Lyngby Boldklub har i den grad fået vendt den økonomiske skude og fremstår i dag langt mere bæredygtig end tidligere. Det fortjener klubbens ledelse stor ros for.
Omsætningen er øget, samtidig med at der er kommet bedre styr på omkostningerne. Flere år med negativ egenkapital er blevet afløst af en positiv egenkapital, og soliditeten er igen positiv. Samtidig har gælden i de seneste to regnskaber været lavere end værdien af klubbens aktiver. Det er første gang i mange år, at Lyngby har præsteret dette i to regnskaber i træk.
Klubben er nu tæt på økonomisk balance, og tidligere sæsoners store underskud er afløst af et resultat, der stort set balancerer. Det er ekstra positivt, fordi udviklingen er sket samtidig med, at klubben har fået væsentligt flere ansatte og har øget spillerbudgettet.
Lyngby er også begyndt at markere sig anderledes på transfermarkedet. Set i forhold til klubbens historik købes der nu spillere i en højere prisklasse. Beløbene samlet set er fortsat under 10 mio. kr., men niveauet er højere end de 1-3 mio. kr., som klubben traditionelt har handlet for samlet set. Regnskabet oplyser ikke præcist, hvad Lyngby har solgt spillere for, og klubben har endnu ikke ramt den helt store transferjackpot. Investeringerne i ungdomsarbejdet giver dog mulighed for, at det kan ske.
Udfordringen er, at flere klubber i den nederste del af Superligaen ligger meget tæt økonomisk. Kampen om at undgå nedrykning er derfor et reelt hundeslagsmål, hvor der ikke er råd til dyre fejlvurderinger – hverken sportsligt eller økonomisk. Et stort spillersalg kræver som regel, at klubben fastholder sin Superliga-status.
Derfor vil Lyngby formentlig have interesse i en udvidelse af Superligaen, medmindre klubben inden for kort tid kan løfte sin årlige omsætning med 20-30 mio. kr. Her bliver udviklingen af stadion afgørende. En moderne Superligaklub har brug for gode faciliteter og plads til flere sponsorer, for det er især på de kommercielle indtægter, at Lyngby kan tage det næste økonomiske skridt.
Hvad vil ejerskabet?
Ejerskabet har mere eller mindre trukket klubben ud af et økonomisk morads og det lokale ejerskab har taget klubben til dette niveau. Men ejerskabet er interesseret i at få investering udefra, så ja Lyngby er til salg, spørgsmål er hvor meget der er til salg?
Placering seneste 10 år

Der er fem hovedområder hvor klubber tjener penge
| Område | Note |
| TV penge | Der er to indtægtsmuligheder, TV penge fra Superligaen, samt fra europæiske kampe. |
| Sponsorindtægter | Klubben oplyser ikke dette i regnskabet |
| Entreindtægter | Det er ikke på matchday indtægter en klub har sine største indtægter og klubben estimeres til at ligge på omkring 5 mio i 1.div og i Superligaen det dobbelte |
| Præmiepenge Europa | Kan en klub komme med i specielt Europæisk gruppespil er der i Europa League 20-50 mio at hente i præmiepenge og i Champions League 140 mio for at komme med i gruppespil, så kommer bonus for point og hvis holdet går videre. |
| Spillersalg | Klubben oplyser ikke dette i regnskabet |
Dette indlæg kan frit af andre så længe der krediteres og linkes
Ejerforhold
A/S Friends of Lyngby
Ejerandel: 66,66-89,99%
Stemmeandel: 66,66-89,99%
Start: 08.05.2024
LBK Investor LLC
2501 Seaport Drive Suite BH100 Chester PA 19013-2257
Ejerandel: 10-14,99%
Stemmeandel: 10-14,99%
Start: 08.05.2024
Økonomisk karakterbog
Får en klub karakteren E, betyder det at den har scoret lavest i alle 7 økonomiske parameter, det er særdeles bekymrende. Karakter A er det bedste.
A = Fremragende
B = Særdeles velfunderet
C= Det er ok, men hav opmærksomhed
D = Alle advarselslamper blinker
E = Er skibet er ved at synke?

Omsætning
Klubben oplyser ikke deres omsætning i regnskabet og er derfor et estimat.
Nettoomsætning er klubbens primære indtægter, den samlede omsætning er med spillersalg. Da klubben ikke oplyser spillersalg er det ikke medtaget.

