Når man sammenligner 1. division i Danmark med den næstbedste række i Belgien, Challenger Pro League, får man et ret spændende billede af to ligaer, der på papiret minder om hinanden sportsligt, men økonomisk er bygget ret forskelligt op.
Begge ligaer fungerer som udviklings-, transitions- og oprykningsligaer. Men hvor den danske 1. division samlet set virker mere kontrolleret og jævn, ser den belgiske række mere kapitaltung, mere risikofyldt og mere opdelt ud.
Tallene her bygger på regnskabsdata for 2023/24, dog med enkelte belgiske klubber hvor seneste tilgængelige regnskab er 2022/23. De danske tal er omregnet fra tusinde kroner til mio. kr., mens de belgiske tal allerede er opgjort i mio. danske kroner.
Der er også en vigtig note: SV Zulte-Waregem har ikke et brugbart tal for personaleomkostninger i materialet, så sammenligningen på løn/personale skal læses med lidt forsigtighed.
Samlet økonomisk billede
Download tabel
| Nøgletal | Danmark, 12 klubber | Belgien, 10 klubber | Kommentar |
|---|---|---|---|
| Omsætning | 325,0 mio. kr. | 399,5 mio. kr. | Belgien ligger højere samlet, selv med færre klubber |
| Personaleomkostninger | 291,0 mio. kr. | 430,6 mio. kr. | Belgien bruger markant mere på personale |
| Gæld i alt | 266,9 mio. kr. | 800,4 mio. kr. | Belgien har cirka tre gange så meget gæld |
| Antal ansatte | 524 | 394,7 ekskl. Zulte | Næsten samme antal ansatte pr. klub |
| Egenkapital | 51,1 mio. kr. | -127,2 mio. kr. | Danmark står samlet med positiv egenkapital |
Den mest markante forskel er gælden. De belgiske klubber i datasættet har samlet gæld på cirka 800 mio. kr., mens de danske klubber ligger på cirka 267 mio. kr.
Det betyder, at Belgien ikke bare har en større økonomi. Den belgiske næstbedste række har også en langt tungere balance og en større finansiel risiko.
Samtidig er personaleomkostningerne højere i Belgien. De belgiske klubber bruger samlet 430,6 mio. kr. på personale mod 291,0 mio. kr. i Danmark. Det er især RWDM, Lommel SK og SK Beveren, der trækker niveauet op.
Personaleomkostninger i forhold til omsætning
Et af de mest interessante nøgletal er forholdet mellem personaleomkostninger og omsætning.Download tabel
| Liga | Omsætning | Personaleomkostninger | Personaleomkostninger i pct. af omsætning |
|---|---|---|---|
| Danmark | 325,0 mio. kr. | 291,0 mio. kr. | 89,6 % |
| Belgien | 399,5 mio. kr. | 430,6 mio. kr. | 107,8 % |
Her ser man en ret tydelig forskel.
Den danske 1. division bruger samlet set lige under 90 procent af omsætningen på personale. Det er højt, men ikke unormalt for en fodboldliga, hvor mange klubber jagter oprykning, overlevelse eller positionering.
Belgien ligger derimod over 100 procent. Det vil sige, at personaleomkostningerne samlet set er højere end omsætningen. Det er ikke nødvendigvis det samme som akut økonomisk krise, fordi transferindtægter, ejertilskud og andre poster kan spille en stor rolle. Men det peger på en liga, hvor flere klubber kører med en langt mere aggressiv økonomisk model.
