Når man sammenligner økonomien i den belgiske og den danske fodboldliga i 2023/24, dukker der et interessant billede op. Belgien har på papiret en større økonomisk motor, især på personalesiden. Men Danmark ser samlet set mere balanceret ud, særligt hvis man kigger på forholdet mellem omsætning og personaleomkostninger.
Der er dog en vigtig datamæssig fodnote: Den belgiske liga består af 16 klubber, men for fire klubber er data enten ikke tilgængelige eller ikke tilstrækkeligt brugbare. Det gælder KV Mechelen, FC Dender, OHL og Royal Antwerp FC. Derfor sammenlignes Belgien her primært på de 12 klubber, hvor der er brugbare regnskabstal.
Alle er er i danske kroner
Samlet sammenligning: Belgien er større på løn – Danmark ser sundere ud
| Nøgletal 2023/24 | Danmark | Belgien | Kommentar |
|---|---|---|---|
| Omsætning | 2,1 mia | 2,5 Mia | Belgien ligger ca. 18 procent højere |
| Personaleomkostninger | 1,4 mia | 2,7 mia | Belgien bruger næsten dobbelt så meget på personale |
| Personaleomkostninger i pct. af omsætning | 66,4 % | 109,1 % | Markant højere lønpres i Belgien |
| Antal ansatte | 1.567 | 1.536 | Næsten ens niveau |
| Gæld | 3,8 mia | 3,5 mia | Danmark er kraftigt påvirket af FCK og OB |
| Egenkapital | 2,8 mia | 1,1 mia | Danmark står stærkere samlet |
Det mest markante tal er personaleomkostningerne. De 12 belgiske klubber med brugbare data bruger samlet 2,7 mia. kr. på personale, mens de 12 danske klubber bruger 1,4 mia. kr.
Det er en enorm forskel.
Til gengæld er forskellen i omsætning langt mindre. Belgien omsætter for 2,5 mia. kr. mod Danmarks 2,1 mia. kr. Det betyder, at de belgiske klubber generelt har en langt mere aggressiv omkostningsstruktur.
I Danmark ligger personaleomkostningerne samlet på 66 procent af omsætningen. Det er højt, men nogenlunde inden for det niveau, man ofte ser i professionel fodbold. I Belgien ligger de 12 klubber samlet på 109 procent. Det fortæller, at mange belgiske klubber enten er afhængige af transferindtægter, ejerfinansiering, europæiske indtægter eller anden kapitaltilførsel for at få økonomien til at hænge sammen.
Top 12 på personaleomkostninger: Belgien dominerer toppen
Hvis man rangerer alle klubberne fra Danmark og Belgien efter personaleomkostninger, ser top 12 sådan ud:
| Placering | Klub | Liga | Personaleo- mkostninger |
|---|---|---|---|
| 1 | Club Brugge | Belgien | 631,9 mio. kr. |
| 2 | RSC Anderlecht | Belgien | 367,3 mio. kr. |
| 3 | FC København | Danmark | 354,0 mio. kr. |
| 4 | KRC Genk | Belgien | 353,9 mio. kr. |
| 5 | KAA Gent | Belgien | 284,5 mio. kr. |
| 6 | Standard de Liège | Belgien | 271,3 mio. kr. |
| 7 | Brøndby IF | Danmark | 245,5 mio. kr. |
| 8 | FC Midtjylland | Danmark | 185,4 mio. kr. |
| 9 | FC Nordsjælland | Danmark | 175,0 mio. kr. |
| 10 | Union Saint-Gilloise | Belgien | 167,4 mio. kr. |
| 11 | Cercle Brugge | Belgien | 145,5 mio. kr. |
| 12 | Royal Charleroi SC | Belgien | 135,8 mio. kr. |
Det er værd at bemærke, at fire belgiske klubber ikke er med, de ville sandsynligvis kunne påvirke af listen.
Alligevel er billedet tydeligt: Belgien fylder mest i toppen. Syv af de 12 klubber med de højeste personaleomkostninger er belgiske, mens fem er danske.
FC København er dog helt oppe blandt de belgiske storklubber. FCK bruger stort set det samme på personale som KRC Genk og kun lidt mindre end Anderlecht. Det viser, at den absolutte danske top godt kan måle sig økonomisk med store belgiske klubber.