Samlet omsætning er med spillersalg
Årets resultat
| Seneste 10 år | -74,5 mio |
| Seneste 5 år | -14,8 mio |
| Seneste 3 år | -0,4 mio |

Billetpris
Hvad ville billetprisen være det enkelte år, hvis entre pris skulle dække underskud, samt hvad tjener klubben i snit pr tilskuer, ikke forstået som at det er på den enkelte tilskuer man tjener, men klubbens overskud holdt op mod antal tilskuere.
Er tallet positivt, er det faktisk hvad klubben har ‘tjent’ pr. tilskuer.

Personaleomkostninger
Dette dækker over alle ansatte i klubben fra spillertrup, ledelse, administration mm.

Spillerbudget
Dette er lønsum spillertrup + afskrivninger spillertrup. Lønsummen for spillertrup er ikke oplyst og er derfor et estimat baseret på de oplysninger der er i regnskab i forhold til antal kontraktansatte mm.

Gennemsnitsalder spilletrup

Spilletid
Hvor mange minutter er der givet den enkelte sæson til spillere som har været 21 år eller yngre

Årsløn gennemsnit spillertrup
Dette er et estimat med afsæt i de oplysninger der findes i regnskabet. For 2016-2019 oplyser klubben ikke antal ansatte og er derfor ikke udregnet.

Antal ansatte
Dette gælder alle ansatte og det skal forstås som årsværk. En klub kan have mange ansatte som ikke er på fuldtid.

Gæld i alt

For en klub er det ikke nødvendigvis et problem at have gæld, det som er interessant er den rentebyrde og betingelser der kan ligge på klubben.
Aktiver
Aktiver defineres af årsregnskabsloven som:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.
Der kan være forskellige aktiver, som samlet set er klubbens aktiver.
Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill, trupværdi
Materielle anlægsaktiver
Ejendomme bla
Omsætningsaktiver
Varelager, Tilgodehavender fra salg og likvide beholdninger

Gæld i forhold til aktiver
Dette er et interessant område, er gælden større end aktiverne i klubben, er det ikke positivt, både i dagligdagen, samt hvis der tænkes på salg af en klub.

Soliditetgrad
I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetsgrad.
En soliditetsgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.
En soliditetsgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.

Egenkapital
I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).
Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

Spillersalg og køb
Bliver en spiller købt eller solgt for 18 mio på en treårig kontrakt, så kan det være en aftale hvor betalinger sker i rater, således at de 18 mio ikke optræder i regnskabet, men 6 mio spredt over 3 regnskaber. Nedenstående er således en oversigt over transferbeløb der kommer ind og ud det enkelte regnskab.
Spillere kan komme transferfrit, men ofte skal klubberne betale en sign on fee til spilleren.

Spillersalg
Der hvor tallet ikke er med skyldes det at det ikke har været oplyst i regnskabet.
Transferrettigheder spillertrup
En klub kan opgøre transferrettighederne, eller det som også hedder immaterielle rettigheder forskelligt. Som udgangspunkt skal det forstås som den værdi klubben har lagt ind i truppen.
Et eksempel, købes en spiller til 3 mill på en treårig kontrakt, vil den immaterielle værdi fra starte være 3 mill, og efter et år falde til 2 mill.
Kommer en spiller fra klubbens akademi, vil transferrettighed være 0.

Tilskuerudvikling
Tallet for 2021 er ikke medtaget (Covid19 sæsonen) og står som 0.

Klubværdi
Hvert år kommer Deloittes money league, hvor de opgør værdien af de største klubber i verden.
Deres metode er ikke kendt, men Markham Multivariate Model er en model der rammer meget tæt på det som Deloitte kommer frem til. Læs om model her.
Når en klubs værdi skal fastsættes, er der mange faktorer der spiller ind, specielt hvad forholdene er for både ejer og køber! Dette vil afspejle en del.
Ligeså hvad er klubbens potentiale men også klubbens evne til at tjene penge, om end det sidste i en fodboldbranchen ikke er så vigtig!
Skal du købe klubben, så er prisen omkring 170 mio

Økonomiske funderinger
Hvis klubben ønsker at tage næste skridt sportsligt, hvad vil det kræve økonomisk?
Det interessante er at på klubbernes personaleomkostninger over de sidste 10 år. Dette i forhold til hvor placerer klubbens sig når der ses på hvad der skal til for at blive nummer 2, 6 eller 10
Klubben ligger mere eller mindre i hele perioden med et budget der er rækkens nummer 10. Bemærk at klubbens regnskab for 2026 dækker over 18 måneder, men der er taget et gennemsnit over 12 måneder

Ses der på 1.div, så er Lyngby en klub der er med i spillet om topplaceringerne alle sæsonerne

Kilde: Lyngby Boldklubs regnskaber
Note: Der tages højde for fejl, i form af slåfejl, fejl i formler og andet kildedata
Discover more from Økonomi i sportens verden
Subscribe to get the latest posts sent to your email.