Opmærksomhedspunkt
De data der er benyttet, er med afsæt i klubbens seneste regnskab, og det betyder de to nedrykkere har et regnskab der er fra den sæson de var i Superligaen. Erfaringen siger at som nedrykker kan en klub trække 12-20 mio fra i den omsætning klubben havde i Superligaen. Klubbernes regnskab dækker ikke over den samme periode, nogle klubber har kalenderår mens andre har sommer til sommer. Derfor er der en hvis usikkerhed på dette.
Endelig, så har klubberne i den seneste afsluttede sæson haft indtægter i form af spillersalg mm, som første ses i næste regnskab. Derfor kan klubber have lagt til i nedenstående, men ligeså den anden vej.
Spillerbudget
Dette betyder hvor stor lønsummen er til spillertruppen samt afskrivninger til spillertruppen. Dette giver et meget validt indblik i hvordan de enkelte hold slutter.
Ingen af klubberne oplyser lønsummen til spillertruppen, og derfor er nedestående et estimat, med afsæt i de oplysninger der er tilgængelige i regnskabet.
Historisk set er det tæt på 70% af klubbernes sportslige succes der kan relatere sig til klubbens økonomi. De oversigter der er lavet her på siden de seneste sæsoner, viser at langt de fleste hold, slutter 0-2 placeringer fra den placering som deres økonomi tilsiger.
Så er der typisk et enkelt hold der overrasker positivt, men også negativt.
Jammerbugt er først dannet som selskab da klubben fik ny ejer, og derfor er der ikke et regnskab for selve selskabet, og Jammerbugt står derfor uden data.
Esbjerg står som markant stærkeste hold, med Horsens som en anden bejler. Her er spørgsmålet så om Horsens kan fastholde deres Superliga lønniveau.
Det må antages at storsatsende Fremad Amager er på samme niveau og for Lyngby der er nedrykker er det samme spørgsmål som for Horsens, har de kunnet fastholde deres spillerbudget?
Hobro, må antages ikke at kunne fastholde forrige spillerbudget! Så kommer Vendsyssel og Helsingør og HB Køge der ligner klubberne i mellemfeltet.
Fredericia, har nok et noget lavere spillerbudget, men Fredericia låner ofte spillere fra FC Midtjylland og på den måde er Fredericia markant stærkere, hvis de får lånespillerne.
Nedrykkerne, det bliver forventeligt mellem Nykøbing FC, Hvidovre og Jammerbugt.

Personaleomkostninger
Dette dækker over alle ansatte i klubben, fra spillere, trænere, scouts, administration og ledelsen. For nogle klubber som ejer eget stadion, så tæller det ligeså med.
Personaleomkostningerne kan derfor ligeså give en indikation om hvordan klubberne står.

Nettoomsætning
Dette dækker over klubbens omsætning uden indtægter fra andre segmenter og transfer.

Hvem tjener penge?
Nu skal en klub ikke nødvendigvis tjene penge, så længe ejerkredsen dækker underskuddet, men er der overskud på driften, ja så er det jo midler der kan bruges til at investere i klubben.
Tabellen herunder dækker over klubbernes fodboldsegment de seneste tre regnskaber.

Hvordan slutter 1.division
Med afsæt i nogle af ovenstående parameter, så er dette buddet, top 6 vil blive mellem
Esbjerg, Horsens, Lyngby, Hobro, Fremad Amager og Vendsyssel.
Men, der er nogle meget åbne spørgsmål
- Hvis Hobro har skåret i økonomien, så slutter de ikke i top 6!
- Hvis Fremad Amagers ejere er klar til at tage et underskud på 25 mio, så slutter de med i toppen
- Hvor står Vendsyssel økonomisk efter ejerskift?
Klubberne med ambitioner om top 6 er der ligeså nogle spørgsmål
- HB Køge har et kvindehold der er danske mestre, så nogle millioner kan trækkes fra i ovenstående og hvor meget er de amerikanske ejere klar til at smide i klubben for at komme i top6?
- Helsingør, ja er de amerikanske ejere klar til at investere mere for at komme i top6?
- Kan Fredericia igen låne kvalitets fra FC Midtjylland
- Nykøbing FC er oprykkere og får derfor lidt flere indtægter i form af TV penge, men hvor meget er er de danske ejere klar til at investere i denne sæson, udover de tab der foreløbig er kommet. For Nykøbing vil være nedrykningskandidat
- Hvidovre, har igen ikke økonomi til at være andet end med i bundstriden
- Jammerbugt, da der ikke er data på klubben, så igen et stort spørgsmål hvor meget den nye ejer er klart til at investere
Spillerbudget | Personaleomkostninger | Netto omsætning | Samlet | |
Esbjerg | 1 | 1 | 1 | 3 |
Horsens | 2 | 2 | 2 | 6 |
Lyngby | 4 | 3 | 3 | 10 |
Hobro | 5 | 5 | 4 | 14 |
Fremad Amager | 3 | 4 | 8 | 15 |
Vendsyssel | 6 | 7 | 6 | 19 |
HB Køge | 8 | 8 | 5 | 21 |
Helsingør | 7 | 6 | 11 | 24 |
Fredericia | 9 | 9 | 7 | 25 |
Nykøbig FC | 10 | 10 | 10 | 30 |
Hvidovre | 11 | 11 | 9 | 31 |
Jammerbugt | 12 | 12 | 12 | 36 |
Dette indlæg kan frit benyttes, så længe der krediteres og linkes