Danmark: En meget tydelig top 5
I Danmark er ligaen økonomisk delt op i en ret klar top 5:
- FC København
- Brøndby IF
- FC Midtjylland
- FC Nordsjælland
- AGF
De fem klubber står for:
| Nøgletal | Top 5 i Danmark | Andel af ligaen |
|---|---|---|
| Omsætning | 1.606,3 mio. kr. | 75,6 % |
| Personaleomkostninger | 1.071,2 mio. kr. | 75,9 % |
Det vil sige, at fem klubber står for cirka tre fjerdedele af både omsætning og personaleomkostninger i Superligaen.
Det er en ret voldsom koncentration. FC København alene har personaleomkostninger på 354 mio. kr., mens Hvidovre ligger på 21 mio. kr. Det er en faktor 17 fra top til bund.
Det gør noget ved konkurrencen. Det betyder ikke, at mindre klubber ikke kan overraske sportsligt, men det betyder, at de skal være ekstremt dygtige på rekruttering, talentudvikling, trænerarbejde og timing i transfervinduet. De har ganske enkelt ikke samme mulighed for at købe sig ud af fejl.
Den positive danske historie er, at flere klubber har fornuftige balancer. FC København, FC Midtjylland, FC Nordsjælland, AGF, OB, Viborg og Silkeborg har betydelig egenkapital. Det giver robusthed.
Udfordringen er, at ligaen økonomisk er meget skæv. Vejle og Hvidovre havde negativ egenkapital, og springet op til top 5 er meget stort.
Belgien: Også delt – men topfeltet er bredere
Belgien er også opdelt, men strukturen er lidt anderledes end i Danmark.
Blandt de 12 klubber med brugbare data er der en økonomisk top bestående af:
- Club Brugge
- RSC Anderlecht
- KRC Genk
- KAA Gent
- Standard de Liège
De fem klubber står for:
| Nøgletal | Top 5 i Belgien | Andel af de 12 klubber |
|---|---|---|
| Omsætning | 1.753,3 mio. kr. | 69,9 % |
| Personaleomkostninger | 1.908,9 mio. kr. | 69,8 % |
Det minder om Danmark, men koncentrationen er en anelse mindre blandt de klubber, der indgår i datasættet. Belgien har et bredere topfelt, især fordi klubber som Union Saint-Gilloise, Royal Antwerp og til dels Charleroi og Cercle Brugge også spiller en rolle i den sportslige og økonomiske konkurrence.
Med andre ord: Danmark har en mere klar top 5. Belgien har snarere et topfelt på fem til syv klubber.
Club Brugge er dog en ekstrem outlier. Klubben har personaleomkostninger på 631,9 mio. kr. Det er næsten dobbelt så meget som FC København og markant over alle andre i både Danmark og Belgien.
Lighed og ulighed: Begge ligaer er skæve
Hvis man kigger på forholdet mellem top og bund, er begge ligaer meget ulige.
I Danmark:
- Højeste personaleomkostninger: FC København, 354,0 mio. kr.
- Laveste personaleomkostninger: Hvidovre, 21,0 mio. kr.
- Forskel: ca. 17 gange
I Belgien, blandt de 12 brugbare klubber:
- Højeste personaleomkostninger: Club Brugge, 631,9 mio. kr.
- Laveste personaleomkostninger: K Beerschot VA, 46,3 mio. kr.
- Forskel: ca. 14 gange
På den måde er Danmark faktisk mere skæv målt fra top til bund. Men Belgien har et højere absolut niveau i toppen. Club Brugge, Anderlecht, Genk, Gent og Standard opererer på et niveau, hvor de fleste danske klubber ikke kan være med.
Det interessante er, at dansk fodbold har én klub, FC København, som økonomisk kan placere sig direkte i den belgiske top. Brøndby, FC Midtjylland og FC Nordsjælland ligger lige under, men stadig på et niveau, hvor de kan matche den belgiske mellem- og øvre midterklasse.
Personaleomkostninger i forhold til omsætning
Her bliver forskellen mellem ligaerne endnu tydeligere.
| Liga | Omsætning | Personale- omkostninger | Personale- omkostninger i forhold til omsætning |
|---|---|---|---|
| Danmark | 2.124,5 mio. kr. | 1.411,3 mio. kr. | 66,4 % |
| Belgien | 2.506,4 mio. kr. | 2.734,9 mio. kr. | 109,1 % |
Det er her, Belgien ser mest sårbar ud.
