Udviklingen i 2. division tegner et ret tydeligt billede: Den almindelige forening har svært ved at være med. Over de seneste fire sæsoner har gennemsnitligt 10,5 ud af 12 klubber været organiseret i et selskab. Det siger meget om, hvor retningen går hen.

2. division er ikke længere kun for stærke lokale foreninger med frivillige kræfter og en god ungdomsafdeling. Det er i stigende grad en række, hvor der kræves professionel organisering, kapital og et setup, der minder mere og mere om fuldtidsfodbold.

Konklusionen er, at 2. division er blevet dyrere, mere professionel og sværere at konkurrere i. Det er positivt for kvaliteten og for talentudviklingen, men det presser også de klassiske foreningsklubber. Spørgsmålet er derfor ikke længere, om 2. division er professionel. Spørgsmålet er snarere, hvor længe de sidste almindelige foreninger kan følge med.

Antal pro klubber

Netto omsætning

Kigger man på nettoomsætningen, har udviklingen været markant. Fra 2015 og frem lå klubberne relativt stabilt med en gennemsnitlig nettoomsætning på omkring 3-4 mio. kr. Men i 2023 og 2024 sker der noget voldsomt.

Gennemsnittet stiger til henholdsvis 6,7 mio. kr. og 10,6 mio. kr. Det er en kæmpe ændring på kort tid. En del af forklaringen er, at enkelte klubber har trukket gennemsnittet kraftigt op, men det ændrer ikke ved hovedpointen: Niveauet er løftet markant.

Årets resultat

Det samme billede ses i årets resultat. Tidligere lå mange regnskaber tæt på balance, men de seneste fem regnskabsår skiller sig ud. Der er kommet ejere og investorer ind, som er villige til at acceptere underskud og dække dem efterfølgende. Det kan være positivt, fordi det giver klubberne mulighed for at løfte organisation, spillermateriale og faciliteter hurtigere, end den normale drift ville tillade. Men det giver også en klar udfordring: Flere klubber bliver afhængige af ejerpenge frem for en bæredygtig forretning.

Personaleomkostninger

Personaleomkostningerne følger samme tendens. De har i mange år ligget forholdsvis stabilt, men siden 2020 er væksten taget til. Det hænger naturligt sammen med, at flere klubber nærmer sig et fuldtidssetup med flere ansatte, større sportslige stabe og mere professionel administration. Antallet af ansatte er steget, og 2. division ligner derfor mindre en klassisk semiprofessionel række og mere en mellemstation til 1. division.

Antal ansatte

Det begynder at ligne et fint setup!

Årsløn

Årslønnen har dog været mere stabil og har de seneste 10 år typisk svinget mellem 300.000 og 400.000 kr. årligt. Det viser, at udviklingen ikke kun handler om højere lønninger til den enkelte, men i høj grad om flere ansatte og større organisationer.

Kilde: Klubbernes regnskaber


Discover more from Økonomi i sportens verden

Subscribe to get the latest posts sent to your email.