligt at lokalunionerne bakker op om dette enormt vigtige projekt.

Fra bestyrelsen udtalte den flittige Tommy Jørgensen sig ligeså om projektet:
Opfordringen er at I skal tage ansvar. I er ambassadører. På rep.mødet i JBTU lød spørgsmålet ”har I tænkt på hvad 3 frivillige kan gøre i stedet for?” Så tænker jeg, det er super fedt at der er tre frivillige – men tænk hvad 3 frivillige kan gøre i samarbejde med nogle ansatte, der kan lave noget af det arbejde de frivillige ikke gider lave. Det er vi som frivillige nødt til, vi er selvfølgelige naive, hvis vi tror at to halvtidsansatte kan skabe disse 55 nye klubber og 3200 nye spillere. Men et heltbordtennis Danmark, hvis vi alle arbejder for det og hvis vi alle vil projektet, uanset om grænsen hedder 1500 eller 1100 – som desværre er det der diskuteres mest. Hvis vi tror på projektet og bliver ambassadør for det, så kommer det hele dansk bordtennis til gode. Det er et projekt for hele dansk bordtennis – og ikke blot et DBTU-projekt

Han har fuldstændig ret, det er ude i klubberne det skal forankres, og derfor ret så afgørende at lokalunionerne og klubberne bakker op om dette

Preben Riel, B77
Det er synd at sige at der kom meget respons på min opfordring til lokalunionerne omkring at udtrykke deres engagement i udviklingsprojektet. Jeg har konfereret med Annette, der kan oplyse mig at hverken FBTU eller BBTU er repræsenteret her idag. Bjarne repræsenterer JBTU og ØBTU er også repræsenteret. Så må jeg så takke Tommy i stedet for – for hans indlæg, som desværre bekræftede min lille frygt for hvor forankret i lokalunionernes kreativitet udviklingsprojektet egentligt er, da det ikke var det der var den store diskussion på de to rep. møder på Fyn og Jylland. Det var som sædvanligt pengene, hvilket altid kan bremse alt udvikling. Men jeg er stadig positiv omkring det, men vil kraftigt opfordre bestyrelsen til at holde meget fast i lokalunionerne – så det hele ikke alene kommer til at hænge på klubkonsulenterne og derfor dør hen. Hold fast i lokalunionerne og afhold minimum to møder årligt – så projektet kan blive en succes. Og så må os ’der er billige’ til at få nogle flere ratingpoint, så der kommer flere penge i kassen…

Det tidligere bestyrelsesmedlem Preben Riel rammer spot on, er forankringen der!?!

DBTU’s bestyrelse har været så heldige at have både en JBTU og ØBTU repræsentant i bestyrelsen i form af Bjarne Andersen og Annie Ramberg, men de er der frivilligt!

Så slutspørgsmålet er:

# skal DBTU blot køre videre
# skal lokalunionerne nedlægges
# Skal der ske et tættere koordineret og formaliseret samarbejde mellem DBTU og lokalunioner.

I 2005 lancerede DBTU klubben i fokus, og på årsmødet sagde formanden:

Klubudviklingsprojekt
Som lovet i den skriftlige beretning orienterede Aksel om nogle af de tanker som bestyrelsen har om DBTU’s næste store projekt.

Projektet får titlen Klubben i Fokus 2005 – 2007.

Projektet bliver et fællesprojekt mellem DBTU og de deltagende klubber.
DBTU har mange klubber i forhold til vores medlemstal og en meget høj procentdel af disse har ikke særlig mange medlemmer.
Det er en generel viden at mindre klubber ofte drives af en eller to ildsjæle, samt at sådanne klubber er i risiko for at forsvinde, hvis ildsjælen taber interessen og holder op eller blot kommer ind i en fase af sit liv, hvor vedkommende ikke har så meget tid til frivilligt arbejde.

Målet er at skabe et antal klubber over hele landet gerne op mod 20 styk pr. år der kommer til at fremstå som ideelle bordtennisklubber for børn og unge. Klubberne må også gerne vokse i størrelse på såvel medlemstal og ikke mindst lederantal, således at disse klubber i mange år fremover kan fremstå som gode robuste klubber.

Fra DIF’s hjemmeside kunne man så hente følgende tal

2005: Antal klubber 223 antal spillere 9.824
2007: Antal klubber 219 antal spillere 8.970
Resultatet blev tilbagegang på 4 klubber og godt 1000 spillere sagde farvel til bordtennisklubberne.

Erfaringer
Ikke udpræget den succes man kunne ønske sig, forhåbentlig har man lært af erfaringerne fra dengang, for selve analysearbejdet kunne man ikke sætte en finger.

Held og lykke til DBTU med at skabe fremgang, jeg vil spændt følge udviklingen. Selvom man ikke er engageret mere af tidsmæssige årsager, så man gerne komme med forslag til debat, så er det op til de demokratiske valgte at agere, og deres beslutninger må man acceptere, men ikke usagt.