Top og bund i Danmark
Den danske 1. division har en tydelig top, men den er ikke helt så ekstrem som i Belgien.Download tabel
| Nøgletal | Top i Danmark | Bund i Danmark | Forskel |
|---|---|---|---|
| Omsætning | AaB: 75,2 mio. kr. | Hillerød: 8,4 mio. kr. | Faktor 8,9 |
| Personaleomkostninger | AaB: 63,4 mio. kr. | Hillerød: 7,1 mio. kr. | Faktor 8,9 |
| Gæld | Horsens: 98,7 mio. kr. | B93: 2,1 mio. kr. | Faktor 47,9 |
| Antal ansatte | AaB/Horsens: 84 | Næstved/Hillerød: 17 | Faktor 4,9 |
| Egenkapital | AaB: 56,7 mio. kr. | Horsens: -31,1 mio. kr. | Spænd på 87,8 mio. kr. |
AaB skiller sig klart ud som den største danske klub i rækken. Det er ikke overraskende, når man ser på klubbens historik, fanbase, organisation og kommercielle platform.
Men Horsens er også interessant. Klubben har de næsthøjeste personaleomkostninger i ligaen, men samtidig den største gæld og den mest negative egenkapital. Det viser, hvor stor forskel der kan være på sportslig ambition og økonomisk robusthed.
I den anden ende ligger klubber som Hillerød, Næstved, FC Helsingør og B93 med langt mindre økonomier. De skal drive klub på en helt anden måde: mere effektivt, mere lokalt og med mindre plads til fejl.
Top og bund i Belgien
Belgien er mere ekstrem.Download tabel
| Nøgletal | Top i Belgien | Bund i Belgien | Forskel |
|---|---|---|---|
| Omsætning | RWDM: 222,4 mio. kr. | SV Zulte-Waregem: 3,3 mio. kr. | Faktor 67,4 |
| Personaleomkostninger | RWDM: 155,7 mio. kr. | Royal Francs Borains: 6,3 mio. kr. | Faktor 24,7 |
| Gæld | RWDM: 360,4 mio. kr. | SV Zulte-Waregem: 2,9 mio. kr. | Faktor 124,3 |
| Antal ansatte | RWDM: 82 | Lokeren-Temse: 16,4 | Faktor 5,0 |
| Egenkapital | RAAL La Louvière: 42,2 mio. kr. | RWDM: -104,3 mio. kr. | Spænd på 146,5 mio. kr. |
RWDM er den helt store outlier. Klubben har en omsætning på 222,4 mio. kr., personaleomkostninger på 155,7 mio. kr. og gæld på 360,4 mio. kr.
Det er tal, der ikke bare er store for en næstbedste række. Det er tal, som i dansk sammenhæng ville placere klubben langt over de fleste Superliga-klubber uden for toppen.
Lommel SK er også interessant. Klubben har kun en omsætning på 26,9 mio. kr., men personaleomkostninger på 113,3 mio. kr. og gæld på 226,9 mio. kr. Det er en meget aggressiv struktur, hvor driften tydeligvis ikke balancerer alene på almindelig omsætning.
Ranking: De største personaleomkostninger på tværs af ligaerne
Hvis man rangerer klubberne i begge ligaer efter personaleomkostninger, ser toppen sådan ud:Download tabel
| Placering | Klub | Land | Personaleomkostninger |
|---|---|---|---|
| 1 | RWDM | Belgien | 155,7 mio. kr. |
| 2 | Lommel SK | Belgien | 113,3 mio. kr. |
| 3 | AaB | Danmark | 63,4 mio. kr. |
| 4 | Horsens | Danmark | 56,0 mio. kr. |
| 5 | SK Beveren | Belgien | 53,5 mio. kr. |
| 6 | SønderjyskE | Danmark | 41,0 mio. kr. |
| 7 | RFC Seraing | Belgien | 30,0 mio. kr. |
| 8 | Patro Eisden | Belgien | 29,2 mio. kr. |
| 9 | HB Køge | Danmark | 26,6 mio. kr. |
| 10 | Vendsyssel | Danmark | 22,0 mio. kr. |
| 11 | KSK Lierse | Belgien | 19,1 mio. kr. |
| 12 | Kolding IF | Danmark | 16,6 mio. kr. |
Det er ret tydeligt, at de to største belgiske klubber i datasættet ligger i en helt anden økonomisk kategori end resten.