Flere belgiske klubber har personaleomkostninger, der overstiger den rapporterede omsætning markant. Det gælder blandt andet:
| Klub | Personaleomkostninger/omsætning |
|---|---|
| KV Kortrijk | 288,8 % |
| Cercle Brugge | 171,2 % |
| KVC Westerlo | 149,0 % |
| Standard de Liège | 140,6 % |
| KRC Genk | 134,1 % |
| Union Saint-Gilloise | 130,2 % |
| Club Brugge | 120,5 % |
Det betyder ikke nødvendigvis, at alle klubberne er i akut problemer. Fodboldregnskaber påvirkes kraftigt af transferindtægter, ejermodel, europæiske indtægter og regnskabstekniske forhold. Men det viser, at belgisk fodbold samlet set har en højere risikoprofil end dansk fodbold.
I Danmark er niveauet mere afdæmpet. FC Midtjylland ligger højest blandt de danske klubber med cirka 88,5 procent, mens FC Nordsjælland og Silkeborg ligger omkring 50 procent. Det er markant mere kontrolleret.
Positive ting i Danmark
Der er flere positive konklusioner for dansk fodbold:
- Superligaen har en stærk økonomisk top med FCK, Brøndby, FCM, FCN og AGF.
- FC København kan måle sig direkte med store belgiske klubber.
- Flere danske klubber har solid egenkapital.
- Personaleomkostningerne er generelt bedre afstemt med omsætningen end i Belgien.
- FC Nordsjælland viser, at en stærk talent- og transfermodel kan skabe høj omsætning uden at presse lønbudgettet på samme måde som de klassiske storklubber.
Særligt FC Nordsjælland er interessant. Klubben har den tredjehøjeste omsætning i Danmark, men kun det fjerdehøjeste lønbudget. Det peger på en model, hvor talentudvikling og transfers spiller en meget stor rolle.
Udfordringer i Danmark
Men der er også klare udfordringer:
- Afstanden fra top 5 til resten er stor.
- De mindste klubber har meget begrænset økonomisk slagkraft.
- Negativ egenkapital hos nogle klubber viser, at ikke alle står robust.
- FCK fylder så meget i de samlede tal, at ligaens økonomiske styrke kan se bredere ud, end den reelt er.
- Hvis topklubberne øger budgetterne yderligere, kan det blive endnu sværere for mellemklubberne at følge med.
Det danske problem er ikke nødvendigvis overforbrug på liganiveau. Problemet er snarere koncentration.
Positive ting i Belgien
Belgien har også flere stærke sider:
- Ligaen har flere klubber med international økonomisk volumen.
- Club Brugge, Anderlecht, Genk, Gent og Standard har personaleomkostninger på et niveau over næsten hele Superligaen.
- Det økonomiske topfelt er bredere end i Danmark.
- Belgien har en stærk position som udviklings- og salgsmarked.
- Flere klubber kan konkurrere om europæiske pladser med relativt store budgetter.
Det gør den belgiske liga attraktiv. Den har flere klubber, der økonomisk kan løfte sig ud over det nationale marked.
Udfordringer i Belgien
Til gengæld er der også en tydelig bagside:
- Personaleomkostningerne er samlet højere end omsætningen.
- Flere klubber har negativ egenkapital.
- Standard de Liège, Westerlo og Beerschot viser betydelige økonomiske ubalancer.
- Lønniveauet virker meget aggressivt i forhold til den drift, klubberne rapporterer.
- Datamanglen for fire klubber gør det sværere at vurdere ligaens samlede sundhed.
Belgien ser økonomisk mere ambitiøs ud end Danmark, men også mere risikofyldt.
Konklusion: Belgien er større – Danmark er mere balanceret
Sammenligningen viser to ligaer, der begge er opdelt i tydelige økonomiske lag.
Danmark har en meget klar top 5, som sidder på cirka tre fjerdedele af ligaens omsætning og personaleomkostninger. FC København er den økonomiske motor og kan måle sig med de store belgiske klubber. Men afstanden til bunden er enorm.
Belgien har også en top, men den er bredere. Club Brugge er klart størst, men Anderlecht, Genk, Gent, Standard og Union er også økonomisk betydelige. Hvis Royal Antwerp havde været med med retvisende data, ville billedet sandsynligvis blive endnu mere topstærkt.
Den store forskel er balancen mellem omsætning og omkostninger.
Danmark ligner en liga, hvor de fleste klubber holder bedre styr på forholdet mellem indtægter og lønninger. Belgien ligner en liga, hvor klubberne satser hårdere, bruger mere og accepterer en større økonomisk risiko.
Kort sagt:
Belgien har mere økonomisk kraft. Danmark har mere økonomisk kontrol.
Og det er måske den mest interessante forskel mellem de to ligaer i 2023/24.
Kilde: Klubbernes regnskaber 2023/24
Discover more from Økonomi i sportens verden
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
