Halvdelen af grundspillet 1.division er spillet, omend der lige mangler en kampe.
Når de 22 kampe i grundspillet er overstået for klubberne, deles den op i en top 6 og en bund 6.
Før sæsonen startede lavede jeg et forecast på hvordan 1.division kunne ende, md afsæt i klubbernes økonomi fra deres seneste regnskab.
Selve indlægget kan du læse her.
Der er nogle klubber der heldigvis stikker ud og ikke matcher ind, men af de 6 hold der var tippet til top 6, der er 4 af holdene med, og mon ikke Hobro kommer med, så 5 af top 6 er ramt rigtigt.
I bunden lå 4 klubber Hvidovre, Helsingør, Kolding og Skive til at skulle være de nederste, og her har Helsingør præsteret bedre end forventet.
Placering predicted | Klub | Nuværende placering | Point forskel |
1-2 | Esbjerg | 4 | -4 |
1-2 | Silkeborg | 2 | 0 |
3-5 | Vendsyssel | 11 | -11 |
3-5 | Hobro | 7 | -3 |
3-5 | Fremad Amager | 5 | 0 |
6 | Viborg | 1 | 11 |
7 | HB Køge | 8 | -3 |
8 | Fredericia | 3 | 7 |
9-12 | Hvidovre | 9 | 0 |
9-12 | Kolding IF | 10 | 0 |
9-12 | FC Helsingør | 6 | 4 |
9-12 | Skive | 12 | 0 |
Hvad koster et point
Hvis der ses på klubbernes foreløbige antal point holdt op mod deres personaleomkostninger.
Så ses det hvilke der får mest value for money og specielt Viborg, Fredericia og Helsingør leverer varen.
Det gør Kolding som sådan ligeså, men de ligger dog på nedrykningsplads som det er nu, så noget kunne tyde på det ikke er nok.
Skive, Vendsyssel og Hobro er de tre klubber der har underpræsteret og til dels Esbjerg. Om end Esbjerg med en sejr i den udsatte kamp de har ligger godt til i stillingen, hvor oprykning er deres mål.
Klub | Personaleomkostninger | Point | Pris per point |
Viborg | 17,2 mio | 27 | 639.000 |
Silkeborg | 32,6 mio | 24 | 1.358.000 |
Esbjerg | 43,7 mio | 20 | 2.186.000 |
Fredericia | 9,8 mio | 20 | 494.000 |
Fremad Amager | 18,8 mio | 19 | 987.000 |
Hobro | 20,9 mio | 16 | 1.308.000 |
FC Helsingør | 5,2 mio | 16 | 329.000 |
HB Køge | 11,6 mio | 13 | 893.000 |
Hvidovre | 6,1 mio | 10 | 612.000 |
Vendsyssel | 16,4 mio | 8 | 2.049.000 |
Kolding IF | 5,5 mio | 8 | 693.000 |
Skive | 4,6 mio | 3 | 1.561.000 |
Sammenhæng mellem point og personaleomkostninger
Nedenstående graf viser klubbens personaleomkostninger (1000kr) og antal point efter 11 kampe.
Ligger en klub over den stiplede linje, så har de præsteret bedre end hvad økonomien tilsiger, og omvendt, ligger klubben under, har den præsteret dårligere end hvad økonomien tilsiger.