RWDM og Lommel bruger tilsammen 269,0 mio. kr. på personale. Det svarer næsten til hele den danske 1. divisions samlede personaleomkostninger på 291,0 mio. kr.
Det er måske den mest markante pointe i hele sammenligningen.
Er ligaerne lige eller ulige?
Begge ligaer er ulige, men på forskellige måder.
Danmark: En top, men stadig en vis bredde
I Danmark er der en tydelig top med:
- AaB
- SønderjyskE
- Horsens
- HB Køge
- Kolding IF/Vendsyssel afhængigt af nøgletal
AaB og SønderjyskE har klare Superliga-profiler økonomisk, mens Horsens har et højt omkostningsniveau. Men springet ned til mellemklubberne er ikke helt uoverkommeligt.
Der er stadig en gruppe klubber i midten, som ligger nogenlunde tæt på hinanden. Det gælder for eksempel Hobro, Fredericia, Vendsyssel, Kolding IF og B93 målt på omsætning og personaleomkostninger.
Den danske række virker derfor skæv, men ikke sprængt i stykker.
Belgien: En mere opdelt liga
I Belgien er billedet mere delt.
Man kan groft opdele klubberne i tre lag:
Øverste økonomiske lag
- RWDM
- Lommel SK
Mellemste lag
- SK Beveren
- Patro Eisden
- RFC Seraing
- KSK Lierse
- RAAL La Louvière
Lavere økonomisk lag
- Lokeren-Temse
- Royal Francs Borains
- SV Zulte-Waregem, dog med datamæssige forbehold
Det interessante er, at Belgien ikke bare har en top. Den har en meget tung top, hvor enkelte klubber skiller sig ekstremt ud på gæld, personaleomkostninger og samlet økonomisk volumen.
Egenkapital: Danmark ser sundere ud
Her er forskellen også ret klar.Download tabel
| Liga | Samlet egenkapital |
|---|---|
| Danmark | 51,1 mio. kr. |
| Belgien | -127,2 mio. kr. |
Den danske 1. division har samlet positiv egenkapital. Det skyldes især AaB og B93, som trækker niveauet op. SønderjyskE, Vendsyssel, Fredericia, Kolding IF og Hillerød bidrager også positivt.
Men der er også danske klubber med udfordringer. Horsens, FC Helsingør, Hobro, HB Køge og Næstved har negativ egenkapital.
I Belgien er billedet mere presset. RWDM har en negativ egenkapital på -104,3 mio. kr., Patro Eisden ligger på -32,9 mio. kr., RFC Seraing på -22,6 mio. kr., og flere andre klubber ligger også i minus.
RAAL La Louvière er en positiv undtagelse med 42,2 mio. kr. i egenkapital. Det er faktisk den stærkeste egenkapital blandt de belgiske klubber i datasættet.
Gæld: Belgien spiller med større risiko
Gældsniveauet er måske den største strukturelle forskel.Download tabel
| Liga | Samlet gæld | Gæld pr. klub |
|---|---|---|
| Danmark | 266,9 mio. kr. | 22,2 mio. kr. |
| Belgien | 800,4 mio. kr. | 80,0 mio. kr. |
Belgien har altså mere end tre gange så meget gæld pr. klub som Danmark.
Det behøver ikke automatisk være negativt. Gæld kan også være udtryk for investeringer, ejerfinansiering, stadionprojekter eller koncernstrukturer. Men når gælden kombineres med negativ egenkapital og personaleomkostninger over omsætningen, bliver risikoprofilen tydelig.
Her virker Danmark mere konservativ. Ikke nødvendigvis perfekt, men mere kontrolleret.
Hvad er positivt ved den danske model?
Der er flere positive ting ved den danske 1. division:
- Ligaen har samlet positiv egenkapital.
- Gældsniveauet er lavere end i Belgien.
