Engelsk fodbold er på vej mod et markant skifte i den økonomiske regulering. the Independent Football Regulator er etableret med det formål at beskytte klubbernes økonomiske sundhed, styrke engelsk fodbolds finansielle modstandskraft og værne om klubbernes kulturarv. Regulatoren skal føre tilsyn med de fem øverste rækker i engelsk herrefodbold gennem en licensordning, hvor klubberne blandt andet skal opfylde krav til økonomi, ledelse, ressourcer og inddragelse af fans.

Et centralt forslag er, at klubberne skal have et økonomisk beredskab, som afhænger af deres risikoprofil, dette gælder dog ikke for Premier League, men de øvrige rækker.

  • Lav risiko: Én måneds løn.
  • Mellem risiko: Én måneds løn plus to måneders forventet driftsunderskud.
  • Høj risiko: Én måneds løn plus op til fem måneders forventet driftsunderskud.
  • Mindst to tredjedele af reserven skal være uibundne kontanter eller andre godkendte, meget likvide aktiver. Uudnyttede kreditfaciliteter, løfter fra ejere og forventede spillersalg tæller ikke med.
  • Kravene foreslås indfaset frem mod sommeren 2030. Klubberne skal fra maj 2028 årligt indsende en økonomisk plan til brug for regulatorens vurdering.

Det betyder, at ejerne ikke længere uden videre kan fungere som klubbernes likviditetsberedskab. Pengene skal i betydeligt omfang være placeret i klubben og stå til rådighed, før problemerne opstår. Det kan begrænse investeringer i spillere, faciliteter og sportslig udvikling, men samtidig mindske risikoen for konkurser, manglende lønudbetalinger og pludselige økonomiske redningsaktioner.

En dansk stresstest

Nedenfor har jeg anvendt principperne på de seneste oplyste regnskaber for klubber i Superligaen, 1. division og 2. division. Beregningen tager udgangspunkt i personaleomkostningerne, da den præcise lønsum ikke fremgår særskilt af alle regnskaber.

Dette indlæg kan frit benyttes af andre medier så længe der linkes og krediteres

Ved underskud bruges seneste års resultat som et forenklet udtryk for det forventede driftsunderskud. Positive resultater giver derfor ikke et yderligere likviditetskrav. Det er en illustration og ikke en fuldstændig beregning.

Alle tal er i mio.

KlubRegn
skab
Perso
nale
Likvidi
tet
ResultatLav
risiko
Mellem
risiko
Høj
risiko
FC København2025393,7187,699,932,832,832,8
Brøndby IF2026241,58,818,320,120,120,1
FC Midtjylland2026226,515,049,918,918,918,9
FC Nordsjælland2025142,1102,6209,211,811,811,8
AGF2026137,734,6-6,511,512,614,2
Lyngby202674,81,1-2,36,26,67,2
Randers FC202574,68,07,86,26,26,2
AaB202571,640,56,06,06,06,0
OB202562,44,824,35,25,25,2
AC Horsens202558,05,5-78,54,817,937,5
Viborg FF202554,034,7-9,74,56,18,5
Silkeborg IF202551,120,125,84,34,34,3
Vejle Boldklub202550,06,7-3,54,24,85,6
Sønderjyske202546,45,0-11,53,95,88,6
Esbjerg fB202529,86,1-2,52,52,93,5
Kolding IF202523,32,44,51,91,91,9
HB Køge202522,00,21,71,81,81,8
Vendsyssel FF202520,60,1-21,61,75,310,7
Hvidovre IF202520,50,21,91,71,71,7
FC Fredericia202520,011,31,41,71,71,7
Hobro IK202615,9–0,31,31,31,3
B.93202513,32,5-20,31,14,59,6
Aarhus Fremad202512,21,9-9,11,02,54,8
AB202512,15,4-18,51,04,18,7
FC Helsingør202512,10,0-17,71,04,08,4
FC Roskilde202510,70,60,50,90,90,9
Hillerød20259,20,8-2,30,81,21,7
Nykøbing FC20258,70,0-5,30,71,62,9
Middelfart20258,00,0-4,10,71,32,4
Fremad Amager20257,40,025,20,60,60,6
Næstved BK20256,70,2-2,20,60,91,5
Skive IK20254,40,10,00,40,40,4
Frem20252,00,5-1,80,20,50,9
Brabrand IF20261,60,70,10,10,10,1
Thisted FC2025–0,1-0,6–––
Ishøj IF2025––––––
HIK2025––––––

Likviditeten i regnskabet er kun et øjebliksbillede af, hvad der stod på klubbens konti på balancedagen. Beholdningen kan ændre sig betydeligt gennem året og viser heller ikke nødvendigvis, om midlerne er uibundne og opfylder regulatorens kvalitetskrav.

Hvad kan det betyde i Danmark?

For Superligaklubberne vil kravet kunne binde betydelige beløb. Alene én måneds personaleomkostninger svarer i beregningen til mere end 32 mio. for FC København og cirka 20 mio. for Brøndby. For klubber med underskud vokser kravet hurtigt, hvis de placeres i en højere risikokategori.

I 1. og 2. division er beløbene mindre, men udfordringen kan være større. Flere klubber har meget begrænset likviditet og er afhængige af ejerfinansiering, sponsorater, spillersalg eller kapitaltilførsler. Her vil et krav om, at pengene faktisk skal stå i klubben, kunne ændre både ejeradfærd og sportslige budgetter.

Den positive side er en mere robust klubøkonomi og mindre risiko for, at lønninger og kreditorer ikke kan betales. Udfordringen er, at kapital, som hidtil kunne bruges på spillere og udvikling, i stedet skal fungere som reserve. Det bliver derfor ikke kun et spørgsmål om at skabe overskud, men også om at have den rigtige likviditet på det rigtige tidspunkt.

Kilde: Klubbernes seneste regnskan


Discover more from Økonomi i sportens verden

Subscribe to get the latest posts sent to your email.