Efter sigende skulle PSG have solgt 150.000 trøjer den første dag og der er udsolgt, da Messi trøjen kom i webshoppen.
Prisen er euro 158, så totalt giver det en omsætning på €23,7 mio eller knap 180 gode danske millioner.
Men hvem scorer profitten på dette?
For PSG scorer ikke pengene ene og alene!
Først og fremmest skal der svares moms, som i Frankrig er 20% (google hjalp her), så det er cirka €3,5 mio.
Så er der cirka €20 millioner tilbage.
Nike er sponsor, og det interessante er så hvordan aftalen er skruet sammen med PSG.
Det kan enten være et meget højt engangsbeløb samt at der tjenes lidt på hver trøje der bliver solgt eller det omvendte, at engangsbeløb er mindre men at klubben tjener mere for hver trøje der er solgt.
Skal man tro medierne, så henter PSG på deres aftale med Nike i alt €80 mio årligt, så naturligvis er Nike interesseret i et stort salg af trøjer, for på den måde henter Nike noget af deres sponsorat hjem!
I andre medier, her lyder rygterne, at de engelske klubber typisk tjener £10-12 per solgt trøje!
Såfremt det er samme målestok for PSG, så tjener klubben cirka €13 pr. solgt trøje. Hvilket bliver €1,9 mio, mens Nike så scorer resten, men lige skal trække en udgift fra til at lave en trøje, hvilket næppe er meget!
Så Nike, scorer cirka €18 mio på det trøjesalg, og med tanke på de har andre stjerner PSG har og at salget af Messi trøjer nok fortsætter.
På den måde er €80 mio til PSG hvert år mange penge for Nike, men de henter en pæn del hjem.
Dette indlæg kan frit benyttes af andre medier så længe der krediteres og linkes