- De fleste klubber har personaleomkostninger, der ligger tættere på deres omsætning.
- Der er en gruppe mellemklubber, som økonomisk ikke er helt isoleret fra hinanden.
- Talentudvikling og spillerudvikling fylder mere som strategisk nødvendighed, fordi klubberne ikke kan købe sig ud af problemer.
Det sidste er vigtigt. Når økonomien er strammere, tvinges klubberne til at være dygtigere på rekruttering, udvikling, trænerarbejde og salg af spillere.
Hvad er udfordringen i Danmark?
Der er dog også klare udfordringer.
Den danske 1. division er økonomisk hård. Flere klubber har negativ egenkapital, og personaleomkostningerne er samlet set høje i forhold til omsætningen.
Særligt klubber, der kommer ned fra Superligaen, kan have et omkostningsniveau, som er tungt at bære i 1. division. Horsens er et godt eksempel på en klub, hvor personaleomkostninger, gæld og negativ egenkapital viser, hvor svært det kan være at tilpasse sig økonomisk.
Derudover er afstanden fra AaB og SønderjyskE ned til de mindste klubber meget stor. Hillerød omsætter for 8,4 mio. kr., mens AaB omsætter for 75,2 mio. kr. Det er næsten ni gange så meget.
Så selv om Danmark ser sundere ud end Belgien, er ligaen bestemt ikke uden økonomiske spændinger.
Hvad er positivt ved den belgiske model?
Belgien har også nogle styrker:
- Flere klubber har et økonomisk niveau, som er højt for en næstbedste række.
- Ligaen kan tiltrække større investeringer.
- RWDM, Lommel og Beveren har økonomisk volumen, som kan løfte sportsligt niveau.
- Belgien fungerer som et stærkt marked for udvikling, videresalg og international eksponering.
- Der er flere klubber med ambitioner, som rækker ud over blot at overleve i rækken.
Det kan give en mere dynamisk liga, hvor nogle klubber har mulighed for at bygge stærke trupper og konkurrere hurtigt om oprykning.
Hvad er udfordringen i Belgien?
Udfordringen er balancen.
Når personaleomkostningerne samlet set er højere end omsætningen, og gælden samtidig er meget høj, bliver ligaen afhængig af kapitaltilførsel, transfers og ejeropbakning.
Det gør modellen mere sårbar.
Hvis de sportslige resultater udebliver, hvis spillersalgene ikke kommer, eller hvis ejerne ændrer strategi, kan klubberne hurtigt få problemer. RWDM og Lommel viser tydeligt, at den belgiske model kan være meget ambitiøs, men også meget følsom.
Konklusion: Danmark er smallere, Belgien er tungere
Den danske og belgiske 1. division ligner hinanden som udviklings- og oprykningsligaer, men økonomisk er de ret forskellige.
Danmark er mindre målt på samlet omsætning og personaleomkostninger, men virker mere balanceret. Ligaen har samlet positiv egenkapital, lavere gæld og en mere kontrolleret økonomisk struktur.
Belgien har større økonomisk kraft, men også markant større risiko. RWDM og Lommel løfter niveauet voldsomt, men de trækker også billedet i retning af en liga, hvor kapital, gæld og ejermodeller spiller en langt større rolle.
Kort sagt:
Danmark ligner en liga, hvor klubberne skal være effektive for at overleve. Belgien ligner en liga, hvor nogle klubber satser meget hårdt for at rykke op.
Og det er nok den vigtigste forskel.
I Danmark er spørgsmålet ofte:
Hvordan får vi mest muligt ud af begrænsede ressourcer?
I Belgien er spørgsmålet snarere:
Hvor længe kan de mest ambitiøse projekter holde balancen mellem investering og risiko?
Kilde: Klubbernes regnskab fra 2023/24
Note: Ingen danske klubber oplyser deres omsætning og er derfor et estimat
Discover more from Økonomi i sportens verden
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
